Millioner til sprogfag nytter ikke uden os

Fremmedsprogsområdet har været i krise i årevis.

Hvert eneste år har vi, når optagelsestallene kommer, set offentlige begrædelser over, at de unge ikke har lyst til at læse sprog videre på universitetet. Og med jævne mellemrum hører vi, at stadig færre vil have sprog på højt niveau i ungdomsuddannelserne.

LÆS OGSÅ: Minister vil styrke tysk og fransk på universiteterne: »Sprogkundskaber er en del af vores europæiske identitet«

Det er en fremmedsproglig dødsspiral, som professor Peter Harder fra engelsk kaldte det i sin fratrædelsesforelæsning på KU for et par år siden.

Men for første gang nogensinde blev der i 2017 lanceret en samlet national fremmedsprogsstrategi, der skulle komme dødsspiralen til livs.

Det vigtigste initiativ af dem alle

Intentionerne og hovedmålene var gode: 1) flere skulle vælge fremmedsprog og opnå solide sprogkompetencer udover engelsk 2) sproguddannelserne skulle være fagligt stærke og relevante uddannelser, der tiltrækker og fastholder de dygtigste studerende.

Af de syv initiativer, regeringen dengang fremlagde, var oprettelsen af Det Nationale Center for Fremmedsprog uden diskussion det væsentligste. Og forventningerne til, hvad centret ville kunne opnå for bevillingen inden for de fem år – 100 millioner fra 2018 til 2022 – var tårnhøje.

LÆS OGSÅ: Regeringens nye sprogstrategi stopper ikke sprogdøden (2017)

Samtidig gav man centret tre snubletråde: a) det måtte ikke støtte drift, b) det måtte ikke udbyde efter- og videreuddannelse og c) det måtte ikke finansiere forskere.

Vi, der har været i sproguddannelsesområdet hele vores liv, ved dog, at a) det ofte er et problem at få råd til drift af navnlig små sproghold, b) der netop findes meget lidt formel efter- og videreuddannelse, hvilket er et problem, og c) der mangler forskning inden for området, især hvad angår de store spørgsmål: Hvorfor vil de unge ikke beskæftige sig med fremmedsprog? og hvad skal fremmedsprogsundervisningen kunne? Derfor var det ikke ubetydelige snubletråde, vi fik.

Det er vanskeligt at forsvare, at kun tysk og fransk skal have flere timer

Derudover var et grundvilkår for centret, at vi har været nødt til at koncentrere os om de sprog, der fylder mest i det brede uddannelsessystem. Også selvom vi mener, at alle fremmedsprog er vigtige – ikke kun for eksempel tysk og fransk.

Trods de store forventninger, snubletrådene og det lidt løse opdrag, tog vi handsken op og har de seneste syv år arbejdet ud fra to hovedmål: 1) at sørge for at området blev informeret af viden (hvilket det ikke altid har været) og 2) at søsætte udviklingsprojekter, initiativer og tiltag i hele sproguddannelsessystemet, der kunne skubbe til fagenes udvikling.

Argumentationen har været: Vi kan ikke løse den fremmedsprogkrise, der har stået på i over 20 år, hvis vi ikke ser sproguddannelsessystemet som et økosystem. Det hele hænger sammen. Det gjorde det i 2017, og det gør det stadig.

Tysk og fransk har brug for vores viden

Og så har vi ellers knoklet. I de syv år, vi har eksisteret, har vi:

• indsamlet og analyseret data fra hele økosystemet
• lavet surveys og interviews, herunder med over 1.000 elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne
• interviewet sprogstuderende på de videregående uddannelser
• interviewet lærere i grundskolen
• interviewet lærere på ungdomsuddannelserne
• lavet surveys blandt pædagogikumkandidaterne
• interviewet en lang række virksomheder og andre interessenter
• lavet talbaserede rapporter om centrale områder for fremmedsprogsfagene, herundet udvikling i optagetal, valg af studieretninger på ungdomsuddannelserne, valg af fortsættersprog på A-niveau og karakterdiskrepanser mellem standpunkt og eksamenskarakterer
• lavet analyser af valgene, for eksempel valg af latin på ungdomsuddannelserne

Vi står derfor nu med mere viden om det samlede økosystem end nogensinde før. Og analyserne peger på en række strukturelle uhensigtsmæssigheder, som det heldigvis ser ud til, at der er lydhørhed over for i systemet.

Vi ved i hvert fald, at vores arbejde indgår i udviklingen af sproguddannelserne både her på Københavns Universitet og på Aarhus Universitet. Det gælder også for resten af området, hvor mange har haft gavn af af vores viden og rådgivning.

Universiteterne ved også, at verden ikke står stille – for eksempel er de store AI-sprogmodeller en ny spiller – og at man derfor konstant er nødt til at blive klogere og samle mere viden og opdatere data.

LÆS OGSÅ: Oldgræsk kommer til live, og EU-domme kommer i kasser: AI-fortællinger fra læsesalene

Hvis ikke der er en institution som Det Nationale Center for Fremmedsprog, der kan holde overblikket, bliver den vundne viden ikke samlet, udbygget og udbredt. Og så får man ikke det ud af for eksempel en bevilling som den kommende til tysk og fransk, som man kunne have fået.

Problemet ligger før og efter studiet

Som udgangspunkt er det selvfølgelig godt med en ekstra bevilling til sprogområdet – det kan vi kun bifalde. Desværre er hovedparten af midlerne øremærket til sprogfærdigheder på tysk og fransk. Det betyder, at universiteterne ikke umiddelbart kan bruge pengene der, hvor de selv synes, at behovet er størst. Eller der, hvor analyser viser, at det er størst.

Studerende på tysk- og franskuddannelserne vil nu få flere timer og mere opmærksomhed. Det er vanskeligt at forsvare, at kun tysk og fransk skal have flere timer, og derfor er det sandsynligt, at man vil forsøge at nivellere, hvor det er muligt.

Hvis ’hovedproblemet’ er, at studerende på sproguddannelserne ikke er dygtige nok til deres sprog, når de kommer ud og skal have et job, er et sprogløft det rigtige middel. Men det er så næppe et problem, der kun er gældende for tysk og fransk, men sandsynligvis også for arabisk, russisk, spansk, italiensk og så videre.

Så risikerer sprogfagene at stå et endnu dårligere sted om fire år, end de gør nu

Vores analyser peger imidlertid på, at ’hovedproblemet’ er et andet: Selvom det kan opleves som en reel bekymring for de sprogstuderende, at de ikke bliver dygtige nok eller oplever, at sprogtilegnelsen er deres eget ansvar (det ved vi fra interviews med de sprogstuderende), synes en større udfordring at ligge før og efter studiet:

LÆS OGSÅ: Institutleder: Småfagene kæmper for overlevelse, vi har brug for en langvarig støtteordning

Før, fordi majoriteten af de unge på ungdomsuddannelserne simpelthen ikke kan se ideen i at læse fremmedsprog på universitetet. Det skyldes formentlig to ting: for det første, at de ikke har oplevet nok mestring og succeser i deres skoletid, og for det andet, at de forbinder det, de lærer i skolen, med noget, de ikke kan bruge uden for skolen (det ved vi fra vores store elevinterviewundersøgelser). Så hjælper det ikke meget, at universitetsstudiet i sig selv er blevet bedre (hvilket det sikkert bliver med sprogløftet), for de unge søger slet ikke ind på det.

Efter, fordi både de studerende og omverdenen har svært ved at sætte ord og billeder på, hvad det er udover sproget, man kan, når man har læst sprog på universitetet (det ser vi også i vores undersøgelser). Ikke fordi det lærte ikke er relevant, og heller ikke fordi, omverdenen ikke har behov for dygtige sprogkandidater – men fordi man ofte taler forbi hinanden. Det peger både tilbage til studiet og ud på omverdenen. Og lur os om omverdenens forståelse ikke i stort omfang blev grundlagt i løbet af grundskole- og ungdomsuddannelsen.

LÆS OGSÅ: Ministeren vil ’tale sprogfagene op’ – tak, men hvor er pengene?

Og så er vi tilbage til økosystemet. Hvis de 68 millioner til tysk og fransk gives på bekostning af en samlet fremmedsprogsstrategi – og dermed af Det Nationale Center for Fremmedsprog – så risikerer sprogfagene at stå et endnu dårligere sted om fire år, end de gør nu.