Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen
—
Videnskab
I bogen 'Poligak' afslører to unge KU-forskere, at politik langt fra er så rationel en disciplin, som de fleste af os går og tror. Læs her, hvis du vil vide mere om stemmeslugende hajer, notorisk glemsomme vælgere, prutlugt og populærvidenskab
Blodtørstige bruskfisk kan flytte politiske stemmer. Ved det amerikanske valg i november 1916 tabte den daværende præsident Woodrow Wilson overraskende i New Jersey. Som tidligere og yderst populær guvernør for staten var han ellers på hjemmebane, og alt talte for en gentagelse af hans sikre sejr fire år tidligere. Men denne gang gav vælgerne Wilson en syngende lussing, der stod i skarp kontrast til hans på landsplan ellers komfortable genvalg.
Det er svært at finde en fornuftig forklaring på Wilsons historiske nederlag. Men der er en forklaring, hævder to KU-politologer, adjunkt Asmus Leth Olsen og ph.d.-studerende Frederik Hjorth i en ny bog, der bærer den mundrette titel Poligak. Men årsagen er hverken særlig fornuftig eller ’politisk’ i gængs forstand. Til gengæld involverer den en strand:
I sommeren 1916 oplevede New Jersey en række blodige hajangreb. Det lagde selvsagt en alvorlig dæmper på amerikanernes lyst til at badeferiere ved Jersey Shore. Styrtblødende kroppe i badetøj og en stærkt forringet turismeindtægt skabte stor frustration, blandt kyststatens borgere, og det var denne frustration, de tog med til stemmeurnerne. Nogen måtte stilles til ansvar!
Sagen er bare, at al forskning viser, at man stort set intet kan gøre for at forebygge hajangreb. Heller ikke selv om man er verdens mægtigste mand. Alligevel endte hajerne med at æde Wilsons opbakning, da New Jerseys vælgere straffede præsidenten for en situation, som han i realiteten aldrig kunne have forhindret.
De stemmeslugende hajer er blot et af mange eksempler på det, som Asmus Leth Olsen og Frederik Hjorth kalder ’poligak’, nemlig de aspekter af politik og politisk adfærd, der er irrationelle, finurlige eller, ja, direkte, gakkede.
»Bogen skriver sig op mod den forståelse af politik, som vi finder i medierne. Dér handler politik om holdninger, strategi, forhandlinger og beslutninger,« siger Asmus Leth Olsen.
Medforfatteren Frederik Hjorth tager over:
»Alt det handler politik selvfølgelig også om. Men medierne har kun blik for dette rationelle aspekt. Men politik er også kendetegnet ved en slags systematiske afvigelser, som det kan være svært at øje på.«
Et punkt, som danskerne de kommende måneder vil være særligt opmærksomme på, er lokalpolitikken. For til november er der kommunalvalg. Det ved vælgerne, og det ved politikerne.
»Alle ved at politikere, der skal sikre sig genvalg helst ikke vil nægte vælgerne noget,« siger Asmus Leth Olsen.
»Det dokumenterer de kommunale regnskaber. I de første år efter et valg er politikerne gode til at overholde budgetter, mens der i valgår helt systematisk forekommer flere budgetoverskridelser.«
Umiddelbart ligner det et billigt og let gennemskueligt trick på denne måde at købe vælgernes gunst, når valgdagen nærmer sig. Men det virker, fortæller Frederik Hjorth. For de almindelige vælgere har notorisk dårlig hukommelse.
»Amerikansk forskning viser, at selv når vælgere prøver at kigge på en hel periode, så fylder de seneste hændelser ganske enkelt mere i vores bevidsthed.«
Lokalmanipulationen er eksemplarisk for bogens underliggende fortælling: At politikerne ofte forsøger at snøre os. Og at vi næsten altid snyder os selv.
Vores politiske ageren er nemlig langt fra så oplyst og bevidst, som de fleste af os bilder os ind. Den politologiske forskning viser tværtimod, at den tit er ret poligakket. Eksempelvis når forsøg viser, at vi er mere skeptiske over for den globale opvarmning, når det er koldt. Og at lugten af prut påvirker vores tolerance over for homoseksuelle.
»Bogen har ikke nogle konklusioner om, hvordan man bliver en bedre politisk borger,« siger Frederik Hjorth. Men vi håber, at bogen kan gøre læserne klogere på politik ved at gøre dem bevidste om alt det, der påvirker deres holdninger og valg – og hvordan politikerne udnytter det.«
Poligaks oplysningsprojekt spejles faktisk i bogens form. For selv om den er baseret på diger politologisk forskning, så er den skrevet til en bred læserskare. Væk er fremmedord, alenlange sætninger og tunge fodnoter – ’Pop-science’ kalder de to KU-forskere selv bogen.
»Det er der ikke rigtigt nogen samfundsvidenskabere, der har forsøgt sig med på dansk før. Natur- og sundhedsvidenskaben har været bedre til det,« siger Asmus Leth Olsen.
»Samfundsvidenskab opfattes af mange som tungt og tørt,« siger Frederik Hjorth.
»Vi forsøger at vise, at den er lige så fascinerende og fuld af afsløringer og overraskelser som naturvidenskabelig forskning. Poligak er vores forsøg på at begejstre folk med samfundsvidenskaben.«
Nicklas.Lund@adm.ku.dk