Politiet tilkaldt til studenterblokade: »Vi blev ikke behandlet som studerende, men som terrorister«

»Vi blev ikke behandlet som studerende, men som terrorister.«

Sådan lyder det fra pædagogikstuderende Özgür Yegah, der er aktiv i studenterorganisationen Studerende mod Besættelsen. De retter nu kritik mod KU’s ledelse, der ved organisationens seneste to studenterprotester har tilkaldt politi for at fjerne de studerende.

Første gang var onsdag 4. september. Her indtog Studerende mod Besættelsen Museumsbygningen ved Frue Plads, hvor rektoratet og administrationen holder til.

LÆS OGSÅ: Studerende mod Besættelsen blokerer KU’s administration 

Flere af de studerende var maskerede, da de besatte bygningen og bad de ansatte om at forlade deres kontorer. Politiet blev tilkaldt og dukkede op med automatvåben og politihunde. Seks demonstranter blev anholdt og ført på stationen.

Én af dem var Özgür Yegah, der mener, det var »helt ude af proportioner« at tilkalde politiet til, hvad de betegner som en fredelig studenterprotest:

Det er meget bekymrende, at man skal være bange for at blive anholdt eller smidt ud fra sit universitet, fordi man deltager i en studenter-demonstration

Özgür Yegah, studerende

»Det er helt uden for normal standard. Der har tidligere været besættelser og blokader på universitetet – blandt andet på Psykologi i 2022 og på Humaniora i 2019. Ingen af de gange er politiet blevet involveret,« siger Özgür Yegah og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Efter 38 dages blokade og lange forhandlinger: Planen er klar på Det Humanistiske Fakultet

»Vi mener, det er vigtigt for universitetsdemokratiet, at de studerende har ret til at protestere og udøve civil ulydighed. Det er meget bekymrende, at man skal være bange for at blive anholdt eller smidt ud fra sit universitet, fordi man deltager i en studenterdemonstration.«

Hvis man skal se det fra KU og de ansattes perspektiv, kan man måske godt forstå, at folk bliver utrygge, når der pludselig bryder en række maskerede folk ind på deres arbejdsplads?

»Vi anerkender, at det kan have været utrygt, og vi vil heller ikke tage den oplevelse fra dem,« siger Özgür Yegah og tilføjer:

»Men vi gjorde meget ud af at fortælle, at vi var studerende, at der var tale om en studenterblokade, og at de skulle forlade bygningen. Helt stille og roligt. Der var nogle, der nægtede, og så gjorde vi ikke mere ved det – vi tvang ikke nogen til noget.«

Frygt for repressalier

Sidste uge lød meldingen fra prorektor for uddannelse Kristian C. Lauta, at besættelsen af Museumsbygningen ville blive »fulgt op med et disciplinært spor«. Samme melding lød, da studerende i slutningen af maj 2024 afbrød og forstyrrede et besøg af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på KU.

LÆS OGSÅ: Studerende mod Besættelsen tager fuldt ansvar for Lars Løkke-optrin 

Og frygten for at opleve personlige konsekvenser ved at deltage i organisationens aktiviteter var netop årsagen til, at nogle studerende valgte at maskere sig ved onsdagens blokade, forklarer Özgür Yegah.

»Vi ved stadig ikke, hvilke konsekvenser det kan få, når ledelsen snakker om ’disciplinære spor’. Derfor valgte nogle at maskere sig for at beskytte deres identitet. Desuden er der flere, som har oplevet at være blevet kontaktet af højrefløjsekstremister, hvis de er blevet set til demonstrationer eller lignende,« siger Özgür Yegah.

Vi mener ikke, vi blev behandlet som studerende, men som terrorister, hvilket er fuldstændig langt ude

Özgür Yegah, studerende

Selv befandt Özgür Yegah sig et par etager oppe, da politiet kom ind i bygningen for at smide de studerende ud.

»Da vi så, at de kom ind med hunde og våben, blev vi vildt bange, så vi lukkede døren ind til det rum, vi befandt os i. De bad os komme ud med hænderne bag hovedet, og her blev vi mødt af en stor gruppe politimænd med geværer, helt Rambo-agtigt« siger Özgür Yegah, som sammen med fem andre blev lagt i håndjern og kørt med på politistationen.

»Vi mener ikke, vi blev behandlet som studerende, men som terrorister, hvilket er fuldstændig langt ude. Lige nu arbejder vi på at få kontakt til nogle af gadeterapeuterne, så vi kan få noget krisepsykologhjælp. Det var en decideret traumatisk oplevelse.«

Hvad har I gjort jer af overvejelser om, at Museumsbygningen ligger meget tæt på Synagogen i København?

»Det er helt tilfældigt, at KU’s ledelse sidder placeret tæt på Synagogen, det har intet med vores aktioner at gøre. Der er intet antisemitisk i vores handlinger eller vores mission. Vores mål har været helt klart: Vi vil have KU til at lave en akademisk boykot af Israel.«

Özgür Yegah fortsætter:

»Det er et alvorligt problem, hvis Københavns Universitet ser en pro-palæstinensisk demonstration fra studerende som antisemitisk. Vi gjorde det tydeligt, hvorfor vi var til stede i Museumsbygningen, og vi tager på det kraftigste afstand fra, at SMB på nogen måde skulle have et antisemitisk sigte, særligt når vi er en studenterforening, der på mange måde består af nogle af de mest marginaliserede studerende på Københavns Universitet.«

Taler frit, men under ansvar

I et skriv på KUnet (kræver login) meddeler KU’s ledelse, at de ansatte i Museumsbygningen ikke »på nogen måde« havde oplevet blokaden som »en fredelig studenterprotest«. Ledelsen skriver blandt andet:

»En medarbejder, der var mødt tidligt på arbejde, blev truet med at blive låst inde på kontoret, hvis vedkommende ikke straks forlod bygningen.« Det benægter Özgür Yegah skulle være rigtigt.

Aktionen var uanmeldt, aggressiv, anonym og uvillig til at forklare sig selv

KU’s ledelse

KU’s ledelse skriver videre, at de ansatte mødte »høje, aggressive råb«, og at de ansatte »blev kommanderet rundt af maskerede personer.«

»Det er blevet diskuteret, hvorfor politiet blev tilkaldt. Svaret er, at det ville have været dybt uansvarligt ikke at tilkalde politiet, når rapporter som de ovenfor beskrevne indløber. Både af hensyn til vores medarbejdere, og fordi museumsbygningen ligger i Krystalgade, under 100 meter fra Synagogen i København,« skriver ledelsen og fortsætter:

»Aktionen var uanmeldt, aggressiv, anonym og uvillig til at forklare sig selv. Alt sammen fundamentale brud med vores fællesskabsværdier på universitetet. På et universitet taler man frit, men under ansvar. Og uden maskering. Man er kritisk, men har respekt for, at andre kan have synspunkter, der er forskellige fra ens egne; og man er aldrig – aldrig – truende i forhold til andres fysiske integritet.«

I sit skriv lægger ledelsen vægt på, at formen på aktionen 4. september var anderledes fra traditionen for studenterblokader og -besættelser på KU – blandt andet, fordi de studerende var maskerede.

Mandag 9. september var de studerende igen at finde på Frue Plads. Denne gang indtog de ingen bygninger, men blokerede indgangen til ledelseskontorerne. Ingen var denne gang maskerede, men alligevel blev politiet involveret, og studerende blev fjernet fra blokaderne, siger Özgür Yegah, som blandt andet henviser til en video på Studerende mod Besættelsens Instagram, hvor en studerende, som ikke er maskeret, fjernes af politiet.

»Vi havde fået at vide, at grunden til, at politiet blev involveret sidst, var maskeringen. Så vi sagde videre til alle, at ingen måtte være maskerede denne gang, og vi gjorde ikke andet end at blokere indgangen,« siger Özgür Yegah og fortsætter:

»Politiet var til stede, men de gjorde ikke noget til at starte med. Men så blev der åbenbart alligevel taget beslutning om, at vi skulle fjernes, og vi forstår ikke hvorfor.«

Uniavisen har bedt KU’s ledelse om et uddybende interview og om at forklare, hvorfor politiet igen blev tilkaldt til blokaden 9. september. De har ikke ønsket at stille op til yderligere interview.

Hvad kræver Studerende mod Besættelsen?

Studerende mod Besættelsen kræver, at KU gennemfører en akademisk boykot af israelske universiteter. Hvis KU ikke vil imødekommekravet fuldstændigt, håber de studerende i stedet på en dialog om en delvis boykot.

»KU samarbejder lige nu med universiteter, der opererer i de ulovlige besættelser på Vestbredden og bidrager med militær infrastruktur til Israel,« siger Özgür Yegah.

LÆS OGSÅ: Hvad er det, Studerende mod Besættelsen kræver af KU?

»Lige nu gør KU ikke engang the bare minimum, som for eksempel ville være at stoppe samarbejde med institutioner, der opererer på besat jord.«

I sit skriv på KUnet meddeler ledelsen, at »akademisk boykot ikke er svaret«.

»Alt dette betyder ikke, at man ikke kan drøfte, om universitetet skal boykotte Israel. Det står alle frit for at debattere, protestere imod eller for den sags skyld at forsvare universitetets position i forhold til forskeres samarbejder med forskere ved israelske universiteter. Udgangspunktet for universitetet skal netop være, at vi skal kunne rumme og beskytte stor forskellighed og intern uenighed,« skriver de og fortsætter:

»Det betyder to ting: For det første det åbenlyse, at aktioner som den, der fandt sted d. 4. september, ikke kan accepteres. Og for det andet, at universitetet ikke skal tage stilling på fællesskabets vegne, når der er intern uenighed.«