Økonomi kan blive en bombe under de studerendes trivsel på campus

Studiestarten er noget særligt i år, hvor mine medstuderende og jeg igen fylder universitetsgangene, fællesskaberne og den fysiske undervisning. Corona har været en stopklods for åbne campusser, spirende studiemiljøer og sociale aktiviteter, som er vigtige ingredienser for de studerendes trivsel. Nu letter det.

Alligevel ulmer en bombe under universitetsbygningerne. Prestigeprojekter, dyre huslejer og økonomisk usikkerhed presser økonomien og dermed fundamentet for et godt studieliv.

LÆS OGSÅ: En hel årgang af studerende kender ikke deres holdkammerater

Prioriter fysiske fællesskaber

Under corona fandt vi ud af, at digitalisering kan understøtte og forbedre undervisningen – som supplement. For vi studerende har brug for fysisk forankring på campus. I en undersøgelse fra Djøf svarede 93 procent, at de i nogen eller høj grad savnede det sociale fællesskab på studiet under coronanedlukningen.

Det at være studerende er for mange synonym med at være på campus til undervisning, i læsegrupper og til studenterdrevne aktiviteter. Men universiteterne står lige nu over for to store økonomiske udfordringer, hvis de fremover skal garantere de studerende fysisk forankring.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

De dyre prestigeprojekter

Det første presserende problem er, at størstedelen af universiteterne, herunder Københavns Universitet, ikke ejer sine bygninger. Huslejen er dyre penge, der kunne være brugt på uddannelse, og der opstår uforudsete udgifter, hvis politisk prioriterede byggerier går over budget.

Værst står det til på Københavns Universitet, som ud over at bruge 20 procent af sin bevilling på husleje, har en markant udgiftsstigning i sigte. Udgifterne til eNiels Bohr Bygningen, er løbet løbsk efter byggefejl. Og milliardregningen bliver sendt til Københavns Universitet.

LÆS OGSÅ: Hver ny kvadratmeter Niels Bohr Bygning koster mindst tre kvadratmeter på resten af Københavns Universitet

Byggeskandalen betyder, at de studerende formentlig skal stuves sammen på en femtedel mindre plads. Det sætter det fysiske campus under markant pres.

Udflytningen er hasard med studiemiljøet

Dyre huslejer og politisk prioriterede byggerier er ikke det eneste, som kan trække tæppet væk under det spirende liv på universiteterne.

Før sommerferien indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om udflytning af uddannelser. Det er en ’joker’ for livet på campus. Når man flytter studerende og ansatte væk fra etablerede miljøer, kræver det en aktiv indsats og en god økonomi at genskabe studieliv, forskningsmiljøer og rammerne bag en givende fysisk forankring.

Intentionen med aftalen er, at uddannelserne kan bidrage til at styrke lokalsamfundene. Hvis det skal lykkes at trække studerende til de nye uddannelser, kræver det attraktive campusområder, hvor de studerende har lyst til at opholde sig, også når undervisningen slutter. Det er tvivlsomt, om udflytningens nuværende afsatte midler er tilstrækkelige.

LÆS OGSÅ: Prorektor om udflytning: »Jeg ser det som en gordisk knude«

Universiteternes økonomi er ikke bare tal på et papir. Økonomien er det vigtige fundament, som skal garantere, at universiteterne år efter år kan åbne dørene for studerende og tilbyde dem et fast holdepunkt for undervisning og studiemiljø. Derfor må vi ikke lade universiteterne i stikken, når huslejer, prestigeprojekter og økonomisk usikkerhed går ud over studerende livs på campus.