Muhammed som førsteprioritet

Igen i år tegner ansøgerstatistikken et billede af fremgang for Københavns Universitet (KU). I alt har 8.588 ansøgere haft KU øverst på ønskelisten, hvilket er en stigning på to procent i forhold til sidste år, mens den samlede ansøgerbunke er vokset med tre procent til 15.615.

Set fra fakultetsniveau er der fremgang over hele linjen undtagen på Det Teologiske Fakultet. Det betyder at Humaniora fortsætter sidste års fremgang med fem procent flere ansøgninger og at Naturvidenskab har vendt den nedadgående kurve.

Flere ønsker også at læse lægevidenskab på Københavns Universitet hvilket betyder at kvotienten i år er steget fra 9.7 til KU’s højeste på 10.0.

Jura har vendt sidste års tilbagegang og modtaget samme antal ansøgninger som i 2004, mens Samfundsvidenskab også går frem takket være stigninger på Psykologi og Sociologi.

Religionsvidenskab rykker
På Religionsvidenskab har man modtaget over 40 procent flere ansøgninger i år, men det kommer ikke som nogen overraskelse for studieleder Morten Warmind.

»Til vores Åbent Hus-arrangement i februar var der cirka 90 besøgende hvor der til sammenligning sidste år kun var omkring ti interesserede.«

Han mener at religion er blevet en omdiskuteret størrelse, ikke mindst i forbindelse med Muhammed-krisen, og det har haft en positiv effekt på antallet af ansøgere.

»Religion bliver omtalt alle steder til alle tider, og jo mere presse, des flere studerende.«

En anden mulig årsag kunne være at et stigende antal kandidater underviser i gymnasieskolen, og derigennem øges interessen for faget. Det store antal ansøgere har bevirket at kvotienten i år er steget fra 8,4 til 8,8.

Studielederen ser ikke nogen sammenhæng mellem faldet i ansøgninger til Teologi og stigningen hos Religionsvidenskab.

»Vi får flere studerende fra Dansk og Historie end fra Teologi, og hvis der er et par stykker der er gået forkert, får Teologi dem tilbage om fem måneder.«

På Det Teologiske Fakultet vil man ikke helt afvise at nogen har været i tvivl om hvilket af de to fag der skulle vælges.

Sekretariatschef Niels Chr. Tolvang-Nielsen er ligeså uforstående over for dette års dyk med 33 procent færre førsteprioritetsansøgninger som sidste års overraskende fremgang på 19 procent.

»Vi håber selvfølgelig på at alle pladser bliver besat, men det bliver de nok næppe,« siger han og håber på en gentagelse af sidste års pæne augusttilmelding på 30 studerende.

Forskydning i fremmedsprogene
På Institut for Engelsk, Germansk og Romansk har man gennem det sidste år gjort en målrettet indsats for at forbedre studievejledningen. Man har blandt andet ansat en erfaren underviser som akademisk studievejleder og lavet væsentlige ændringer af hjemmesiden.

Dorte Albrechtsen, der er studieleder på Engelsk, kan ikke give et præcist bud på årsagen til den pæne stigning på en tredjedel flere førsteprioritetsansøgninger til Engelsk, men den målrettede indsats på vejledningsområdet har formentlig været en medvirkende årsag. Også søgningen til Russisk og Spansk har været stabil.

På trods af den målrettede vejledningsindsats har Tysk mistet 52 procent af førsteprioritetsansøgningerne i forhold til sidste år.

»Det er en gennemgående tendens ved alle Vesteuropas universiteter og ikke kun på Københavns Universitet,« fortæller fungerende studieleder Niels-Erik Larsen, der ser faldet som et udtryk for at engelsk og spansk fremstår som de internationale fremmedsprog.

Den vigende søgning til Tysk deles med Fransk og Italiensk der har mistet henholdsvis 16 og 27 procent af førsteprioritetsansøgningerne.

Fremgang for Fysik
Blandt de naturvidenskabelige fag er det fremgang hos Matematik, Idræt og i særdeleshed De Fysiske Fag som vender sidste års nedgang til en stigning i det samlede antal ansøgninger.

De Fysiske Fag har modtaget 30 procent flere førsteprioritetsansøgninger end sidste år. Studieleder for Fysik og
Nanoteknologi, Jørn Dines Hansen, ser det som et resultat af at en koncentreret indsats for at højne interessen giver afkast:

»De større ungdomsårgange kombineret med en målrettet indsats for at promovere studiet i gymnasieskolen giver resultater.«

De Fysiske Fag oplevede et fald i antallet af ansøgninger efter introduktionen af studiet i nanoteknologi i 2002, men set over en årrække oplever studielederen en stigende interesse for faget trods ujævnheder i ansøgerstatistikken.

Efter massiv fremgang gennem de sidste par år har aktuaruddannelsen i år mistet næsten en tredjedel af deres førsteprioritetsansøgninger. Også fagene Molekylær Biomedicin, Geografi og Geologi er gået tilbage.

Landsdækkende tendenser
På landsbasis er tendensen at flere unge vælger at starte tidligere på universitetet og ikke har så mange sabbatår med i bagagen som tidligere årgange.

Tal fra Videnskabsministeriet viser at cirka 72 procent af de knap 19.200 optagne på universiteterne maksimalt har taget to sabbatår efter den adgangsgivende eksamen hvilket er en stigning af andelen på knap tre procent.

Næsten 20 procent er studenter fra i sommer, og andelen af unge under 22 år er i år knap 56 procent hvilket er en stigning på 7,3 procent på bare tre år.

Kvinderne udgør nu knap 56 procent af de optagne og inden for alle områder en stigende andel. Det betyder at kvinderne udgør cirka 48 procent af de kommende studerende på naturvidenskab, og næsten hver tredje optagne på de tekniske universitetsuddannelser er ligeledes af hunkøn.

Kilde: Videnskabsministeriet.dk