På papiret ser det okay ud for Danmarks akademiske frihed. Men global opgørelse fejler

Internationalt set ligger Danmark som nummer 32 ud af 179 lande. Opgørelsen viser samtidig, at den akademiske frihed har været dalende i Danmark de seneste år.

Men faktisk burde Danmark have fået en lavere placering.

Det mener Asger Sørensen, der er lektor i pædagogisk filosofi på Aarhus Universitet, AU, og blandt andet forsker i akademisk frihed og ideen om universitetet.

»Undersøgelsen placerer Danmark i et favorabelt lys sammen med lande, som reelt har en langt højere grad af akademisk frihed.«

Han kalder det en »dårlig undersøgelse«, for dykker man ned i, hvilke kriterier, som indekset måler, er resultatet ifølge ham »voldsomt misvisende.«

»Opgørelsen giver et falsk indtryk, for der bliver ikke taget højde for øget mikromanagement af universiteterne i Danmark eller graden af undervisningsfrihed, og det svarer til at frikende forhold, som aktuelt er dybt problematiske herhjemme.«

Og det kan få konsekvenser, påpeger Asger Sørensen.

»Hvis et ministerium eller politikere eksempelvis brugte undersøgelsen som belæg for, at alt er godt i Danmark, kunne det i et nationalt perspektiv have en skadelig indvirkning på forskeres akademiske frihed,« siger han.

Politisk indblanding og manglende undervisningsfrihed

Indekset er baseret på data fra Varietes of Democracy (V-Dem), der benytter en lang række demokratindikatorer, der blandt andet skal udfordre universitetsrangeringer og fremme akademisk frihed.

Det gælder blandt andet den institutionelle autonomi.

Og Asger Sørensen fremhæver, at den institutionelle autonomi faktisk steg i Danmark, da universitetsloven blev ændret i 2003. Her fik universiteterne større frihedsgrader, end de havde før, da universiteterne blev selvejende institutioner under ledelse af en bestyrelse.

Men det kan ikke ses i opgørelsen. Tværtimod viser den, at autonomien faldt en smule, da loven blev indført.

Det undrer Asger Sørensen, som mener, det er et eksempel på, at undersøgelsen fejler.

»Den burde også vise fald i den akademiske frihed, når der finder politisk mikromanagement sted. Politikere og ministerier har jo gennem det seneste årti styret universiteterne gennem fx fremdriftsreform, dimensionering og krav om udflytning af uddannelser, og det afspejles ikke i opgørelsen.«

Lektor i retsfilosofi ved KU Jakob v. H. Holtermann er stor fortaler for akademisk frihed. Også han mener, at der er grund til at være »skeptisk over for det billede, undersøgelsen efterlader.«

Ranglisten tager nemlig også højde for friheden til at forske og undervise, men ifølge de to lektorer tager den ikke højde for, hvad forskningsfriheden og undervisningsfriheden reelt betyder for det danske universitetsmiljø, da opgørelsen samler de to frihedsgrader i den samme kategori.

»Danmark er et af de lande i Europa, hvor det er nemmest at fyre forskere fra faste stillinger. Og hvis man ikke har sikkerhed i ansættelsen, har man meget svært ved at kunne forske og undervise frit,« siger Asger Sørensen.

Han begrunder det med, at man i Danmark, modsat lande som Norge og Sverige, ikke har tenure, ansættelsessikkerhed, når man som ansat på et universitet opnår et vist niveau i det akademiske hierarki.

En ny undersøgelse, udført af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR), har netop konkluderet, at
forskningsfriheden på danske universiteter er presset. Undersøgelsen har taget temperaturen på landets universiteter i anledning af universitetslovens 20-års jubilæum i i år.

LÆS OGSÅ: Ny stor rapport: Demokrati og forskningsfrihed halter på danske universiteter

Men panelet, der har udført denne undersøgelse, har heller ikke taget eksplicit højde for undervisningsfriheden.

Jakob v. H. Holtermann har tidligere i Uniavisen slået på tromme for, at man skal beskytte undervisernes frihed med nedskrevne retningslinjer eller principper.

»Udviklingen har i de senere år sat øget fokus på undervisningsfriheden som en separat del af den akademiske frihed – navnlig i takt med den generelle kommercialisering af universiteterne og tilhørende ’kundegørelse’ af de studerende og diskussioner om mulige krænkelser i undervisningen. Men den mulige udvikling kan ikke læses ud af undersøgelsen, når man slår forsknings- og undervisningsfriheden sammen,« siger Jakob v. H. Holtermann.

Skal på grundloven

Academic Freedom Index viser, at nogle af de lande, Danmark normalt sammenligner sig med, fx Finland og Sverige, placerer sig helt i top.

Det mener Asger Sørensen skyldes, at Finland har ’akademisk frihed’ indskrevet i landets grundlov.

»Finland har taget truslen fra det totalitære alvorligt. Derfor er Finland et af de fine eksempler på, at man både har anerkendt, at det kan være nødvendigt med retslig opbakning og en kultur, der understøtter, at man kan tale frit for at sikre størst mulig akademisk frihed,« siger Asger Sørensen.

Begge lektorer mener, at det er på høje tid at indføre en eksplicit lovbeskyttelse af undervisningsfriheden, og i det hele taget af den akademiske frihed, i Danmark.

»I dag beskytter universitetsloven kun forskningsfriheden, og nogle har argumenteret for, at undervisningsfriheden og den øvrige akademiske frihed ikke behøver lovbeskyttelse, men bør håndteres lokalt. Det er ret svært at se logikken bag den begrænsning,« siger Jakob v. H. Holtermann.

For nylig blev det i forbindelse med en afstemning om undervisningsfrihed i den danske folkeskole for første gang besluttet at lave en stor undersøgelse af fænomener som frygt og selvcensur blandt først og fremmest lærere, men også elever.

Jakob v. H. Holtermann efterlyser en tilsvarende undersøgelse af frygt og selvcensur i undervisningen på danske universiteter.

LÆS OGSÅ: Uni-politik: Skal undervisningsfriheden beskyttes?