Pinds idé om filosofikum bliver ikke knuselsket. Hvorfor egentlig ikke?

Efter at skiftende regeringer i årevis – uden den store entusiasme fra studerende og forskere – har drevet universiteterne som produktionsvirksomheder, slår den nye uddannelsesminister Søren Pind sig op som fortaler for fordybelse og eftertanke.

Pind har i flere interview søgt at bakke sine synspunkter op med en erklæring om at ville genindføre filosofikum, den fælles grunduddannelse i akademisk tænkning, som alle studerende skulle igennem før 1971.

Så her kunne man måske tro, at akademia og minister kunne gribe hinanden i hænderne og danse ned ad en græsklædt bjergskråning. Men nej. Kritiske røster har rejst sig i modtagelsen af Pinds filosofikumsplan.

Lektor i historie Jes Fabricius Møller skriver i et indlæg i Uniavisen, at filosofikum – eftersom det skal ind i stedet for fag, de studerende får i dag – vil medføre en kvalitetsforringelse af universitetets uddannelser og foreslår i stedet, at opgaven med at danne de unge placeres hos folkeskole og gymnasier.

Et lignende synspunkt fremfører veterinærstuderende og studenterpolitiker Esben Ø. Eriksen i Altinget. Eriksen skriver henvendt til uddannelsesministeren, at han vil bede ham »anvise, hvilke fag, der skal reduceres, for at give plads til et filosofikum på dyrlægeuddannelsen.«

Og studenterpolitiker Laura Bech Hansen kalder Pinds idé for et quick fix og foreslår ham at rulle dannelsesskadelig lovgivning som fremdriftsreformen tilbage i stedet for at finde på nye fag.

Filosofikum clasher med specialiseringen på uni

Endnu andre har argumenteret for, at Pind vil løse et problem, der allerede har en løsning. Det gælder lektor i retsfilosofi på KU Jakob v. H. Holtermann, som (i debat på Facebook) har påpeget, at der allerede siden 2002 er blevet undervist på universitetet i ‘fagets videnskabsteori’, som modsat filosofikum ikke foregiver at være universelt dannende, men tager udgangspunkt i de studerendes respektive fag.

Ifølge Holtermann burde Søren Pind vide, at »undervisning i filosofi uden reel tilknytning til og forståelse for de studerendes egen faglighed er den helt sikre måde at slå filosofisk interesse ihjel hos alle andre end en meget lille brøkdel af de studerende. Et filosofisk lydhørt publikum kræver faglig respekt.«

Den eneste vej frem for Filosofikum 2.0 er derfor en form for ’embedded filosofi, siger Jakob v. H. Holtermann.

»Men problemet ligger i udførelsen. I dag bliver Fagets videnskabsteori mange steder udhulet i praksis. Enten bliver det obligatoriske fag konverteret til metodefag, eller ECTS- og eksamensbelægning reduceres eller fjernes helt. Det er her Pind bør sætte ind,« siger han.

Folk på fagene vil muligvis bare omdøbe deres nuværende kurser og kalde dem ’filosofikum’, og jeg tror ikke nødvendigvis, det er det, Pind vil.

Lektor Claus Emmeche

Også Claus Emmeche, der er lektor på Institut for Naturfagenes Didaktik, siger, at han er usikker på, om uddannelsesminister Søren Pind kender til den undervisning i ‘fagets videnskabsteori’, der allerede foregår.

»Jeg har ikke set ministeren nævne eksistensen af fagets videnskabsteori, men der er allerede et alment dannende element indbygget i KU’s bacheloruddannelser. På SCIENCE har de studerende et 7,5-ECTS-fag, der introducerer dem til videnskabsteori og deres fags historie. På Biologi indeholder det fx undervisning i bioetik,« siger Claus Emmeche.

»Da fagets videnskabsteori blev indført, bundede det dog ikke i et ønske om almen dannelse, idéen var en introduktion til videnskabelige standarder og metoder i de studerendes eget fag.«

Ifølge Claus Emmeche risikerer Søren Pind, at det rebootede filosofikum bliver en fuser, hvis han ikke tager højde for de kurser, der udbydes allerede, for der er ikke (som Jes Fabricius Møller også skriver) umiddelbart plads til at lægge et nyt fag ind i de fleste uddannelsers tætpakkede undervisningsplaner – i hvert fald ikke, uden at det koster vigtig specialviden.

»Folk på fagene vil muligvis bare omdøbe deres nuværende kurser og kalde dem ’filosofikum’, og jeg tror ikke nødvendigvis, det er det, Pind vil,« siger Claus Emmeche.

»Måske er det den angelsaksiske tradition for liberal arts, hvor studerende tidligt i deres uddannelse prøver at studere forskellige ting, han er inspireret af, men i så fald må han slække på den stramning af de studerendes valgmuligheder, der findes i dag.«

Men valgfrihed var noget, hippierne havde

»Når man har fat i Ernæringsvidenskab, prøver man at lave en case om rugbrød. Når det er naturressourcestuderende noget om Gyllegate, osv. Det gør de studerende noget friskere i blikket. Men det kræver enormt mange ressorucer.«

Lektor Morten Ebbe Juul Nielsen

Lektor i filosofi Morten Ebbe Juul Nielsen kender også til arbejdet med at introducere videnskabsteori til studerende, der egentlig er kommet på universitetet for at studere noget meget specifikt.

Han siger, at det ville være fremragende hvis filosofikum kunne blive rullet rigtigt ud, for der er god brug for faget.

»For at forsimple kunne humaniorastuderende godt trænge til at få mere at vide om, hvad videnskab egentlig er, hvordan man arbejder med evidens, hvad en metaanalyse er, og hvordan både naturvidenskaben og samfundsvidenskab kan bidrage med vigtig viden, også om mennesket. Omvendt kan naturvidenskabstyperne i den grad trænge til at få udvidet deres almenmenneskelige horisont og få en fornemmelse af, hvilke ting der driver og motiverer mennesker,« siger han.

Men det her er Morten Ebbe Juul Nielsens idealistiske ønske. Om det kan lade sig gøre at finde ressourcerne til et så omfattende forløb for alle er tvivlsomt, siger han. Og det vil næppe heller være en god idé at sende en masse filosofilærere ud til studerende fra vidt forskellige fagtraditioner, for der findes ikke nødvendigvis en filosofiundervisning, der fungerer for alle studerende.

»Tro mig, når man har sagt “gravid ko, der endnu ikke har født” én gang til et hold veterinærstuderende, så lytter de aldrig mere efter, hvad man siger,« siger Morten Ebbe Juul Nielsen.

»Når man har fat i Ernæringsvidenskab, prøver man at lave en case om rugbrød. Når det er naturressourcestuderende noget om Gyllegate, osv. Det gør de studerende noget friskere i blikket. Men det kræver enormt mange ressourcer.«

Morten Ebbe Juul Nielsen bebrejder ikke de studerende, at de gerne vil have fagspecifik undervisning i stedet for at lade tankerne flyve i nye retninger ud i filosofien. Han kalder det en næsten logisk konsekvens af, at de fra politisk hold er blevet presset til at gennemføre på tid og holde blikket stift rettet mod arbejdsmarkedet.

»Svinkeærinder – det var noget hippierne havde. Det er trist. Men sandt,« siger Morten Ebbe Juul Nielsen.

Filosofi som anti-fake news-middel

Her er det måske på sin plads at nævne, at Søren Pind endnu ikke har sagt, præcis hvad han vil med sin genintroducering af filosofikum. I en skriftlig kommentar til Uniavisen oplyser ministeren, at han ikke »på nuværende tidspunkt« har nogen »konkret model« for faget.

Hvis alle gennemførte et filosofikum på et års tid, vil jeg påstå, der ikke ville findes fake news.

Studerende Philip Longos Winkel

»Jeg ønsker at invitere eksperter og andre kloge folk fra uddannelsessektoren til dialog, hvor vi kan drøfte, hvad et moderne filosofikum mere konkret kan indeholde. Det er ikke nogen let opgave, men jeg ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde med de videregående uddannelser,« skriver Pind.

Philip Longos Winkel – filosofistuderende og studenterpolitiker – er den mest filosofikum-optimistiske blandt Uniavisens kilder, og han har også en slags vision for faget.

Han siger, at filosofikum kan blive en modgift mod skadelig vås.

»Min egen oplevelse som nogenlunde middelmådig filosofistuderende er en følelse nærmest af desperation – der er simpelthen så mange fejlslutninger overalt. Om det så er en hverdagssamtale, man overhører, eller et interview i avisen med en politiker, er der et underskud af sandhed. Det er et demokratisk og et menneskeligt problem. Der bliver spildt utrolig meget tid med at snakke om vås og kæmpe for vås,« siger Philip Longos Winkel.

»Filosofikum er ikke hele løsningen, men det kan være en start. Er man lidt generaliserende, er filosofi jo et studie af, hvordan man opnår sand viden og begrunder sine handlinger etisk.«

»Hvis alle gik ind for et solidt grundlag for sandhed, ville vi være enige om, at der er klimaproblemer, og at det er bydende nødvendigt at løse dem,« siger Philip Longos Winkel. »Og politikere ville blive fyret, hvis de vildledte folk. Hvis alle gennemførte et filosofikum på et års tid, vil jeg påstå, der ikke ville findes fake news.«

Kunne frivillighed være en mulighed?

Det lader til, at filosofikum ifølge kilderne bliver svært at gennemføre i en tid, hvor forventningen til universitetet og dets studerende er specialisering, fokus og hurtig gennemførsel. Men filosofikum er også en slags oprør imod disse ting.

Claus Emmeche fra Naturfagenes Didaktik kalder det ’en spøjs modtendens’ i tiden.

Selv studerede Emmeche (dengang man kunne tage det hele lidt mere afslappet) biologi med sidefag i samfundsvidenskab, og han siger, at det udefrakommende fag var en øjenåbner. For en miljøbiolog var det nyttigt at få indblik i, hvordan samfundets institutioner fungerer, og øget tværfaglighed på universitetet (som filosofikum vel repræsenterer) ville generelt være godt, siger Emmeche.

»Man er enige om værdien af tværfaglighed i forskningen, men man burde også lade de studerende få erfaringer på tværs af fagtraditioner,« siger han:

»Men er det institutionernes eller de studerendes ansvar, at de opnår almen dannelse? Der er ikke så meget, der forhindrer folk i at blive dannede mennesker på egen hånd. Måske skulle man tænke i frivillighed her.«

»Det ville være en interessant opgave for et universitet at udvikle et genuint almendannende kursus med perspektiver på det at være en myndig samfundsborger,« siger Claus Emmeche.

»Og hvis man var rigtig liberal, kunne man lade det være op til de studerende at beslutte, om de vil følge det.«

Artiklen er opdateret 24. feb