Nye tal viser tårnhøj beskæftigelse for nyuddannede, men fagforening frygter fremtidige reformer

Overgangen fra studielivet til arbejdsmarkedet kan for mange føles overrumplende og som lidt af en jungle.

Og fra politisk hold har der længe været stort fokus på at få dimittender hurtigt i arbejde.

Men faktisk går det bedre med at få en fod ind på arbejdsmarkedet for de unge, end mange måske tror.

Det er ærgerligt, at man med de etårige kandidatuddannelser gør det væsentligt mere besværligt at have studierelevant arbejde og praktikophold

Anna Ockelmann, forkvinde i DM Studerende

Det tyder en ny undersøgelse fra akademikernes fagforening DM på.

Undersøgelsen kommer frem til, at omkring ni ud af ti af DM’s dimittender er startet i en fuldtidsstilling et år efter endt uddannelse.

Samtidig begynder knap halvdelen deres jobsøgning, inden de står med eksamensbeviset i hånden.

Ifølge forkvinde for DM Studerende, Anna Ockelmann, viser undersøgelsens resultater, at dimittenderne tager ansvar ved at søge job meget tidligt.

»Vores dimittender er ret pligtopfyldende, og de vil gerne i job hurtigt, for de søger jo allerede, inden de er færdige,« siger hun til Uniavisen.

Studiejob er vejen til arbejde

Undersøgelsen viser også, at dimittender med et relevant studiejob ved siden af uddannelsen oftere kommer hurtigt ind på arbejdsmarkedet, end personer uden et studiejob.

Det var tilfældet for Martin Eskildsen, som har en kandidatgrad i tværkulturelle studier fra Københavns Universitet.

LÆS OGSÅ: »Jeg ser også jobbet som et virkelig fedt springbræt«

På kandidaten startede han som akademisk praktikant i Venstres folketingsgruppe. Senere blev han ansat som studentermedhjælper, hvor opgaverne blandt andet var at lave indstillingsnotater, ordførertaler, research, ministerspørgsmål.

Nogle måneder inden han blev færdiguddannet, blev han tilbudt en fast stilling som politisk medarbejder i folketingsgruppen.

Hans studierelevante arbejde gav altså direkte adgang til det første fuldtidsjob, forklarer han til Uniavisen.

»Jeg tror generelt, det har meget at sige, om man har været i praktik eller fået foden inden for hos en virksomhed,« siger Martin Eskildsen, der i dag er ansat som kommunikationsmedarbejder i Grønlands største kommune, Kommuneqarfik Sermersooq.

DM: Reformer rammer skævt

Blandt DM Studerendes medlemmer har to ud af tre et relevant studiejob.

Anna Ockelmann frygter dog, at det tal fremover vil falde som konsekvens af universitetsreformen, som blandt andet skærer i flere kandidatuddannelser.

LÆS OGSÅ: »Jeg gik i gang med at søge job, et halvt år inden jeg blev færdig«

»Det er ærgerligt, at man med de etårige kandidatuddannelser gør det væsentligt mere besværligt at have studierelevant arbejde og praktikophold, imens man studerer. Netop fordi vi ved, at det er sådan nogle ting, der gør de studerende attraktive for en arbejdsgiver senere. Men det bliver jo besværliggjort, når man skal nå en masse på kortere tid,« siger Anna Ockelmann.

Efterspørgslen på akademisk arbejdskraft er der, men alligevel bliver man ved med at dimensionere

Anna Ockelmann, forkvinde i DM Studerende

En anden politisk reform, der har haft konsekvenser for de nyuddannede, er de nye dagpengeregler, der sidste år trådte i kraft, som blandt andet skærer i satserne for dimittender.

Understreger den her undersøgelse ikke bare, at flere af de politiske reformer virker, og at de netop giver de nyuddannede et incitament til at komme hurtigere ud på arbejdsmarkedet?

»Når vi kan se, at de studerende allerede søger, inden de er færdige, så ved jeg ikke, om jeg vil godkende den præmis fuldstændig. Jeg tror egentlig, at studerende altid gerne vil hurtigt i job. Det er da sjovere at få en ordentlig månedsløn, end at være på dagpenge – uagtet dagpengenes størrelse,« siger Anna Ockelmann.

Så det, at man har skåret i dagpengene, har ikke noget at skulle have sagt i forhold til, at dimittender tilsyneladende kommer så hurtigt ud på arbejdsmarkedet?

»Jeg tror ikke, det er det, som virker. Ikke efter hensigten i hvert fald. Det presser måske dimittenderne økonomisk til at søge et hvilket som helst job. Men jeg tror da helst, at man vil have et akademisk arbejde, når man har taget en fem år lang uddannelse,« siger forkvinden.

LÆS OGSÅ: »Jeg går lidt og venter på at blive afsløret i ikke at kunne noget«

I stedet så Anna Ockelmann gerne, at politikerne fokuserede på gevinsten ved akademikere og droppede idéen om at skære i studiepladserne på landets universiteter.

»Vi kan jo se, at efterspørgslen på akademisk arbejdskraft er der, men alligevel bliver man ved med at dimensionere. Til sidst kan vi risikere at ende i en situation, hvor der reelt mangler akademisk arbejdskraft,« siger hun.