På udveksling i Libanon: Det er pinligt at komme fra KU

Greta Thunbergs arrestation på KU torsdag er lige nu overalt på sociale medier – også her i Libanon, hvor jeg er på udveksling. Mellem undervisningstimerne viser mine medstuderende mig billedet og spørger: »Er det ikke der, du kommer fra?«

Jeg får lyst til at gemme mig bag min computer. Og med en knude i maven må jeg svare: »Jo, jeg kommer fra Københavns Universitet i Danmark.«

LÆS OGSÅ: Studerende mod Besættelsen blokerer KU’s administration

For sandheden er, at mit universitet er en del af det system, som arresterer Greta Thunberg. Mit universitet tilkalder politiet over for fredelige studerende. Og ja, mit universitet har stadig akademiske forbindelser til israelske universiteter på trods af opråb fra studerende om at tage klar afstand.

Det er direkte afskyeligt at være KU-studerende her i Libanon

Det er direkte afskyeligt at være KU-studerende her i Libanon. For jeg er dermed del af en institution, der nægter at tage stilling til den vold, der udøves mod mine medstuderende og deres familier.

For hvordan skal jeg forklare, at mit universitet samarbejder med israelske universiteter, når Israel samtidig er i gang med aktivt at begå et folkemord i Palæstina og bombe Sydlibanon? Hvordan kan jeg være stolt af at repræsentere Københavns Universitet, når mine medstuderende hver dag frygter, at deres hjem og familier kan blive ramt af endnu en israelsk bombe?

Dødbringende samarbejde

Studerende mod Besættelsen har gjort et formidabelt arbejde med at afdække, hvad KU’s akademiske forbindelser til israelske universiteter betyder i praksis. For eksempel her i Jyllands-Posten den femte september, hvor de forklarer Dahiya-doktrinen, der er udviklet med hjælp fra Tel Aviv University.

Doktrinen er en israelsk militærstrategi, som indebærer aktiv brug af massiv og disproportional magt, og som bevidst går efter civile og civil infrastruktur. Doktrinen har fået netop dette navn, fordi Israel i sommeren 2006 dræbte omkring tusind civile, hvoraf en tredjedel var børn, og ydermere bombede broer, handelsporte, veje, kraftværker og anden infrastruktur i et området Dahiya i Beirut.

Kun 15 minutter væk fra, hvor jeg befinder mig, blev denne strategi for første gang brugt på mine medstuderende, deres familier og deres land. En strategi, der åbenlyst overskrider international lov, og som er blevet udviklet i samarbejde med Tel Aviv University, en af Københavns Universitets akademiske samarbejdspartnere.

Skammer mig over KU

Jeg sidder derfor tilbage med spørgsmålet: Hvordan kan jeg repræsentere et universitet, der samarbejder med en stat, som bomber mine medstuderendes land? Københavns Universitets manglende afstandtagen er mere end bare passiv. Det er en tavshed, der taler højere end ord – en tavshed, der legitimerer de handlinger, Israel begår mod civile i Libanon og Palæstina.

LÆS OGSÅ: Den akademiske integritet er på spil, hver gang et universitet samarbejder med Israel

Det er ikke bare en abstrakt virkelighed eller en neutral politisk holdning. Det er en realitet, der påvirker mine studiekammerater og deres familier lige nu.

Først da kan jeg med stolthed svare: »Ja, jeg kommer fra Københavns Universitet.«

Jeg ønsker ikke at skulle skamme mig over mit universitet. Jeg ønsker, at Københavns Universitet skal vise modet til at tage et etisk ansvar – ikke kun for sine danske udvekslingsstuderende i Mellemøsten, men for de mennesker, der er direkte påvirkede af krigen. Det er på tide, at KU ser kritisk på, hvilke institutioner det samarbejder med, og hvad konsekvenserne af disse forbindelser er.

Som studerende ved Københavns Universitet og udvekslingsstuderende i Libanon beder jeg om én ting: en tydelig afstandtagen fra akademisk samarbejde med israelske institutioner. Først da kan jeg med stolthed svare: »Ja, jeg kommer fra Københavns Universitet.«