»Hvis jeg var fra Herning og ikke havde noget familie i København, havde jeg været fucked«

I silende regn står maskeklædte studerende mellem våde flyttekasser og boligudstyr. »Studieboliger, ikke designmonumenter« står der på et banner. »Studiebolig 7.000, vores SU 5.500« står der på et andet.

De studerende har trodset corona-smittefaren for at øge opmærksomheden på den akutte boligmangel. Et evindeligt problem, ikke mindst hvert år omkring studiestart.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

I år har landets videregående uddannelser optaget rekordmange studerende. 7.831 nye studerende, det højeste antal optagne nogensinde, er netop begyndt på Københavns Universitet. Blandt de danske byer har især København svært ved at huse sine mange studerende, viser en undersøgelse, som Dansk Byggeri foretog i 2019.

»Jeg er rigtig presset, fordi jeg ikke har nogen base,« siger August Maigaard Rubin. Han er en af de boligløse, som de fremmødte demonstrerer på vegne af.

Nyt studie, ingen bolig

August Maigaard Rubin er netop startet på Kommunikation og IT på Københavns Universitet. Efter uheldige episoder med utilregnelige udlejere, siger han, at han nu har fået en seng at sove i hos sin farmor, som bor i København. Ellers sover han hos sin kæreste eller på sofaen hos sine forældre.

»Hvis jeg var fra Herning og ikke havde noget familie i København, havde jeg været fucked. Men nu har jeg været heldig i det mindste at få en seng at sove i,« siger August Maigaard Rubin. Jeg møder ham efter en af hans første forelæsninger på Søndre Campus.

Hans ting er opmagasineret på tre forskellige lagerrum rundt om i København, men det væsentligste har han med i en kuffert: En jakkesæt til festlige begivenheder, fem sæt tøj, tre par bukser og en tandbørste, siger han.

Siden april, da han pludselig blev opsagt fra et fremlejet værelse i Mjølnerparken, har han været boligløs, og det er svært, når man samtidig skal starte et nyt studie.

»Det er meget at skulle finde en bolig, et job og begynde på et studie på samme tid,« siger han.

Ifølge August Maigaard Rubin er det svært at få fat i en fremlejet bolig, der er til at betale, fordi efterspørgslen er så stor. Ser han et boligopslag på Facebook er der hurtigt over 100 kommentarer fra andre studerende, der gerne vil flytte ind, siger han.

Han er også skrevet op til kollegieværelser.

LÆS OGSÅ: Sådan finder du en studiebolig i København

»Nu har jeg skrevet mig op til de her 1.000+ kollegieværelser og håber, at der kommer noget, men jeg har fået at vide, at ventetiden er seks måneder,« siger han.

Kan du ikke bare bo hos dine forældre, nu hvor de bor i København?

»For det første er der ikke plads. For det andet tror jeg ikke, det ville være godt for min gode relation til min familie at flytte hjem igen. Det kan ødelægge mit sikkerhedsnet i sidste ende,« siger August Maigaard Rubin.

Det er kommunen, der skal reagere

Det er Danske Studerendes Fællesråd (DSF) og Studenterrådet ved Københavns Universitet, som står bag demonstrationen på Rådhuspladsen.

Ifølge Johan Hedegaard Jørgensen, som er formand i DSF, skal huslejen i en såkaldt studiebolig ikke koste mere end en SU. Tværtimod:

»Vi synes ideelt set, at en studiebolig ikke burde koste mere end halvdelen af SU’en efter skat. Det er ikke tilfældet i dag, desværre. Men vi håber, at borgerrepræsentationen derinde vil gøre, hvad de kan, for at få bygget nogle flere boliger, der reelt er til at betale,« siger Johan Hedegaard Jørgensen.

LÆS OGSÅ: 12.000 billige studieboliger – 8 grunde til, at Frank ikke får dem bygget

Men de er jo i gang, politikerne. Københavns Kommune vil bygge 12.000 boliger indenfor de næste 12 år, er det ikke nok?

»Det er for lidt, og det er for sent. De hæver dækningsgraden fra 9 til 16 procent, og vi synes, det er en falliterklæring at sige, at der kun skal være boliger nok til 16 procent af de studerende. Vi synes, der skal være langt flere,« siger Johan Hedegaard Jørgensen.

LÆS OGSÅ: Der er ikke nok studieboliger. Heller ikke selv om Frank Jensen har indviet 40 nye

Studenterrådets næstforperson Maria Johansson siger også, at det er kommunalpolitikerne, der skal råbes op.

»Det er kommunalpolitikerne, der bestemmer hvor mange almene boliger, der skal bygges, og det er dem, vi studerende især har brug for,« siger Maria Johansson.

»De private bygherrer har ikke nogen økonomisk interesse i at sætte priserne ned. Så hvis der skal ske en ændring – og komme flere billigere boliger – så er det politikerne, der skal handle.«

FØLG UNIAVISEN PÅ FACEBOOK