Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Coronavirus

Morten Andersen tager del i sprængfarlig vaccinedebat: »Jeg mærker bestemt presset«

Professor Morten Andersen siger, at det er hans pligt at føje nuancer til de hårrejsende historier om mulige vaccinebivirkninger. Han vejer sine ord nøje, fordi alt, han siger, kan blive brugt og misbrugt – og fordi han sjældent har haft så få klare svar.

»Jeg skal holde tungen lige i munden,« siger Morten Andersen.

Aldrig har der været så meget bud efter ham, og sjældent har han udtalt sig om noget, der er så usikkert.

Som professor og ekspert i lægemidlers effekt og bivirkninger på Københavns Universitet er han i de seneste dage blevet kimet ned af journalister, der vil have hans reaktion på de historier om blodpropper, som AstraZeneca-vaccinen måske, måske ikke, har ført til.

De danske myndigheder er fortsat i gang med at undersøge de sjældne sygdomsforløb, hvorfor de har sat AstraZeneca-vaccinen på pause. En pause, der torsdag blev forlænget til midten af april. Imens er andre lande som Frankrig, Tyskland og Storbritannien i fuld gang med at give vaccinen til deres borgere.

Det er altså indtil videre en faglig debat uden konsensus og klare svar.

LÆS OGSÅ: Han leder en global indsats mod corona, men svarer stadig på mails fra tilfældige mennesker

Lige nu kan Morten Andersen kun fortælle journalisterne, at det hverken er be- eller afkræftet, at vaccinen har været skyld i blodpropperne. Og han kan understrege, at selv hvis det er tilfældet, så er de alvorlige bivirkninger stadig så sjældne, at fordelene langt overstiger risikoen (ifølge Lægemiddelstyrelsen var der 18. marts fundet blodpropper hos 10 ud af over 140.000 borgere, der har fået AstraZeneca-vaccinen).

Men han ved reelt ikke, om det, han siger, stadig gælder om nogle uger.

»Det er helt, helt usædvanligt. Alt går næsten for stærkt,« siger han.

Det er helt, helt usædvanligt. Alt går næsten for stærkt.

Morten Andersen, professor, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi

»Jeg skal ofte kommentere noget inden for et par timer, og jeg kan godt sige dig, at det er lidt hårdt. Den information, der slipper ud, er meget fragmenteret, så det kan være svært at forholde sig til den.«

Der er en grund til, at alt går hurtigere end normalt.

Vi står i en pandemi, der i flere måneder har holdt samfundet i et jerngreb, og alle eksperter er enige om, at vaccinerne er det mirakelmiddel, der skal bane vejen til det liv, de fleste borgere kender og savner.

Så om myndighederne beslutter at genoptage eller helt stoppe brugen af AstraZeneca-vaccinen har betydning for alle danskere.

Og derfor er der flere, der lytter til Morten Andersen end nogensinde.

»Jeg mærker bestemt presset. Jeg har aldrig kommunikeret forskning på den her måde før. Lige pludselig er der enormt stort bud efter mig, og jeg stiller mig op foran et kamera med projektører på villavejen klokken 22, mens naboerne kommer ud og kigger,« siger han.

»Der er meget på spil. Det kan jeg godt mærke.«

Nuancer i en sensationspræget debat

Man kan måske undre sig over, at han har lyst til at deltage i en debat, som han ikke er udelt begejstret for: Den er, siger han, præget af mange løsrevne og modstridende oplysninger og et stort fokus på øjebliksbilleder og enkelttilfælde.

Det gælder for eksempel de daglige opdateringer af antal døde og smittede, som ifølge professoren ikke kan bruges til alverden, medmindre de indgår i en statistik over en længere periode.

Og det gælder de hårrejsende rubrikker på gule bjælker om blodpropper, som ingen endnu kan sige opstod som følge af vaccinen eller ej.

LÆS OGSÅ: Allan Randrup Thomsen taler med journalister døgnet rundt: »Jeg er enormt ræd for at udstille mig selv«

Men når nu debatten har den natur, er det Morten Andersens pligt at levere nuancerne, siger han:

»Jeg håber, at dem, der modtager mine budskaber, kan bruge dem til at tolke den her strøm af informationer, som er modstridende og fragmenterede og af og til sensationsprægede.«

Han har nogle teorier om, hvad der kan være sket i sagerne om blodpropperne, men han holder dem for sig selv og påtager sig nærmest rollen som underviser i medierne.

Jeg har aldrig kommunikeret forskning på den her måde før.

Morten Andersen, professor, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi

Han er åben om usikkerhederne: Vi ved ikke, hvad der forårsagede de omtalte blodpropper. Måske finder vi aldrig nogensinde ud af det.

Han forklarer, hvor grundigt lægemiddelstyrelser vurderer vaccinerne, så det står klart, at der ikke tages overilede beslutninger.

Og han forsøger at bidrage med de helt afgørende perspektiver, som han siger både medier og myndigheder til tider forsømmer at medtage. Det handler om det, han er ekspert i: fordele og risici. Virkninger og bivirkninger.

»Når man fortæller, at vaccinen muligvis har været skyld i blodpropper, så er man nødt til at have med, at det kun er i meget få tilfælde ud af 140.000, og at covid-19 ud fra de nuværende data ville have været langt farligere. Det ser jeg som mit ansvar konstant at føre ind i diskussionen,« siger Morten Andersen.

»Mit ansvar ligger i at forklare grundlaget for vores beslutninger og sætte de her udsving i relief.«

Hvad føler du?

Han nåede ikke at få et mediekursus, før han blev kastet for mikrofonerne, men han siger, at han kan trække på sin baggrund som læge. Dengang skulle han overbringe alvorlige meddelelser til sine patienter på afbalanceret og letforståelig vis, uden at pille ved sandheden og uden at lade følelserne løbe af med ham.

Og det er nogenlunde det samme, han forsøger, i den aktuelle debat om vacciner.

»Jeg kan blive spurgt, om jeg synes, en politisk beslutning er rimelig, eller om rapporterne om blodpropper er alarmerende. Jeg har endnu ikke fået spørgsmålet: Hvad føler du? Det ville jeg nok ikke svare på, for vi kan ikke bruge følelser til så meget her,« siger Morten Andersen.

»I stedet siger jeg, at det er et spørgsmål om at afveje de her ting. Jeg vender tilbage mine ankre, til fordelene og ulemperne, og de helt grundlæggende budskaber, der er forudsætningen for at forstå myndighedernes beslutninger.«

»Det er særlig vigtigt i en situation, hvor de her cases kører i medierne, og ingen kan sige noget endnu, men mange hævder det ene og det andet.«

Vil ikke puste til vaccineskepsis

Han ved også, at hans ord vejer tungere end før.

På den anden side af skærmen sidder mange borgere og er bekymrede for konsekvenserne af et stik med AstraZeneca-vaccinen. Således har den seneste debat ført til, at tilliden til AstraZeneca er dalet i Europa, også i Danmark, hvor hver tredje borger ifølge en Megafon-måling, foretaget for TV 2 og Politiken. vil vælge den fra.

Trods den voksende mistillid til AstraZeneca ønsker langt de fleste danskere, hele 87 procent, stadig at modtage en coronavaccine.

Men der er også et mindretal, der lider af en mere generel vaccineskepsis.

Måske tænker nogle, at jeg er en idiot.

Morten Andersen, professor, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi

Og de sidste vil Morten Andersen under ingen omstændigheder give ammunition til.

»Jeg gør mig umage for ikke at komme med information, der kan mistolkes og som giver vaccineskeptikere argumenter i hænde. Jeg skal give oplysninger, der er i overensstemmelse med det, man forskningsmæssigt ved, men jeg skal også levere det på en måde, så det ikke puster til vaccineskepsis.«

Det kan lyde som lidt af en udfordring: Hvordan sikrer man, at man ikke puster til vaccineskepsissen uden at nedtone mulige bivirkninger?

»Det er også svært, men man gør det måske netop ved at formidle viden på en objektiv måde og undgå følelsesladede ord. Jeg ville jo heller ikke sige til en patient: Du har fået kræft, det er altså forfærdeligt! Selv om det jo er forfærdeligt.«

»Hvis en vaccine viser sig at have en alvorlig bivirkning i et par enkelte tilfælde, så skal man jo heller ikke udbryde: Det er vildt overraskende, det kan få store konsekvenser for vaccinen!«

Det handler også om at vælge sine eksempler med omhu, siger Morten Andersen. I et interview forleden sammenlignede han for eksempel AstraZeneca-vaccinen med børnevacciner, hvor alvorlige bivirkninger er uhyre sjældne.

Bagefter ærgrede han sig over, at han kun fik sagt »bivirkninger« og ikke »alvorlige bivirkninger«, da mange får feber umiddelbart efter stikket. »Måske får det nogle til at tænke, at jeg er en idiot,« siger han.

Men ikke bare det: Han har også spurgt sig selv, om det overhovedet var hensigtsmæssigt at bringe børnevaccinationer ind i debatten. For hvad hvis sammenligningen med AstraZeneca fører til skepsis mod de vacciner?

Nogle vil måske sige, at din opgave som forsker ikke er at bekæmpe vaccineskepsis, men derimod at præsentere viden så nuanceret som muligt, og så må befolkningen gøre med den, hvad de vil?

»Jeg synes egentlig ikke, det er modsætninger. Man skal fremlægge information på en ærlig og letforståelig måde uden at skjule noget. Det afgørende er, på hvilken måde man argumenterer, og at man ikke bare forholder sig til en enkelt sag eller et enkelt tal, men formår at brede det ud og forklare det større billede. Det er det, der skal til, tror jeg,« siger Morten Andersen.

»Jeg tænker ikke, at der er noget, jeg ikke vil nævne. Men jeg tænker, at jeg skal sige det på den rigtige måde.«

Seneste