Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Mere politisk styring vil stå i vejen for videnskabelige gennembrud, frygter forskere

Regeringen ønsker i højere grad at styre, hvilke emner de offentlige grønne forskningsmidler skal bruges på. Det kan skade kvaliteten af forskningen, lyder det fra Videnskabernes Selskab.

Regeringen vil ikke kun afsætte historisk mange millioner til grøn forskning i år. Den vil også i højere grad end tidligere styre, hvilken grøn forskning pengene skal gå til.

Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen i et interview med Dagbladet Information.

Det er en udmelding, der vækker kritik flere steder i det danske forskningsmiljø.

LÆS OGSÅ: Regeringen fylder coronahul med 750 millioner til grøn forskning

Ifølge Mogens Høgh Jensen, præsident for Videnskabernes Selskab og professor ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, er det et udtryk for »en lidt ærgerlig tendens«, hvor politikerne i stigende grad vil detailstyre forskningen.

»Jeg har stor respekt for politikerne, og jeg er glad for, at de prioriterer grøn forskning, men de er ikke eksperter på området, så hvordan skulle de være bedre end topforskere til at prioritere, præcis hvor pengene skal hen?«

Det er ikke bare et spørgsmål om forskningsfrihed, siger Mogens Høgh Jensen. Det handler også om resultater.

Ifølge professoren viser historien, at de største videnskabelige gennembrud kommer fra den fri forskning. Nogle gange opstår de helt tilfældigt, siger han og nævner opdagelsen af penicillin, der var et resultat af, at der gik svamp i en bakteriekultur.

Noget lignende kan meget vel ske inden for klimaforskningen, forventer Mogens Høgh Jensen.

Der er forskel på at sætte en retning og at detailstyre. Man skal finde den rigtige balance.

David Dreyer Lassen, formand, Danmarks Frie Forskningsfond

»Forskningens natur er, at du ikke ved, hvor du kommer hen. Du skal gå fra det kendte ud i det ukendte territorium. Prøver du at detailstyre forskerne til at gå et bestemt sted hen i territoriet, så kommer de store opdagelser ikke.«

Men ikke bare det: Når man fra politisk side investerer forskningsmillioner i et bestemt emne, betyder det ikke nødvendigvis, at forskningen med det samme bliver beriget, siger Mogens Høgh Jensen.

Han minder om, at en forskningskarriere strækker sig over mange år, og at solide resultater kræver store mængder ophobet viden:

»Man har brugt mange år på at uddanne sig og specialisere sig inden for et område, og hvis man inden for de seneste ti år har opdaget, at wow, min forskning kan bruges inden for det grønne område, så er man der jo allerede.«

LÆS OGSÅ: Klimaforskerne løser klimakrisen: Flyt en milliard ton grønlandsk gletsjer sydpå og drop konsulenterne

Det gælder også omvendt, siger Mogens Høgh Jensen: Bare fordi man hælder mange millioner i et bestemt emne, betyder det ikke, at nye forskere vil strømme til forskningsfeltet og producere overbevisende resultater – eller deciderede gennembrud.

Forskel på retning og detailstyring

Også David Dreyer Lassen siger, at forskerne oftest selv bedst ved, hvilken ny viden der er behov for i samfundet.

Forskningsreserven

Forskningsreserven, den sidste post, der udregnes i det offentlige forskningsbudget, består af midler, som politikerne uddeler til forskellige initiativer inden for dansk forskning og innovation. Pengene går blandt andet til råd og fonde, der så sender dem videre ud til enkelte forskningsprojekter og lignende.

Forskningsreserven svinger i størrelse afhængigt af BNP og de andre poster i budgettet. I år skal 1,5 milliarder kroner fordeles.

Han er formand for Danmarks Frie Forskningsfond, der – måske – står til at miste nogle af deres midler i den kommende finanslov, fordi forskningsreserven er skrumpet med omkring 400 millioner kroner.

Han siger, at det er svært at udtale sig om regeringens udspil, da det endnu ikke står klart, hvordan den ekstra grønne forskningspulje på 750 millioner kroner vil blive fordelt. Men han er som udgangspunkt imod, at den politiske styring bliver større, end den har været i år, hvor hovedparten af reserven er øremærket grøn forskning.

»Vi synes, at nogle af pengene skal gå til, at forskere selv kan komme med nye ideer, for der er områder, politikerne ikke har tænkt på – og som systemet ikke kender til. Derfor er det vigtigt, at der er muligheder nedefra,« siger David Dreyer Lassen, der også er økonomiprofessor på Københavns Universitet.

»Det er ikke det samme som at sige, at man ikke kan sætte en retning, men der er forskel på en retning og detailstyring. Man skal finde den rigtige balance.«

Meget handler om, hvilken model politikerne får forhandlet sig frem til, siger David Dreyer Lassen.

Hvis de helt snævert definerer, for eksempel hvilken teknologi man vil have mere forskning i, kan ulempen være, at den enkelte forsker stiller spørger sig selv: »Er det her forskning eller udvikling?«

Prøver du at detailstyre forskerne til at gå et bestemt sted hen i territoriet, så kommer de store opdagelser ikke

Mogens Høgh Jensen, præsident, Videnskabernes Selskab

En øget politisk styring af midlerne kan også være et problem, hvis forskeren er i tvivl om, hvor længe et bestemt forskningsfelt vil blive prioriteret, siger han

»Det kan være svært at skifte retning og publicere noget godt inden for et felt, man er mindre bekendt med. Så hvis man skal skifte hest, vil man gerne vide, hvad tidsperspektivet er i det. Det er udfordringen ved den måde, man har valgt at finansiere det her på. Den enkelte forsker kan spørge sig selv: Skal jeg virkelig satse på at reorientere min karriere, når de politiske prioriteter skifter fra år til år?«

Hvad håber du kommer ud af forhandlingerne?

»Set fra Danmarks Frie Forskningsfonds side håber jeg, at der bliver afsat lige så mange penge til fri forskning som i år, for vi har allerede lave succesrater på omkring 10 procent. Og så håber jeg, at den tematiske forskning ikke bliver for fokuseret, men får nogle brede overskrifter.«

Handler om mod

David Dreyer Lassen og Mogens Høgh Jensen er langt fra de eneste forskere, der har meldt sig uenige i Ane Halsboe-Jørgensens plan.

»Vi har ikke brug for (endnu) mere politisk styret forskning og ekstrapuljer, som skifter hver gang vi får en ny regering. Kære minister, du understøtter verdensklasseforskning i DK ved at sikre de frie forskningsmidler med langt tidsperspektiv,« skriver KU-forsker Rebecca Adler-Nissen for eksempel på Twitter.

LÆS OGSÅ: Ordfører: Det ville være for dårligt, hvis vi skar i forskningen

Tidligere på ugen advarede også Camilla Gregersen, formand i Dansk Magisterforening, og Stinus Lindgreen, forskningsordfører for Radikale Venstre, mod at gøre indhug i den fri forskning.

»Det er vigtigt, at politikerne kigger på balancen og sørger for, at der er tilstrækkelige midler til den fri forskning, og det holder vi selvfølgelig et vågent øje med i de kommende forhandlinger,« sagde Camilla Gregersen til Uniavisen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen til denne artikel, men i Information siger hun, at politikerne for at opnå de ambitiøse klimamål skal have mod til »at sige, hvad vi satser på – også i de videnskabelige miljøer«.

Hun tilføjer, at der fortsat vil blive afsat midler til den helt frie forskning:

»Jeg vil godt kvittere for, at der kan opstå masser af ideer med midler fra Den Frie Forskningsfond, som vi politisk ikke engang har fantasi til at forestille os. Det vil der fortsat være mulighed for, selv om vi skriver ’PS: Den her klump skal være til grøn forskning’,« siger hun.

»Jeg håber, at vi kan gøre det her langsigtet, ligesom det gælder for klimahandlingsplanerne, og at det kan forhandles bredt. Og så er det også vigtigt at sige, at mange af de projekter, vi finansierer, kommer til at løbe nogle år ud i fremtiden, selv hvis der skulle komme en ny regering med andre prioriteter.«

Seneste