Nu skal de biologistuderende have undervisning i socialt køn på Københavns Universitet

Hvad sker der, når en ’krænkelsessag’ går i sig selv? Når shitstormen lægger sig, og kommentarsporene bliver tavse? Vender studerende og undervisere bare tilbage til tiden, før journalister stod på lur ved hovedindgangene?

Ikke på Biologisk Institut på Københavns Universitet, hvor de kursusansvarlige har adresseret en heftig debat, der opstod på instituttet i begyndelsen af 2019.

Lektor og ferskvandsbiolog Dean Jacobsen udtalte sig dengang til flere medier, efter at en studerende ved et evalueringsmøde havde problematiseret, at han i sin undervisning brugte et statistikeksempel med kategorierne mænd og kvinder.

Den studerende var Karoline Brix Andersson, og hun måtte langt hen ad vejen se til, mens sagen gik på runde i de danske medier og blev udnævnt til seneste skud på Københavns Universitets krænkelsesstamme.

LÆS OGSÅ: »Opfattelsen af køn på Biologi er gammeldags« 

I samme periode sad lektor på Institut for Naturfagenes Didaktik Claus Emmeche og forberedte undervisningsmaterielt til et kursus i videnskabsteori for biologistuderende. Han så en oplagt mulighed for at bruge køn som case i en undervisningsgang.

»Du kan godt anlægge det biologiske syn på køn, men det er langt fra udtømmende, når det handler om menneskelige forhold,« siger Claus Emmeche. »Køn lader sig i virkeligheden belyse fra forskellige videnskabelige synsvinkler eller perspektiver.«

Biologiens blinde vinkel

Undervisningsgangen om køn kom lidt tilfældigt til verden, fordi Institut for Naturfagenes Didaktik og Biologisk Institut skulle samarbejde om kurset i videnskabsteori. Lektor og tillidsrepræsentant Jes Søe Pedersen fra Biologisk Institut havde været aktiv i diskussionen af køn på Biologisk Institut, og Claus Emmeche så sit snit til at hive ham ind som underviser i faget om videnskabsteori.

Køn kan bruges til at beskrive en vigtig ting i videnskaben, siger Claus Emmeche, nemlig sammenhængen mellem årsag og virkning. Køn handler ikke alene om noget biologisk, men også om noget socialt og psykologisk, og derfor bliver det sværere at bevise, hvad der skyldes hvad, siger han.

»Bestemmer vores gener helt igennem, hvem vi bliver som personer, hvilket køn vi identificerer os med, og hvordan vi orienterer os seksuelt? Det gør gener ikke bare. Og det er en vigtig pointe, at det er meget mere komplekst.«

Undervisningsgangen var så stor en succes, at den bliver gentaget i 2020. Faktisk foreslog lektor Jes Søe Pedersen endda til et LGBT+-debatmøde på universitetet i august 2019, at Københavns Universitet burde indføre obligatorisk undervisning om køn til alle studerende. På den måde kan ledelsen sikre, at en planlagt LGBT+-politik på universitetet også når ud til de studerende, sagde Søe Pedersen.

»Som underviser på Biologi synes jeg, at det er særdeles vigtigt for de studerende at forstå, at køn har mange forskellige faglige vinkler, og at den biologiske er kun én af dem,« sagde Jes Søe Pedersen ved mødet til Uniavisen.

LÆS OGSÅ: Nu skal Københavns Universitet have en LGBT+-politik. Spørgsmålet er bare hvilken

Køn for dummies

Biologistuderende Karoline Brix Andersson, der i februar kritiserede sin undervisers brug af køn i statistikundervisningen, har ikke haft kurset i videnskabsteori endnu. Hun kalder undervisningsgangen for »en start«, og siger, at hun håber på flere tiltag fra ledelsens side:

»Jeg er bare glad for, at de tager det initiativ. Men jeg håber, at der også kommer andre initiativer, som kan inddrage forskere og undervisere.«

Ledelsen kunne godt hente inspiration fra et andet institut, siger Karoline Brix Andersson:

Det binære bokssystem rummer ikke engang den biologiske diversitet, vi ser i den virkelige verden

Biologistuderende Siff Sabinsky Brandon

»På Institut for Kunst- og Kulturvidenskab har ledelsen sendt tre gode råd ud til underviserne. Det kunne jeg virkelig godt at tænke mig at se på Biologisk Institut og resten af Københavns Universitet.«

LÆS OGSÅ: Undervisere på Humaniora bliver opfordret til at bruge kønsneutrale betegnelser

Hvad med et kønskursus til undervisere, som Karoline Brix Andersson foreslår? Det er en idé, som lektor Claus Emmeche synes er værd at overveje.

»Vi giver også gerne en undervisning til underviserne,« siger Claus Emmeche og griner: »Jeg tror da, at hun (Karoline Brix Andersson, red.) har ret i, at der har været en tendens til, at biologer har haft en lidt forsimplet forståelse af, hvad køn er. Det er altid godt med den flerfaglige perspektivering af begreber som fx køn, synes jeg.«

Bananfluer og kromosomtest

Siff Sabinsky Brandon er en af de biologistuderende, der deltog i undervisningsgangen om køn i foråret 2019. Hun skriver i en besked til Uniavisen, at hun synes, der er et stort behov for undervisning i socialt og biologisk køn på biologiuddannelsen, fordi mange bruger biologiske argumenter i kønsdebatten:

»Man hører tit argumentet om, at der kun findes XX- og XY-kromosomer: Enten er du mand eller kvinde. Men hvad med dem, der har en defekt på Y-kromosomet og dermed har et fysisk kvindeligt udseende? Det binære bokssystem rummer ikke engang den biologiske diversitet, vi ser i den virkelige verden.«

De studerende tog godt imod undervisningen, skriver Siff, selv om det var lidt svært for alle at holde koncentrationen med tekster, der ligger langt fra det sædvanlige biologipensum:

»På mit hold var folk helt cool med det. Jeg oplevede, at nogle kedede sig lidt, fordi det var svært. De synes sikkert, at det er irrelevant for det felt, de ønsker at studere. Andre pattedyr og organismer i det hele taget er jo ligeglade med deres titler og køn.«

Heri er en udfordring, siger Claus Emmeche, og derfor arbejder han også videre med pensum til det kommende semester. For hvordan får man biologistuderende til at forstå forskellen mellem socialt og biologisk køn?

Det gør man ved at bruge eksempler, de kender. Som bananfluer, hvis øjne består af et antal mindre punktøjne, der både er bestemt af arv og miljø. Det viser, at selv et simpelt dyr er mere komplekst end som så. »Det kan biologistuderende forholde sig til,« siger Claus Emmeche.

Et andet eksempel, som de har diskuteret i undervisningen, er, når kvindelige sportsudøvere bliver kategoriseret som mænd ud fra en kromosom- eller testosterontest.

»Sådanne sager viser både, at biologien er kompleks, og at du genetisk set ikke altid er enten mand eller kvinde, fordi du kan have nogle kombinationer af gener, som gør dig til noget andet. Man kan i høj grad også diskutere, om det er retfærdigt, at alle i en sportsgren skal puttes i den ene eller den anden kønskasse, og hvilke tanker om kvindelighed og mandlighed, der er på spil,« siger Claus Emmeche. »Det er et eksempel på, at biologien ikke er hele historien.«

Krænkelsesparate krænkere

Undervisningen om socialt og biologisk køn er specifikt tilpasset biologistudiet, og derfor vil den ikke passe ind på alle studier, siger Claus Emmeche. Men det vil altid være relevant at diskutere køn, når man underviser i objektivitet og idéen om lige adgang til viden i videnskaben. Den idé bliver eksempelvis udfordret af, at kønsbalancen i universitetets professorstillinger er skæv, siger han.

Men for Claus Emmeche er køn især en almenmenneskelig diskussion, som vi skal lære at tage på en ordentlig måde:

»Hvad betyder identitet for os, og hvordan håndterer vi en fornuftig, respektfuld og inkluderende omgang med hinanden som individer? Folk bliver meget følsomme, og det tror jeg gælder på begge sider i debatten. Det kan både være nogle bestemte grupper, der føler sig krænket, men det kan også være folk, der tidligere ikke har været bevidste om, at de kunne krænke, som nu selv føler sig krænket over, at de skal tage hensyn.«

Selv om Claus Emmeche præsenterer de studerende for Judith Butler og andre feministiske teoretikere, forventer han ikke, at de studerende skal være eksperter i kønsteori. Han vil bare gerne give dem nok viden til, at de selv kan gå i dybden med feltet, hvis de har lyst til det.

»Så kan det godt være, at biologistuderende ikke behøver at kende de seneste queer-teorier til fingerspidserne eller kunne redegøre for alle varianter af feministisk teori. Men det har en værdi i sig selv at vide, at i dén tradition – som både er en social bevægelse og en teoretisk tradition – har været diskussioner på et meget højt akademisk niveau af, hvordan man opfatter samspillet mellem køn og samfund,« siger Emmeche.