Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Pind vil have færre udenlandske studerende

Begrænsning — Udenlandske studerende på professionshøjskolerne rejser hjem, når de har færdiggjort deres uddannelse, viser en ny analyse. Nu vil uddannelsesministeren tjekke, hvor mange af de udenlandske universitetsstuderende, der bliver i Danmark.

Kun omkring hver femte af de nyuddannede fra de engelsksprogede uddannelser på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne er i arbejde i Danmark to år efter, at de har færdiggjort deres uddannelse. Det viser en ny analyse, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har foretaget.

Det er alt for lidt, mener uddannelsesminister Søren Pind. I en pressemeddelelse fortæller han, at videregående uddannelser først og fremmest skal uddanne til det danske arbejdsmarked – og nu vil uddannelsesministeren også have undersøgt, hvor mange af de udenlandske studerende på landets universiteter, der bliver boende og får arbejde i Danmark efter studierne.

Begrænset optag

Derfor har ministeren reduceret optaget på landets professionshøjskoler og erhvervsakademier med 25 procent i 2017. Det svarer til cirka 1.600 færre nye studerende sammenlignet med 2015.

»Vi kan se, at antallet af udenlandske studerende, der kommer hertil for at få en uddannelse betalt af de danske skatteborgere, er steget markant de senere år. Men det er alt for få, der bliver og bidrager til Danmark bagefter. Derfor er der brug for at skrue ned for optaget,« siger Søren Pind.

Det er alt for få, der bliver og bidrager til Danmark bagefter. Derfor er der brug for at skrue ned for optaget

Uddannelsesminister
Søren Pind

Nu vil uddannelsesministeren altså undersøge, hvor mange af de udenlandske universitetsstuderende, der bliver boende og får arbejde i Danmark. På længere sigt vil ministeren dimensionere de engelsksprogede uddannelser særskilt og sætte et loft over studiepladserne, så antallet af udenlandske studerende begrænses.

Pinds planer står dog i kontrast til KUs udviklingskontrakt med Uddannelses- og Forskningsministeriet 2015-2017, hvor et at målene for 2017 er, at antallet af udenlandske studerende med anden nationalitet end svensk, norsk, finsk og islandsk skal stige med 10 procent.

Spot på Jura og Økonomi

Søren Pinds udmelding kommer ikke som en overraskelse på Københavns Universitet. Sidste sommer fik Det Juridiske Fakultet og fagene Økonomi og Statskundskab på Det Samfundsvidenskabelige nemlig besked på, at de skulle ansøge Uddannelsesministeriet om tilladelse til at dublere kandidatuddannelsen på engelsk – selv om størstedelen af fagene foregår på engelsk og i årevis er blevet udbudt til internationale studerende uden indvending fra ministeriet.

I ansøgningen om dublering af Økonomi står der bl.a.:

»Københavns Universitet har en målsætning om at skabe et internationalt forsknings- og studiemiljø, hvor nationale og internationale forskere og studerende i fællesskab forsker og udvikler kompetencer på det højeste internationale niveau, og hvor de studerendes internationale relationer vil blive styrket.«

Jura, Statskundskab og Økonomi har fået tilladelse til at dublere deres uddannelser på engelsk fire år frem, hvorefter de skal dokumentere, at de internationale kandidater bidrager til det danske arbejdsmarked. Det betyder, at Københavns Universitet i samarbejde med Danmarks Statistik i den periode skal holde styr, hvorvidt de udenlandske kandidater er i arbejde i Danmark efter endt uddannelse.

27.000 kroner pr. studerende

Flere undersøgelser viser dog, at de udenlandske studerende på landets universitetsuddannelser allerede bidrager til samfundsøkonomien efter endt uddannelse.

I 2015 gennemgik Tænketanken DEA tal fra 6.000 internationale studerende på korte, mellemlange og lange danske videregående uddannelser i perioden 1996-2012. Analysen viste, at 40 procent stadig var i Danmark og indgik i arbejdsstyrken et år efter endt uddannelse.

Analysen viste desuden, at de internationale studerende i undersøgelsen bidrager positivt til samfundet med 156,5 millioner kroner – eller godt og vel 27.000 kroner per studerende. Fordelt på uddannelser er bidraget størst for de lange uddannelser med godt og vel 230 millioner kroner.

Ser man på udenlandske ph.d-studerende på Københavns Universitet, viser tal fra 2015 fra Danmarks Statistik, at tre ud af fire internationale studerende med en ph.d. fra KU bliver i Danmark for at gøre karriere.

Tab for studiemiljøet

Henrik Hansen er professor på Økonomisk Institut og studieleder på Global Development, en af KU’s kandidatuddannelser med mange udenlandske studerende. Uddannelsen optager cirka 30 internationale studerende om året, som alle fordeles i grupper, hvor der maks. må være to danskere pr. gruppe. Ifølge Henrik Hansen virker uddannelsesministerens planer om at begrænse antallet af udenlandske studerende ikke helt gennemtænkt:

»Global Development er lavet som en international uddannelse. Hvis vi skal ændre det, skal man lave opbygningen af uddannelsen om. Og det ville da være et stort tab for studiemiljøet, hvis man begrænser antallet af internationale studerende,« siger Henrik Hansen og fortsætter:

Det ville være et stort tab for studiemiljøet, hvis man begrænser antallet af internationale studerende

Henrik Hansen, studieleder, Økonomi

»Institutterne på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, fx Institut for Antropologi og Økonomisk Institut er internationale arbejdspladser med supergode forskere fra fx Tyskland, USA og England. Hvis man ikke vil have en international uddannelse, kan man jo spørge sig selv om, hvorvidt de udenlandske forskere fortsat skal undervise, eller om der kun skal være danske undervisere. I mine øjne ville det være en skam,« siger Henrik Hansen.

Ingen cost-benefit-analyse

På Antropologi er lektor og studieleder Heiko Henkel, der selv kommer fra Tyskland, også skeptisk over for ideen om at sætte et loft over antallet af udenlandske studerende. Han mener ikke, at man kan tale om de udenlandske studerende som en samfundsøkonomisk cost-benefit-analyse.

»Vi skal ikke kun se udenlandske studerende som et problem, men som en mulighed. De kommer jo også med andre perspektiver, som er til gavn for vores danske studerende. Så jeg håber, at ministeren i samråd med universiteterne vil overveje, hvad man gør for internationaliseringen. I forvejen har vi meget få tilbud til internationale studerende. På Global Development har vi gjort en masse for at tiltrække udenlandske studerende, men generelt er universitetsområdet ikke særligt imødekommende over for dem.«

Strider imod internationalisering

Prodekan for uddannelse på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Birgitte Sloth er foruroliget over Søren Pinds udmelding.

»Selvfølgelig er vi bekymrede. Det strider jo imod tanken om, at internationalisering er et gode, og at vi skal tiltrække de bedste internationale talenter blandt de studerende. Det er jo SU-loftet for EU-studerende, der har udløst det her. Politikerne lægger primært vægt på, om de udenlandske studerende kommer i beskæftigelse i Danmark og tjener penge til statskassen, men vi så gerne, at man også fokuserede på, at det er vigtigt, at man har et internationalt studiemiljø,« siger Birgitte Sloth.

Hvad vil det betyde, hvis der kommer et loft over udenlandske studerende på en uddannelse som Global Development?

»Vi ved jo ikke, hvad Uddannelsesministeriet har tænkt sig at gøre. Men det ville være ødelæggende for f.eks. Global Development, hvis man fik kvoter for de internationale studerende. Uddannelsen er jo grundlagt som en international uddannelse med studerende fra hele verden. Men når det drejer sig om vores udenlandske kandidater, er jeg overbevist om, at dem der bliver, ender med at være en ret god forretning for statskassen.«

Annonce

Seneste