Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Millionpris til Maiken Nedergaard for opdagelse af hjernens rengøringssystem

Navne — KU-professor Maiken Nedergaard er årets modtager af den prestigefyldte Stora Nordiska Pris. Hun modtager prisen for sin opdagelse af og forskning i hjernens rengøringssystem, det glymfatiske system.

Stora Nordiska Pris, en af de største medicinske priser i Skandinavien, bliver i år uddelt til professor Maiken Nedergaard, der forsker i hjernen ved Københavns Universitet og University of Rochester. Med prisen følger en million svenske kroner.

Maiken Nedergaard er valgt som årets prismodtager »for sin revolutionerende opdagelse af hjernens eget rengøringssystem, det glymfatiske system. Hendes opdagelse og udforskning af dette har øget forståelsen for, hvordan hjernen ved søvn skaffer sig af med skadelige stoffer, og dermed beskytter hjernen sig mod sygdom,« lyder det i stiftelsens begrundelse.

Maiken Nedergaard er taknemmelig for prisen og den anerkendelse, det er af hendes arbejde.

Det er så glædeligt, at private mennesker og organisationer investerer i forskning og vil hædre os nørder

Prismodtager Maiken Nedergaard

»Der er ikke nogen tvivl om, at forskning er utrolig vigtig for vores fremtid. Det er så glædeligt, at private mennesker og organisationer investerer i forskning og vil hædre os nørder, der sidder i langtrukne projekter, vi ofte ikke kan se enden på. Så vi er meget glade for det,« siger Maiken Nedergaard.

Forskerpriser er vigtige ifølge Maiken Nedergaard, som er formand for Dansk Selskab for Neurovidenskab, fordi de sætter fokus på forskningen:

»Vi arbejder i foreningen hårdt på at tiltrække de største talenter til neurovidenskab. Neurovidenskab har aldrig været mere relevant. Nu, hvor vi er blevet bedre til at behandle hjertesygdomme og flere former for cancer, er det demens, der forringer livskvaliteten hos vores ældre,« siger hun.

Det begyndte med gliaceller

Det var i 2012, at Maiken Nedergaard med sin forskergruppe opdagede og beskrev hjernens rengøringssystem som de første og navngav det det glymfatiske system. Systemet fungerer delvist som det lymfatiske system i resten af kroppen, deraf ’lymfatisk’, mens ’g’et står for gliaceller, der driver væsketransporten.

Det var Maiken Nedergaards interesse for gliaceller, hjernens støtteceller, som førte hende til opdagelsen af det glymfatiske system, da gruppen satte sig for at finde ud af, hvad gliaceller gjorde på organniveau:

Stora Nordiska Pris

Prisen uddeles 7. november af Eric K. Fernströms Stiftelse ved en ceremoni i Lund. Med prisen følger en million svenske kroner.

Den Stora Nordiska Pris er blevet uddelt hvert år til en nordisk forsker siden 1979.

Tidligere har blandt andet professor Jiri Lukas og professor Jens Juul Holst fra KU modtaget prisen.

»Vi begyndte simpelthen at studere, hvordan hjernen kom af med affaldsstoffer. Det var et helt nyt, ukendt system for vandtransport i hjernen. Nogle aspekter af systemet var beskrevet tidligere, men der var ikke nogen, der havde beskrevet, at væskestrømme i hjernen fjerner affaldsstoffer, og så sker det primært, mens vi sover.«

»Vi startede med at undersøge rensesystemet i dyr, der var under anæstesi. Og til vores overraskelse fandt vi ud af, at væsketransport stort set var stoppet, da vi begyndte at undersøge vågne dyr. Der er nok en god grund til, at vi ikke renser hjernen, mens vi er vågne – hvordan ville vores nerveceller fungere i en opvaskemaskine,« spørger Maiken Nedergaard.

Maiken Nedergaards forskergruppes forskning har skabt et fundament, som andre forskere i verden arbejder videre på. I dag er det påvist, at det glymfatiske system eksisterer i mennesker.

Enorm betydning for menneskehjernen

Gliacellerne har stadig Maiken Nedergaards interesse. For tiden forsker hun blandt andet i, hvordan det glymfatiske system måske kan drive væskeophobninger i hjernen, efter man har haft traumatisk hjerneskade eller hjertestop.

Et andet område, som hendes gruppe beskæftiger sig med, er systemets betydning for hjernen og de kognitive evner.

Forstyrrelser af det glymfatiske system medvirker måske til psykiske sygdomme som depression

Prismodtager Maiken Nedergaard

»Gliaceller i menneskehjernen medvirker til, at menneskets hjerne kan så meget mere end selv aber – hvilket jeg synes er utrolig spændende. Hvordan påvirker noget, som bare er en renseproces, også, hvordan vi er som mennesker?«

Når vi sover, tændes det glymfatiske system. Og forstyrrelser i systemet kan have store menneskelige og kognitive konsekvenser, fortæller Maiken Nedergaard:

»I fremtiden skal vi også forstå hvordan systemet påvirker hele den måde hjernen fungerer på, vores kognition, og hvorvidt forstyrrelser af det glymfatiske system måske medvirker til psykiske sygdomme som depression.«

Stora Nordiska Pris blev uddelt den 7. november ved en ceremoni på Lunds medicinske fakultet, hvor Maiken Nedergaard samtidig holdt forelæsning.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste