Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
EFTER UNDERSØGELSE - »Jeg må gribe i den videnskabsministerielle barm og erkende, at vi nok er kommet til at sætte for mange administrative systemer op,« siger videnskabsministeren.
Fra 2003 til 2009 er den andel af de danske universiteters budgetter, der bruges på administration, vokset med 2,4 procent, eller 553 millioner kroner.
Det konkluderer en ny undersøgelse af professorer Sue Wright (DPU, Aarhus Universitet) og Rebecca Bolden (University of Wales Institute Cardiff), der blev offentliggjort på en konference i Dansk Magisterforening tidligere i dag.
Og det er ikke kun universiteternes skyld, at de administrative lag suger så mange af de penge, der burde blive brugt på forskning og uddannelse, sagde videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K), da hun åbnede konferencen.
LÆS: Ekstra administration har slugt 1.300 akademikere.
»Vi er enige om, at vi godt kan gøre kerneadministrationen mere effektiv. Jeg må gribe lidt i den videnskabsministerielle barm og erkende, at vi nok er kommet til at sætte for mange administrative systemer op,« sagde Charlotte Sahl-Madsen.
Dermed placerede hun en del af ansvaret for de oppustede administrationer på videnskabsministeriet og sin forgænger Helge Sander. Ministeren opfordrede dog i samme åndedrag til, at man på universiteterne bliver bedre til at lirke pengekasserne i private virksomheder op.
»Det er ikke naturgivent, at alle midler skal komme fra staten. Selvfølgelig tænker virksomheder først og fremmest på at sikre bundlinjen, men vi kan gøre mere for at øge en god dialog mellem universiteter og virksomheder.«
Rebecca Boden, en af forskerne bag undersøgelsen, var glad for, at der »i Danmark, modsat England, er en stigende ministeriel bekymring« over de administrative udgifter. Hun påpegede samtidig, at en stor del af den ekstra forvaltning skal findes i universitetsfusionerne.
»Det var meningen, at man ville have fulgt sydkoreansk eksempel og finansieret fusionerne fra statens side. Men det gjorde regeringen ikke. Fusionerne blev udført med absolut minimal planlægning, og blev betalt af de danske universiteter,« sagde Boden.
Charlotte Sahl-Madsen blev imidlertid ikke længe nok til at høre indlæggene fra flere forskere i salen, der mente, at den enkelte forsker aldrig har haft færre penge til rådighed.
»Jeg vil gerne slå fast, at der aldrig været flere midler til uddannelse og forskning. Og vi har aldrig haft større ambitioner,« lød det fra ministeren.
ser@adm.ku.dk
Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.