Millionkrav og juridisk tovtrækkeri: Eksamensvagter og KU tørner sammen i retten

Har eksamensvagter på Københavns Universitet været KU-ansatte eller blot løst tilknyttede vikarer uden rettigheder?

Det spørgsmål har været oppe til juridisk vurdering i en retssag, hvor 75 tidligere eksamensvagter (også kaldet eksamenstilsyn) har lagt sag an mod universitetet, efter de blev opsagt i oktober 2022.

De mener, at de har været at betragte som ansatte og derfor burde have haft samme vilkår som andre medarbejdere, herunder ansættelsesbeviser og opsigelsesvarsler.

Det afviser KU og argumenterer for, at eksamensvagterne selv bestemte deres arbejdstid og dermed ikke kan betragtes som ansatte i klassisk forstand.

Over to dage – 10. og 11. marts – har Københavns Byret lagt scene til en sag, der ikke kun handler om økonomisk erstatning, men også om grænserne for ansættelsesforhold i moderne arbejdsliv.

Flere af de tidligere eksamensvagter, som alle er pensionister, fulgte undervejs med fra tilhørerpladserne over de to retsdage.

Enkelte af de tidligere eksamensvagter har aflagt vidneudsagn, ligesom repræsentanter fra KU og staten har vidnet i sagen.

Vilhelm Kent er en af de tidligere eksamensvagter, som har vidnet i sagen. Han er formand for det forhandlingsudvalg, som eksamensvagterne nedsatte mellem sig, da tingene med KU gik i hårdknude.

Efter de to dage i Københavns Byret er han fortrøstningsfuld, men står alligevel med en speciel følelse i kroppen.

»Det er jo frygtelig ambivalent, det her. To og et halvt års rimelig hårdt arbejde har ledt op til det her, der nu er overstået på to dage. Og det er jo en speciel fornemmelse,« siger han til Uniavisen.

Kræver millioner i erstatning

Sagen går kort fortalt ud på, at de tidligere eksamensvagter i marts 2022 modtog et brev fra KU, der varslede betydelige forringelser i deres arbejdsvilkår. Blandt andet ville de ikke længere kunne få tillæg for over- og weekendarbejde.

Det protesterede eksamensvagterne over, og derefter voksede konflikten mellem de to parter.

Det hele endte med, at eksamensvagterne blev kollektivt afskediget i oktober 2022.

Nu har de imidlertid lagt sag an mod KU for blandt andet aftalebrud og tabt arbejdsfortjeneste. Ligeledes kræver de kompensation for manglende ansættelsesbeviser under deres ansættelse på universitetet.

LÆS OGSÅ: Fyrede eksamensvagter stævner KU. Kræver millioner i erstatning

De nu tidligere eksamensvagter har under retssagen været repræsenteret af advokat Knud Foldschack.

Efter de to retsmøder var advokatfuldmægtig Simon Castellani, der har ført sagen for eksamensvagterne, optimistisk på sine klienters vegne.

»Der er tale om en sag, hvor Københavns Universitet i den grad har handlet fuldstændig utilstedeligt. Man har jo ikke haft styr på noget som helst,« siger han til Uniavisen.

De tidligere eksamensvagter kræver knap fem millioner kroner i erstatning. Ifølge Simon Castellani har Københavns Universitet i forvejen udbetalt knap en million kroner, hvilket ifølge eksamensvagterne blot understreger, at KU er bevidst om miseren.

Tvist om tilknytningen

Københavns Universitet har under retssagen været repræsenteret af advokat Lene Damkjær Christensen. Ud over at udbetale en erstatning på 10.000 kroner til to tidligere eksamensvagter med særligt ansvar, mener hun, at KU skal frifindes i sagen.

Det skyldes især, at de tidligere eksamensvagters tilknytning til Københavns Universitet ikke kan defineres som et klassisk ansættelsesforhold – og derfor har de i hendes øjne heller ikke de normale vilkår og rettigheder.

Under deres ansættelse fik eksamensvagterne på månedsbasis et skema, hvor de skulle melde ind, hvilke datoer, de ikke kunne arbejde.

Dermed har de selv kunnet bestemme deres arbejdstid, hvilket ifølge Lene Damkjær Christensen betyder, at de ikke har haft ret til ansættelsesbeviser.

De tidligere eksamensvagter har under retssagen omvendt argumenteret for, at de var helt almindeligt ansatte. De har blandt andet haft ID-kort, medarbejderparkering, mulighed for at leje KU’s ferieboliger, og der er sågar blevet udbetalt gratialer ved jubilæum.

LÆS OGSÅ: Børge, 92, og Lone, 78, har været eksamensvagter i 25 år

Alt sammen noget, der i deres øjne beviser, at de har været ansat på lige vilkår med andre medarbejdere på KU.

Under retssagen anerkendte Lene Damkjær Christensen, at der har været rod særligt i forhold til udbetalingen af jubilæumsgratialer, men at det ikke kan ændre på, at de tidligere eksamensvagter var løst tilknyttet universitetet.

Trusler om arbejdsnedlæggelse

Undervejs i konflikten indgik eksamensvagterne og KU en borgfred, hvor de hidtidige arbejds- og lønvilkår skulle gælde. Det gjorde man blandt andet for at sikre, at eksaminer kunne gennemføres, så studerende ikke skulle lide under den verserende konflikt.

Derfor kom det også som et chok for eksamensvagterne, da de i oktober 2022 fik besked om, at de nu alle var blev afskediget.

Men ifølge Lene Damkjær Christensen kom den besked ikke som et lyn fra en klar himmel, som eksamensvagterne ellers påstår.

Undervejs i forløbet havde forhandlingsudvalget nemlig truet med arbejdsnedlæggelse, hvis de hidtidige vilkår ikke ville gælde.

Og da eksamensafholdelse er en kerneopgave for universitetet, var det fuldt ud rimeligt at afskedige eksamensvagterne, da eksamenerne kom i fare.

Men ifølge Vilhelm Kent har forhandlingsudvalget ikke på noget tidspunkt truet med at nedlægge arbejdet.

»Forhandlingsudvalget havde ikke nogen rettigheder på tilsynenes vegne til at sige, at nu nedlægger vi arbejdet. Det kunne vi ikke. Men vi sagde, at der kunne opstå det problem, at folk ikke ville tage vagter, hvis ikke de hidtidige vilkår var gældende,« siger Vilhelm Kent.

Da eksamensvagterne blev afskediget, lavede KU en aftale med vikarbureauet Moment, som i stedet skulle stå for arbejdet ved eksamener.

Derved mener eksamensvagterne, at der er sket en virksomhedsoverdragelse, da KU har taget eksamensvagterne arbejde og overført til Moment. Under retssagen henviste Simon Castellani til Virksomhedsoverdragelsesloven, som fastslår, at medarbejdere så vidt som muligt skal følge med i den nye virksomhed, og at virksomhedsoverdragelse ikke bare kan føre til afskedigelser.

Omvendt argumenterede Lene Damkjær Christensen for, at der ikke er tale om en virksomhedsoverdragelse i lovens forstand, da Moment hverken har overtaget aktiver eller medarbejdere.

Fyrede funktionærer

Et yderligere stridspunkt er, hvorvidt de fyrede eksamensvagter kan defineres som funktionærer.

Kan de det, har de mulighed for en større kompensation, ligesom de ifølge Simon Castellani vil have ret til kompensation grundet manglende varsel for den kollektive afskedigelse.

I Funktionærloven står, at man overvejende skal arbejde med kontorarbejde, for at kunne defineres som funktionær.

Under retssagen sagde KU’s advokat, at det var minimalt, hvad der foregik af kontorarbejde blandt de tidligere eksamensvagter, og derfor kan de ifølge hende ikke defineres som funktionærer.

Samtidig konkluderede Lene Damkjær Christensen i Byretten, at de tidligere eksamensvagter er blevet overkompenseret undervejs i deres ansættelse. Det skyldes, at KU aldrig har haft hjemmel til at udbetale tillæg for eksempelvis weekend- og aftenvagter. Med ansættelsesbeviser ville eksamensvagterne altså have stået dårligere end de har gjort, og derfor kan en eventuel kompensation for manglende ansættelsesbeviser ifølge advokaten maksimalt være 10.000 kroner per person, hvorimod eksamensvagterne kræver 25.000 kroner per person for de manglende ansættelsesbeviser.

Dommen falder i maj

De to retsdage sluttede ikke med en dom. Den bliver først afsagt 6. maj.

Det skyldes, at sagen indeholder så mange sagsøgere, og det er derfor et større regnestykke, der skal laves, for at finde frem til en eventuel kompensation for hver af de tidligere eksamensvagter.

På trods af, at eksamensvagterne går efter en erstatning på knap fem millioner kroner ud over det, der i forvejen er blevet udbetalt, tror de ikke, at de nødvendigvis får tilkendt det hele.

»Vi er godt klar over, at vi nok ikke opnår det fulde beløb. Det har vi heller ikke regnet med. Men vi har for lang tid siden sagt, at vi godt vil gå med til, at vores krav bliver forringet med 25 procent fra det fulde beløb. Skulle det blive lavere end det, vil vi overveje, hvad der så skal ske,« siger Vilhelm Kent.

Uniavisen fangede Lene Damkjær Christensen til en kort kommentar oven på de to dage i Byretten:

»Jeg synes, at retssagen er blevet afviklet i god ro og orden. Parterne har fremlagt deres synspunkter, og nu afventer vi så dommerens afgørelse, og så tager vi bestik af den, når den kommer,« sagde hun.