Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Debat
Formynderi — Kostbart udstyr står ubrugt hen i KU’s forelæsningssale. Underviserne vil ikke tage det i brug, måske fordi de frygter, at færre vil møde fysisk op eller deltage i det sociale liv. Men det skal underviserne ikke bestemme. Udstyret er der, så lad os dog benytte det.
DEBATINDLÆG
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.
Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.
Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.
I 2020 investerede KU betydelige midler i udstyr til at optage undervisningen på grund af corona. Desværre står de kostbare kameraer nu ubrugte hen i forelæsningslokalerne og samler støv. Det er ikke bare spild af penge, men også en uudnyttet mulighed for selvstudier, som mange studerende efterspørger.
LÆS OGSÅ: DTU har optaget forelæsninger i 10 år – hvorfor kan KU så ikke?
Fysisk tilstedeværelse under undervisningen optimerer læringen. Det er en almindeligt accepteret opfattelse, som de studerende også selv bekræfter. Og den opponerer jeg ikke imod. Men hvis vi accepterer præmissen om, at studerende har ansvar for egen læring, er det et svagt argument imod at optage undervisningen.
De studerende, der vil have pure 12-taller, må selv tage ansvaret for at få dem. Derfor ville de sikkert også møde fysisk op til undervisningen, selv om forelæsningerne blev optaget – fordi det er det, man får mest ud af. De kunne så eventuelt gense forelæsningerne under eksamensforberedelserne, hvis de ønskede det. Og ellers ville det stå dem frit for at lade være.
Det kommer alle studerende til gode at optage undervisningen
På samme måde har de elever, der bare gerne vil bestå, selv ansvaret for det. Hvordan de vil gøre det, er underordnet, så længe de har forstået fagets pointer og begreber i tilstrækkelig grad til at bestå eksamen.
Om de vil møde op til undervisningen, er deres eget valg. Om de vil nøjes med at skimme forelæserens slides, skrålæse fagets litteratur eller sågar få ChatGPT til at tage noter for sig året igennem, skal universitetet ikke blande sig i. Det bestemmer den voksne studerende helt selv.
LÆS OGSÅ: Lektor: 3 grunde til, at det er en dårlig idé at optage undervisningen
Derfor skal universitetet selvfølgelig heller ikke bestemme, om den studerende må deltage i undervisningen online. Det skal bare stille muligheden til rådighed, så den enkelte kan træffe sit eget valg.
Hvis man begyndte at benytte det udstyr, man allerede har stående, ville det kunne gavne flere typer af studerende. For eksempel dem, der på grund af høje huslejepriser i København er nødt til at arbejde mange timer ved siden af studiet – eller bo helt uden for byen og dermed langt fra forelæsningssalen. Eller dem, som døjer med meget sygefravær. På den måde vil jeg påstå, at det kommer alle studerende til gode at optage undervisningen.
Men selv hvis dét ikke er tilfældet, er det ikke et godt argument imod at optage undervisningen. For det ville heller ikke koste hverken de studerende, underviserne eller universitet noget som helst. Pengene er brugt – så lad os da benytte udstyret.
En bekymring, jeg indimellem hører fra mine forelæsere, er, at færre studerende ville vælge at møde fysisk op, hvis undervisningen blev optaget. Det ville, frygter de, føre til et lavere fagligt niveau og risikere at gå ud over de sociale fællesskaber på studiet. Men hverken det faglige niveau hos den enkelte studerende eller det sociale aspekt er underviserens eller universitetets ansvar.
LÆS OGSÅ: Underviser om Zoom-forelæsninger: Hvad ville Sigurd Barrett have gjort?
Hvordan er det ikke en no-brainer?
De fleste studerende vil gerne gennemføre deres uddannelse. Derfor vil de også selv opdage det, hvis de sakker bagud, fordi de kun ser forelæsningerne hjemmefra eller ikke besidder selvdisciplinen til at følge med hjemmefra. Og så vil de – hvis man ellers tror på basale incitamentsstrukturer – også begynde at dukke op. Kan de ikke finde ud af det, skal de ikke have en universitetsuddannelse.
Den laveste fællesnævner har ikke vetoret. Vi studerende, som kan og vil, skal nok finde ud af det. Og det er os, hvis nogen, der skal tages hensyn til. Hvordan er det ikke en no-brainer?