Nystartede dropouts begejstrede for KU-skifte

Lad os advare på forhånd: Det her bliver selvfed feel-good-journalistik om rigtige valg, KU- ros og færre bekymringer om at forlænge sin studietid.

Første eksempel:

Anders Olsson, 23 år, er en yderst erfaren førsteårsstuderende på Statskundskab. Han har allerede studeret tre år, idet han har en kombineret RUC -bachelor i globale studier og offentlig administration med i rygsækken.

»Men jeg ville gerne have en kandidat med en mere international politisk profil, hvorfor Statskundskab er en mere optimal løsning for mig,« siger han.

Overvejelserne

Anders Olsson kan meritoverføre en række af sine tidligere fag, men for at kunne starte på overbygningen supplerer han i øjeblikket med en række af Statskundskabs første- og andetårsfag.

»Det var noget, der krævede lidt overvejelse: Er det det værd at forlænge sin studietid? Men det er det her studie, jeg rigtig gerne vil – og derfor er jeg indstillet på at ofre det ekstra år. Og jeg har også været villig til at gøre al det praktiske fodarbejde, et sådant skifte kræver. Det har været en langhåret proces, men heldigvis har vejlederne været meget hjælpsomme her på Statskundskab.«

Fordomme be- og afkræftet

En anden positiv oplevelse for Anders Olsson er fagets studiemiljø, som han »er meget positivt overrasket over.« Og det er et område, hvor Anders Olsson oplever en forskel til RUC.

»Selv om der var gode rammer, følte jeg ikke, at der blev skabt sociale bånd på samme måde. Det skideærgerlige var, at ingen blev hængende derude. I den forbindelse hørte jeg forleden tre nystartede RUC’er snakke om, at hele den dér forestilling, de havde haft, om det sociale RUC, ikke lige er det, man oplever i praksis.«

Anders Olsson kan dog bekræfte rigtigheden af en anden fordom. Som et eksempel på akademiske forskelle peger han nemlig på faget økonomi, som han nu følger:

»Ude på RUC var det meget tungt og venstreorienteret. Her er vinklingen noget anderledes.«

Men trods blålige økonomer og unge medstuderende med gennemsnit blandt de højeste i Danmark, føler Anders sig veltilpas på Statskundskab.

»Altså man får da nogle kærlige drillerier, om at man nu er startet på et ’rigtigt universitet’, men omvendt er jeg også bevidst om, at jeg har kompetencer og værdier med fra RUC, som er en stærk ballast. Men allerede nu kan jeg også mærke, at jeg rigtig, rigtig glad for skiftet! Det dér med at starte forfra gør, at jeg er mere engageret og indstillet på at give den fuldt gas.«

Fra Business School til Bibelen

Hvor der er en klar akademisk konstant i Anders Olssons studieskifte, er Adam Garffs overgang fra CBS noget mere radikal. For da han vinkede farvel efter to semestres studier på HA(jur.), var det for at tjekke ind på KU’s Teologiske Fakultet.

»Årsagen var simpel. Interesse. Det var for at arbejde akademisk med de ting, jeg altid har fundet spændende,« siger han. »Jeg har også interesseret mig for økonomi, politik og jura, men blev træt af altid at skulle tænke meget konkret i facit og bundlinjer. Så min interesse for teologi, filosofi og sprog trak mere og mere, og så valgte jeg at skifte.«

At starte helt forfra, og det på et studie, som ikke på samme måder leder naturligt ud på jobmarkedet, var aldrig en bekymring.

»Jeg vil gerne bryde med den dér travlhed, hvor man helst skal være færdig som 23-årig. Det går for stærkt, man skal også have tid til at leve. Derudover mener jeg, at skal man læse ’det rigtige’, så skal man vælge af lyst.«

Engagerede teologer

Derfor har skiftet til teologi også været gefundenes Fressen for Adam Garf. I en grad, så han næsten har grovædt.

»Det er ligesom, at have hungret. Og så får man med ét alt det man kunne tænke sig; latin, filosofi, bibelære. Så kan man godt få en lille smule mavepine. Men grundlæggende er jeg glad for det.«

Adam Garff føler sig netop meget hjemme på teologi, fordi hans medstuderende er ligeså sultne som han selv.

»På HA(jur.) kunne mange studerende lige så godt have valgt en anden linje, men her er folk fordi de har lyst til det og er meget seriøse. Derfor snakker vi og diskuterer vi rigtig meget fagligt uden for timerne.«

Kan man andet?

Adam Garff afviser dog, at det gør teologi til en flok ensporede »bibeltosser«, selv om oversvømmelsen af studiets kælderbar har lidt skruet ned for den udenomsfaglige aktivitet. Teologernes engagement eksemplificerer han dog selv:

Da Uniavisen sluttelig hører ham, om der er mere der skal vendes, foreslår han, at vi slutter af med, at spørge om han tror på gud. Måske fordi spørgsmålet, indrømmet, gentages en smule perplekst, vælger Adam Garff dog at gemme de store filosofiske argumenter til sine ligesindede medstuderende. I stedet svarer han kort og lakonisk:

»Kan man andet?«

uni-avis@adm.ku.dk