Prorektor om udflytning: »Jeg ser det som en gordisk knude«

Den positive vinkel er, at det kunne have været værre.

I sit oprindelige udflytningsudspil lagde regeringen op til, at universiteterne i de store byer skulle skære eller udflytte op til ti procent af uddannelsespladserne, allerede fra uddannelsesåret 2022-23.

I den endelige aftale var kravet sløjfet og erstattet af en målsætning om at reducere studiepladserne med fem til ti procent inden 2030.

LÆS OGSÅ: Aftalen er på plads: Krav om udflytning bliver til målsætning

Men det ville være forkert at sige, at Bente Merete Stallknecht, prorektor for uddannelse på Københavns Universitet, er lettet.

Ifølge prorektoren bliver det i hvert fald ingen simpel opgave at udarbejde den plan, som universitetet skal aflevere til ministeriet, og som skal anskueliggøre, hvordan de vil opfylde aftalens mål og benspænd:

På nuværende tidspunkt kan jeg ikke sige, at noget er fredet.

Prorektor Bente Merete Stallknecht

»Jeg ser det som en gordisk knude,« siger Bente Merete Stallknecht.

Ledelsen på Københavns Universitet skal ikke bare hugge fem til ti procent af studieoptaget i hovedstaden inden 2030. De skal også tage en lang række hensyn, som det hedder i aftalen.

De skal tage hensyn til offentlige arbejdsgivere, til erhvervslivets behov, de skal sikre fortsat udbud af uddannelser med høj efterspørgsel – herunder tekniske fag og små sprogfag – de skal undgå, at uddannelsesudbud kommer i unødig konkurrence med hinanden, og de skal fortsat værne om stærke forskningsmiljøer.

»Der er rigtig mange, der skal tages hensyn til, og det er det, der for mig giver den gordiske knude. Når jeg læser det, har jeg svært ved at se, at der er noget tilbage,« siger Bente Merete Stallknecht.

»Det er i hvert fald en ekstremt vanskelig opgave, og på nuværende tidspunkt kan jeg ikke sige, at noget er fredet.«

Er det også en umulig opgave?

»Selvfølgelig er det ikke umuligt. Vi har fået den her opgave, vi skal løse, vi er en skatteyderbetalt uddannelsesinstitution, og vi er en del af et demokrati, hvor vi har valgt de partier, der har lavet den her aftale. Så vi skal selvfølgelig spille konstruktivt med.«

Groft underfinansieret

Bente Stallknecht siger, at hun står med flere spørgsmål end svar, efter et bredt flertal i Folketinget vedtog aftalen fredag den 25. juni, samme dag, som folkeskolens sommerferie begyndte.

Nok er hun tilfreds med, at universiteterne nu får mere tid til at nå målene, end regeringens udspil lagde op til, men hun kan endnu ikke svare klart på, om Københavns Universitet kun vil sløjfe uddannelsespladser, eller om universitetet vil forsøge at udflytte flere pladser end dem, Folketinget allerede har peget på. Herunder studiepladser på Veterinærmedicin, Odontologi og Medicin.

LÆS OGSÅ: Overblik: Sådan rammer udflytningsplan Københavns Universitet

Men en ting er hun sikker på: Politikerne har slet ikke sat penge nok af til udflytningen.

»Aftalen vil få nogle økonomiske konsekvenser for universiteterne, for den er finansieret med hundens egen hale. Og den er underfinansieret, groft underfinansieret,« siger Bente Merete Stallknecht.

Som også institutledere på Veterinærmedicin har påpeget, siger hun, at det er dyrt at etablere nye uddannelses- og forskningsmiljøer, der kan huse landets fremtidige læger, dyrlæger og tandlæger.

Folketinget vil hente en god bid af finansieringen ved at skære i antallet af engelsksprogede uddannelsespladser samt i uddannelsesinstitutionernes brug af konsulenter, fremgår det af aftalen.

Om det er realistisk at finde så store beløb på de poster, ved Bente Merete Stallknecht ikke. Men hun er sikker på, at beløbene i sig selv ikke er nok, siger hun:

»Jeg har svært ved at se, at der er afsat nok midler til at starte en lægeuddannelse i Køge, en dyrlægeuddannelse i Foulum og en tandlægeuddannelse i Hjørring. Det er uddannelser, der kræver ny og meget dyr infrastruktur. Skal de midler findes inden for uddannelsessektoren, kan det ikke undgå at få konsekvenser for uddannelse og forskning.«

LÆS OGSÅ: Det kan blive dyrt at lave en ny dyrlægeuddannelse. Rigtig dyrt 

Frygter stram detailstyring

I et interview med Uniavisen kritiserede uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen tidligere regeringer for at mangle modet til at begrænse optaget i de store byer, når man har skabt nye uddannelser uden for de store byer.

Det er et helt nødvendigt værktøj, hvis pladserne i provinsen skal have nok ansøgere, sagde hun. Særligt nu, hvor Danmark kan se frem til mindre ungdomsårgange i de kommende årtier.

Det er en meget høj grad af detailstyring, der er lagt op til med den her aftale.

Prorektor Benter Merete Stallknecht

»Vi skal turde tage politisk styring med, hvor der er uddannelsespladser i det her land,« sagde ministeren.

LÆS OGSÅ: »Vi skal turde tage politisk styring med, hvor der er studiepladser i det her land«

Bente Merete Stallknecht advarer omvendt om, at politikerne i for høj grad lægger bånd på universiteterne og fastlægger et urokkeligt loft over optaget:

»Det er en meget høj grad af detailstyring, der er lagt op til med den her aftale,« siger hun.

»Hvad hvis der kommer nogle nye spændende forskningscentre inden for områder, som erhvervslivet efterspørger – kan vi så ikke oprette nye uddannelsespladser på de områder uden at nedlægge andre? Vi ved det ikke endnu. Men det ville være ærgerligt, hvis universiteterne ikke kan udvikle sig, fordi de skal holde sig inden for en bestemt ramme.«

Har regeringen ikke ret i, at man er nødt til at sænke antallet af studiepladser i de store byer, hvis man skal skabe bedre uddannelsesmuligheder i hele landet – særligt med tanke på de faldende ungdomsårgange?

»Jo, jeg kan sagtens forstå argumentationen. For overhovedet at få en stor nok pulje af mennesker, der kan søge ind på uddannelser i provinsen, er man nødt til begrænse optaget i de store byer.«

Så hvordan skulle aftalen have set ud, hvis I skulle have været tilfredse?

»Så skulle den ikke være rettet mod universitetssektoren. Universiteterne har netop decentraliseret igennem de seneste 540 år. I starten var der kun Københavns Universitet. I dag er de store universiteters campusområder spredt så meget ud, at man netop har mulighed for at tage en universitetsuddannelse i hele landet.«