Nour og Irfatha koder og kvalitetssikrer COVID-19-tests

Da Nour Abushalleeh og Irfatha Irshad sad til forelæsning på Sundhed og Informatik på Københavns Universitet for få år siden, regnede de ikke med, at de senere skulle arbejde med så omfattende og vigtige data, som de gør nu under coronakrisen – eller at de skulle se deres data præsenteret af toppolitikere på landsdækkende tv med store dele af Danmark klinet til skærmen.

Nour Abushalleeh og Irfatha Irshad har løbet ekstra stærkt inde på Statens Serum Instituts infektionsberedskab de seneste to måneder, hvor de er ansat som henholdsvis som systemansvarlig og it-arkitekt i instituttets Dataintegration og analysesekretariat (DIAS). Statens Serum Institut er nok en af de travleste arbejdspladser i Danmark lige nu.

»Man kan næsten sammenligne vores hektiske arbejdsdage med sygeplejerskers,« siger Irfatha Irshad, der har været ansat på Statens Serum Institut siden december 2017. »Selv om vi ikke har patienter eller borgerkontakt, så har vi meget mere travlt end normalt. Vi sidder tit sent om aftenen, hvis vi ser, at der er nogle data, som ser forkert ud. Vi samarbejder med regionerne og sundhedsdatastyrelsen, og det er vigtigt hele tiden at få det her puslespil samlet. Det er meget hektisk.«

»Ja, det hektiske ligger også i, at der sker noget nyt hver time,« siger kollegaen Nour Abushalleeh, der blev ansat på Statens Serum Institut den 1. januar 2020.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

»Hver dag er der jo nye ting og nye tal, som man skal tage stilling til. Når folk for eksempel skal testes mere, så skal den mikrobiologiske database være klar til at kunne håndtere det, og vi skal sørge for, at de nye lokale koder for analyser bliver ensartede. Hver gang der sker noget nyt ude i samfundet, så skal vi også kunne følge med.«

Data reddes ud og systematiseres

Den mikrobiologiske database, kaldet MiBa på mikrobiologi-lingo, modtager hver dag prøvesvar om nye smittetilfælde med corona fra alle regioner i Danmark. Her skal Nour Abushalleeh og Irfatha Irshad hver dag bearbejde, kode og systematisere de mikrobiologiske prøvesvar, de får tilsendt fra hele landet.

»Jeg arbejder med den første del af processen, hvor jeg sidder med MiBa,« siger Nour Abushalleeh. »Her får vi prøvesvar på alle COVID-19 tilfælde fra alle regioner i Danmark. Når jeg sammen med mit team har sørget for, at de er ensartede og kodede, kommer de videre til Irfathas team.«

»Hos mig sikrer vi, at de data, vi har fået, ser rigtigt ud,« siger Irfatha Irshad.

»De kliniske mikrobiologiske afdelinger sender deres lokale koder afsted på forskellige måder. De skal mappes (systematiseres red.), så de blevet ensartede og kan sammenlignes,« siger Nour Abushalleeh.

»Der skal laves rigtig meget forarbejde, før man kan analysere og sammenligne data, for eksempel skal koden ensrettes. Vi tilrettelægger dataene, så man kan koble dem til andre registre, for eksempel dødsårsagsregistret, autorisationsregistret og sygesikringsregistret, og det er her, vi skaber datagrundlaget for den epidemiologiske rapport, som bliver sendt til blandt andet Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen,« siger Irfatha Irshad.

LÆS OGSÅ: Ny politisk aftale: Laboratorier kan genåbne for – nogle – kritisk ramte forskere og studerende

Smittetilfældene fra de forskellige regioner bliver altså sendt fra mikrobiologiske afdelinger landet over, hvorefter de »reddes ud« af Nour Abushalleeh. Herefter sætter Irfatha Irshad koderne ind i de databaser, der bruges til at udarbejde forskellige rapporter.

»Jeg bruger mest mine tekniske kompetencer. Sådan noget som databasemodellering, it-arkitektur og sammenkobling af forskellige registre,« siger Irfatha Irshad.

»Jeg arbejder mere med opgaver relateret til MiBa, som terminologier og klassifikationer og implementering og test og forskellige udviklingsopgaver i MiBa, så det er lidt blødere end det tekniske, som Irfatha arbejder med,« siger Nour Abushalleeh.

At forstå teknologien bag en virus

Nour Abushalleeh og Irfatha Irshad har begge færdiggjort en kandidat i Sundhed og Informatik på Københavns Universitet i henholdvis 2019 og 2017. Det er en uddannelse, hvor man »lærer lidt om programmering, lidt om sundhed og lidt om sundhedsvæsenet,« siger Irfatha Irshad.

»Det er en fordel at være uddannet i krydsfeltet mellem it og sundhed i en situation som denne. Når man er i gang med sin uddannelse, så kan det jo være svært at vurdere, hvad man kommer til at bruge senere, men jeg føler, at jeg har mange værktøjer, som jeg kan bruge, og at jeg har, hvad det kræver at tage den her udfordring op,« siger Nour Abushalleeh.

Irfatha Irshad giver Nour Abushalleeh ret og fortsætter: »Det handler om at forstå teknologien bag det system, der overvåger virussen.«

En finger med i det store spil

Da jeg spørger Nour Abushalleeh og Irfatha Irshad, om de nogensinde havde forestillet sig, at de skulle arbejde med en verdensomspændende og livsfarlig virus, griner de begge.

»Nej, det havde jeg bestemt ikke,« siger Nour Abushalleeh.

Irfatha Irshad siger, hun er enig, og fortsætter: »Jeg tænkte nok mest, at man bare får et arbejde med it fra 8-16, hvor man så går hjem igen. Sådan har den sidste måned jo slet ikke været. Jeg har tit arbejdet fra 8-18, hvor jeg så er gået hjem og har spist aftensmad, og så har jeg sat mig ved computeren for at arbejde videre bagefter. Man tager sig ikke rigtig af tiden mere, for det skal bare være færdigt, og det skal bare fungere, så andre folk kan arbejde videre med det.«

»Andre folk« er et vidt begreb i den her sammenhæng. Nour Abushalleeh og Irfatha Irshads databearbejdning bliver nemlig brugt til Statens Serums Instituts overvågningsrapporter og regeringens fremskrivningsmodeller for bare at nævne nogle få.

Arbejdsdagen er blevet længere og mere hektisk, men Irfatha Irshad siger, at det ikke er en byrde, for hun er glad for at få muligheden. Hendes og hendes kollegers databearbejdning og informationen, man kan udvikle deraf, er pludselig blevet vigtig for hele Danmark – og eksponeret til pressemøderne, hvor mange danskere har siddet klistret til skærmen.

»Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg ville komme til at arbejde med omfattende og livstruende virus. Jeg havde slet ikke regnet med, at jeg ville sidde med data, som har så stor en betydning. Til pressemødet kan man se, hvordan myndighederne anvender overvågningsrapporterne – så går det ligesom op for mig, hvor vigtigt arbejdet med data er. Så har man haft en lille finger med i det store spil,« siger Nour Abushalleeh.