Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Pas på med at udpege, hvem der kan nøjes med en bachelor

Debatsvar — Hvis man absolut skal spare på uddannelse, har en ung ph.d.-studerende i Uniavisen en løsning: De færreste behøver en kandidatgrad. Men hvorfor er en forsker så forhippet på at købe præmissen om besparelser på universiteterne?

Lamperne i bagerhuset lyste lunt på den kolde oktober eftermiddag. Inde bag ruderne kunne jeg se kvinden, jeg havde bedt om at mødes med mig, professor emerita i økonomi, Katerina Juselius. Jeg skubbede den tunge dør op og fik herpå en umanerligt berigende indføring i store misforståelser i dansk økonomi. Og det begynder med fortællingen om uddannelsesøkonomi.

Heldigt, vi stadig har Arktiske Studier nu

DEBATINDLÆG

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.

Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.

Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.

»Vidste du at investering i uddannelse og forskning er en udgift på finansloven?« spurgte Juselius mig.

Jeg var overrasket. Året før havde Rockwool-fonden udgivet et omfattende studie, der bekræftede, at mere uddannelse øger statens indtægter. De ublu økonomer kaldte resultatet Afkast af Uddannelse og konkluderede klart, at uddannelse er en langsigtet samfundsinvestering, der giver afkast. Hvis man altså investerer.

Som jeg forstod Juselius’ forklaring, er det ikke desto mindre en teknisk udgift på finansloven, fordi udgifter til investering i uddannelse og forskning må fordeles over en periode, som er betydeligt længere end et finansår. Altså uagtet, at det er en langsigtet investering med afkast ifølge Rockwools omfattende studie. Irriteret? Også jeg.

Der går ikke et semester, uden at nogen sår tvivl om værdien uddannelse. Men er vi ikke taknemmelige for Arktiske Studier i dag? Var det ikke klogt at holde liv i sprogfag som Kinesisk og Russisk? Er det ikke heldigt, vi har filosoffer, der kan diskutere de etiske aspekter af kunstig intelligens?

Forskning er svært kvantificerbart på den korte bane. Men i dag kunne vi måske ønske, at vi havde prioriteret de førnævnte fag højere.

»Dem må erhvervslivet uddanne«

Netop derfor faldt sidste uges debatindlæg med titlen »Kun forskere har brug for en kandidatgrad« af den ph.d.-studerende Anders S. Mortensen mig særligt for brystet.

Der går ikke et semester, uden at nogen sår tvivl om værdien uddannelse

Det antog det eventyrlige præmis, at universiteterne alligevel ikke kan blive fri for nedskæringer, hvorfor vi som studerende og ansatte burde opgive kampen mod besparelser og i stedet forholde os til, hvordan vi bedst kan »målrette nedskæringerne ordentligt«.

LÆS OGSÅ: Kun forskere har brug for en kandidatgrad

Skribentens bud var sjovt nok at skære i andres uddannelser – alle dem, der ikke skal forske ligesom ham selv, ville kunne nøjes med en bachelor, mente han. Altså efter selv at have fået både bachelor, kandidat og snart ph.d. Som en kvik læser pointerede på Uniavisens Facebook-side: »… siger han og trækker stigen op bag sig«.

Skribentens idé er, at bacheloruddannede kan specialisere sig på arbejdsmarkedet i stedet for på universitetet. Det er der to problemer i: For det første antager det, at erhvervslivet står klar til at levere specialiseret uddannelse til ufærdige akademikere. For det andet forsømmer det kandidatuddannelsens grundlæggende værdi for den enkelte og for samfundet.

Køb ikke sparepræmissen

Kandidatgraden er så meget mere end begyndelsen på en forskeruddannelse. På kandidaten anvender, diskuterer og perspektiverer man de teorier og metoder, som bachelorniveauet har introduceret én til. På kandidaten lærer man ansvarlig selvstændighed, afgrænsning og udforskning af sit emnefelt. Og de erfaringer kan man bruge i hele viften af jobs derude. Kandidaten er en bredspektret vaccine til arbejdsmarkedet, om man vil.

Uddannelsesmuligheder, forskningsfrihed og ytringsfrihed er alle under angreb, når den økonomiske skruetvinge fortsat spændes om universiteterne. Og det gør den, så længe vores politikere alene ser uddannelse som en udgift – og vi som ansatte, ledere, studerende og forskere ikke siger bedre og hyppigere fra.

LÆS OGSÅ: Partier justerer på udskældt universitetsreform

Det er disse argumenter, vi skal fremhæve – særligt nu. Vi skal stille kritiske spørgsmål til vores magthavere – ikke opfordre hinanden til at finde måder, hvorpå vi mest effektivt kan købe deres præmisser.

Seneste