Nu må udenlandske forskere i Danmark gerne bijobbe

Det vakte en del kritik, da det i efteråret kom frem, at flere udenlandske forskere var blevet politianmeldt af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), fordi de havde overtrådt reglerne for bijob. Straffen i dag er bøde og en karantæne på 15 år, hvor udlændingen ikke kan søge permanent opholdstilladelse i Danmark.

Alle de politianmeldte forskere var fra lande uden for EU og havde overtrådt reglerne i forbindelse med fx vejledning af ph.d.-studerende, censorarbejde og oplæg for offentlige myndigheder – de havde med andre ord blot formidlet deres viden.

Blandt andet var den amerikanske professor Brooke Harrington, der forsker i skatteunddragelse på CBS, blevet meldt til politiet for at holde oplæg for Skat og Folketingets skatteudvalg. Og ja, det lyder noget, som Kafka kunne have skrevet.

Nemmere at tiltrække talent

Men nu har Folketinget ændret reglerne for bibeskæftigelse og frivilligt arbejde for udlændinge med opholds- og arbejdstilladelse i Danmark. Ændringerne trådte i kraft den 10. juni og betyder, at udenlandske forskere på KU også kan tage et bijob, uden at det kræver en særskilt arbejdstilladelse.

Lovændringen glæder KU’s rektor Henrik C. Wegener:

»Jeg er meget tilfreds med lovændringen. De nye regler gør det muligt for vores udenlandske forskere at være tilknyttet flere projekter. Og reglerne er samtidig med til at forbedre mulighederne for at realisere vores ambition om at tiltrække talent,« siger rektor Henrik C. Wegener.

»Helt kafkask«

De nye regler betyder, at udenlandske forskere, gæsteforskere og ph.d.-studerende på KU kan have bibeskæftigelse uden timebegrænsning. Bijobbet skal dog have en sammenhæng med forskernes arbejdsområde. De nye regler gælder også for frivilligt arbejde.

De nye regler gør det muligt for vores uden-landske forskere at være tilknyttet flere projekter

Rektor Henrik C. Wegener

En af dem, der er glad for de nye regler, er Vivian Tos Lindgaard, der er sektionschef for International Staff Mobility (ISM) på KU – en afdeling, der rekrutterer og rådgiver udenlandske forskere.

Hun har flere gange været i kontakt med forskere fra lande uden for EU, der er blevet politianmeldt, fordi de fx har holdt oplæg om deres forskning for offentlige myndigheder.

»Det er en glædelig nyhed. For en del af det at være forsker er jo, at man udbreder sin viden. Det har været et stort problem, at forskerne har risikeret at blive politianmeldt for at udføre deres arbejde. Det er i forvejen dyrt og tidskrævende at rekruttere udenlandske forskere, og så er det vildt, at de ikke tidligere måtte udbrede deres forskning. Det er helt kafkask,« siger Vivian Tos Lindgaard.

Nogle forskere bliver ramt

De nye regler kommer til at lette arbejdet en del for de ansatte i International Staff Mobility.

»Vi har brugt meget tid på at informere om reglerne, og der har selvfølgelig været en del forvirring om reglerne. Vi har svaret på spørgsmål om det her område på daglig basis. Så de nye regler kommer til at spare os for meget tid,« siger Vivian Tos Lindgaard.

Vi har svaret på spørgsmål om det her område på daglig basis. Så de nye regler kommer til at spare os for meget tid

Sektionschef Vivian Tos Lindgaard, International Staff Mobility, KU

Hun tilføjer, at ISM har to aktuelle sager, hvor to forskere fra andre universiteter er politianmeldt for at have undervist eller vejledt på KU som bijob. KU er også blevet politianmeldt som institution, men ISM ved endnu ikke, om sagen ender i retten. Hvis den gør, er de klar til at tage en principiel retssag.

Lovændringerne kommer de fleste udenlandske forskere til gode, bortset fra forskere der er ansat på den såkaldte beløbsordning. De er ikke omfattet af de nye regler.

»Vi ved ikke hvor mange forskere, der er på den ordning. Og hvis de kommer fra andre universiteter, men fx bijobber som censor på KU, så er vi slet ikke inde i hvilke vilkår, de er ansat på. Men vi er kede af, at ændringerne ikke omfatter den ordning,« siger Vivian Tos Lindgaard.