Interview: Hvad er det, Studerende mod Besættelsen kræver af KU?

Det må være gået de færrestes næse forbi, at en stor gruppe KU-studerende i øjeblikket laver teltaktion på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, CSS. Mandag 6. maj blev lejren slået op, og siden har studerende, ansatte og udefrakommende demonstreret på stedet.

Bag aktionen står studenterorganisationen Studerende mod Besættelsen, som flere gange har forsøgt at råbe Københavns Universitet op gennem både medierne, underskriftsindsamlinger og demonstrationer foran bestyrelseslokalet.

Der er stemning af folkeuniversitet herude

Talsperson Emil Moesgård Nielsen, Studerende mod Besættelsen

Organisationen har seks krav, og de forlader i udgangspunktet ikke området, før KU indfrier dem. Det fortæller Emil Nielsen, som er filosofistuderende og blandt de udvalgte talspersoner for Studerende mod Besættelsen. Han er netop ved at forlade campus, da Uniavisen fanger ham over telefon onsdag formiddag den 8. maj.

LÆS OGSÅ: Teltlejr på KU. Hvad er op og ned?

»Jeg har sovet derude i nat sammen med cirka 50 andre,« siger han og fortæller, at han kun er på vej væk fra den nyopståede teltlejr for at deltage i et interview hos P1 Debat.

»Stemningen er god. Vi har lige haft en teach om forholdet mellem miljømæssige ødelæggelser og global kolonialisme. Virkelig spændende. Det var en ansat, som har forsket i det, der fortalte om det,« siger han.

Tiden i teltlejren går med lige dele kampråb, taler, udveksling af viden, og så er en »bogbyttebiks« opstået, hvor demonstranterne bytter favoritbøger med hinanden.

»Der er stemning af folkeuniversitet herude. Vi er primært studerende, men der er også KU-ansatte. De har ikke været villige til at stå frem med ansigt og navn, fordi de er i konflikt med deres arbejdsgiver. Generelt er alle velkomne herude,« siger Emil Nielsen.

På tværs af medier kunne man tidligere på ugen læse, at flere af de tilstedeværende i lejren ikke ønskede at tale med de fremmødte medier.

LÆS OGSÅ: Studerende indtager KU med telte og kampråb

Hvorfor ville folk ikke tale med medierne?

»Det handlede om, at nogle er markant mere udsat end andre. Der er mange herude, som på daglig basis bliver udsat for diskrimination på baggrund af hudfarve eller fordi, de bærer tørklæde,« siger han og fortsætter:

»Det giver meget opmærksomhed at udtale sig om det her. Så vi har valgt, at det i første omgang er en lille gruppe, der påtager sig den risiko. Og så har vi gjort det klart for medierne, at de ikke kan komme og stikke en mikrofon op i et hvilket som helst ansigt herude.«

Vi har aftalt med Emil Nielsen at gennemgå Studerende mod Besættelsens seks krav i detaljer for på den måde at blive klogere på, hvad organisationen præcis ønsker sig fra Københavns Universitet.

Krav: Fordøm folkedrab

I kræver, at KU »anerkender og fordømmer det igangværende folkedrab og opfordrer til øjeblikkelig våbenhvile og ophævelsen af belejringen af Gaza.« Hvordan skal universitetet gøre det?

»Vi så gerne, at der kom en pressemeddelelse fra KU, helst i samarbejde med Danske Universiteter, ligesom de gjorde, da Rusland invaderede Ukraine. Der fordømte danske universiteter den russiske invasion af Ukraine og afbrød ethvert samarbejde med Rusland,« siger Emil Nielsen med henvisning til den pressemeddelelse, brancheorganisationen Danske Universiteter sendte ud 1. marts 2022.

Danske Universiteter fulgte på det tidspunkt den officielle udenrigspolitiske linje og valgte at afbryde samarbejdet med Rusland, fordi det var en direkte opfordring fra regeringen. Danmarks officielle standpunkt hvad angår krigen mellem Israel og Hamas er ikke den samme. Er jeres forslag, at KU skal gå imod den officielle danske udenrigspolitik på dette spørgsmål?

Ideen om, at universitetet skal være apolitisk, er forkert. De er selvejende institutioner, så selvfølgelig kan de gå ud og mene noget

Talsperson Emil Nielsen, Studerende mod Besættelsen

»De afbrød samarbejdet med Rusland på baggrund af en opfordring fra regeringen, ja, men hvis man skal tro deres (Danske Universitets, red.) pressemeddelelse, kom fordømmelsen af Ruslands invasion på eget initiativ, formentlig i sympati med regeringens opfordring. Desuden handlede de på baggrund af en opfordring fra regeringen, ikke et krav. Christina Egelund (forsknings- og uddannelsesminister (M), red.) har for eksempel også opfordret universiteterne til at trække deres investeringer i ulovlige bosættelser, og den opfordring har KU valgt ikke at følge,« siger Emil Nielsen.

»Vi synes, at ideen om, at universitetet skal være apolitisk, er forkert. De er selvejende institutioner, så selvfølgelig kan de gå ud og mene noget.«

Hvad enten fordømmelsen af Ruslands invasion kom på eget initiativ eller ej, fulgte KU vel stadig den officielle udenrigspolitiske linje og havde derfor større spillerum til at komme med en udmelding, hvori de fordømte Ruslands invasion?

»Vi mener ikke, at regeringen skal give universiteterne lov til at udtale sig. De har før taget selvstændigt initiativ og haft tilstrækkelig moral til at fordømme den russiske invasion af Ukraine, så vi ser intet problem i at udvide den praksis til andre ulovlige bosættelser og invasioner.«

Har KU andre forpligtigelser end de øvrige danske universiteter?

»Nej, vi er bare startet her, fordi KU er det største universitet i Danmark med flest penge og den mest kulturbærende institution.«

Der er endnu ingen internationale offentlige instanser, der har kaldt det, der foregår i Gaza et »folkedrab.« Mener I, at KU egenhændigt skal gå ud og bruge den term?

»Optimalt set, ja. Vi synes, det er fortænkt, at man skal vente flere år på, at en international domstol vurderer, at noget har været et folkedrab. Vi mener, at universitetet burde fordømme, hvad der er en krigsforbryderisk invasion og et plausibelt folkedrab. Vi så med andre ord gerne, at de kalder en spade for en spade.«

Krav: Træk investeringer

I kræver, at KU »trækker deres investeringer fra virksomheder, som profiterer på eller er medskyldige i besættelsen af Palæstina.« KU meddeler selv, at det er umuligt at investere på en måde, hvor man automatisk udelukker den type virksomheder, medmindre man udelukkende anbringer midler i stats- eller realkreditobligationer. Er det det, I foreslår, at KU skal gøre?

LÆS OGSÅ: Studerende efter drøftelse af KU’s investeringspolitik: »En kæmpe nothing burger«

Vi mener ikke, at offentlige institutioner i tilstrækkelig grad kan adskilles fra den israelske stat og dens forbrydelse

Emil Nielsen, talsperson, Studerende mod Besættelsen

»Vi har ikke et konkret forslag til, hvad de skal gøre, men vi synes, det er en mærkeligt at sige, at man ikke kan garantere, at menneskerettigheder og folkeretten opretholdes med de nuværende investeringer. De ved, at der er virksomheder i deres investeringsportefølje, som befinder sig på FN’s sorte liste, men de beholder investeringerne, fordi det ville se dumt ud på bundlinjen at fjerne dem,« siger Emil Nielsen med henvisning til firmaer som Booking.com og Airbnb samt onlinerejseselskabet eDreams ODIGEO, som KU for nylig har bekræftet at investere i på mediet X.

LÆS OGSÅ: Så mange millioner har Københavns Universitet investeret i virksomheder med ulovlige aktiviteter på Vestbredden

»Vi så gerne, at KU kunne blive ved med at investere i private virksomheder, men så længe, der ikke kan findes garantier for, at de ikke ejer investeringer, som krænker basale menneskerettigheder, skal de selvfølgelig ikke gøre det. Vi mener, at KU burde arbejde aktivt og offentligt på at finde en løsning, der gjorde det muligt stadig at investere i private virksomheder.«

Krav: Økonomisk gennemsigtighed

I kræver, at KU »tilbyder fuld økonomisk gennemsigtighed i forhold til deres investeringer.« Hvordan skal de konkret se ud?

»Det kan se ud på rigtig mange måder. Lige nu har vi skullet søge om aktindsigt flere gange og med lange ventetider, før vi har kunnet få svar på, hvor KU havde deres investeringer. Det gør det umuligt at holde den ansvarlige, så selv, hvis vi får indfriet vores krav om investeringerne, har vi brug for, at det bliver muligt for os at holde dem oppe på det,« siger Emil Nielsen og fortsætter:

»Vi så helst, at der blevet lavet et livefeed, man kunne følge med i, men vi er meget villige til at gå i dialog om, hvilken løsning, der kunne fungere.«

Krav: Drop indkøbsaftaler

I kræver, at KU »afslutter deres indkøbsaftaler med virksomheder, som profiterer på eller er medskyldige i besættelsen af Palæstina.« Hvilke aftaler refererer I til?

»Indtil videre har vi taget dem i at bruge leverandører, som er relateret til den israelske hær. Det gælder firmaerne Cisco, HPE og IBM, som laver forskellig hardware,« siger Emil Nielsen og henviser til et debatindlæg i Uniavisen fra november 2023, hvori syv KU-ansatte beskrev, hvordan flere af KU’s indkøbsaftaler »støtter op om Israels krigsforbrydelser.«

LÆS OGSÅ: KU skal ikke dele leverandær med Israels militær

Krav: Akademisk boykot

I kræver, at KU »forpligter sig til en akademisk boykot ved at afslutte institutionelt samarbejde med israelske akademiske institutioner.« Hvad mener I helt præcis?

»Vi ønsker, at KU stopper samarbejdet med forskere, som betales af den israelske stat. Vi mener ikke, at offentlige institutioner i tilstrækkelig grad kan adskilles fra den israelske stat og dens forbrydelser. Derfor ønsker vi heller ikke at sende studerende til Israel eller at få gæsteforskere derfra hertil. Vi mener ikke, at man kan adskille politik og videnskab.«

Indtil videre har vi kun set tomme sympatierklæringer

Talsperson Emil Nielsen, Studerende mod Besættelsen

Hvem er omfattet af den boykot, I ønsker? Gælder for eksempel også danske forskere med israelsk statsborgerskab, eller hvordan skal man forstå det?

»Nej, vi snakker overhovedet ikke om en målretning af enkeltpersoner.«

KU har blandt andet et studie i hebraisk, som er meget afhængig af udvekslingsaftaler med israelske universiteter. Hvad skal der ske med det studie, hvis en boykot gennemføres? Skal faget nedlægges?

LÆS OGSÅ: Studerende på Mellemøststudier: »Vi taler om krigen fra et propalæstinensisk udgangspunkt«

»Det tænker jeg absolut ikke. Hebraisk er et helt vildt vigtigt studie, og vi går gerne i dialog om, hvordan man ville kunne facilitere det på en god måde. Det er selvfølgelig svært at studere hebraisk, hvis man ikke kan komme til Israel – ligesom det er svært at studere russisk, når man ikke kan komme til Rusland. Men der findes jo folk andre steder i verden, som taler hebraisk, så det må kunne løses.«

Hvordan hjælper det palæstinensere, hvis danske forskere ikke samarbejder med israelske?

»Det hjælper både med ikke at hvidvaske et styre, som er en ulovlig besættelsesmagt, og som begår folkedrab i øjeblikket, og så hjælper det ved, at vi ikke giver danske forskningsmidler og kompetencer til et styre, hvor vi ved, at utrolig mange forskere er tæt forbundne med overvågnings- og militærindustrien i Israel.«

Hvornår tænker I, at en teoretisk akademisk boykot skal ophøre? Ved våbenhvile, en to-statsløsning, eller?

»Vi hedder Studerende mod Besættelsen, så det kunne for eksempel være, når de ulovlige bosættelser er blevet ophævet. Men det er ikke noget, vi har vedtaget på et møde.

Krav: Anerkend palæstinensiske studerendes situation

I kræver, at KU »anerkender deres palæstinensiske studerendes vanskelige situation.« Hvad skal universitetet gøre, som det ikke allerede gør i dag?

»Vi har hørt fra RUC-studerende, at Roskilde Universitet stillede krisepsykologer til rådighed for ukrainske studerende. Det er et fedt initiativ, og vi så gerne, at KU gjorde det samme for palæstinensiske studerende. Generelt vil vi bare gerne se konkret handling fra KU, der kunne sikre tryghed og velvære. Indtil videre har vi kun set tomme sympatierklæringer.«

Hvad så nu?

Ifølge Emil Nielsen er de seks krav ikke en prioriteret liste. Udgangspunktet er, at alle krav skal være opfyldt, hvis de studerende skal forlade campus, men organisationen er »selvfølgelig villige til at gå i forhandling« med ledelsen på KU, siger han.

Hvad hvis KU ikke opfylder nogle af kravene, men heller ikke smider jer væk. Hvor længe bliver I?

Det her handler om KU’s standpunkt og investeringer, det har ikke noget at gøre med jødiske studerende

Talsperson Emil Nielsen, Studerende mod Besættelsen

»Vi kan simpelthen hverken moralsk eller intellektuelt forestille os, at der ingen handling bliver taget på baggrund af det her. Vi bliver her i lang tid, hvis det er det, det kræver. Men sådan håber jeg da ikke, det går. Det ville være pinligt for KU.«

Det er også fortsat planen, at demonstrationen forløber fredeligt, uden at de studerende hverken barrikaderer eller stormer selve universitetet.

»Vi går efter at fastholde den linje, men jeg kan selvfølgelig ikke udtale mig om, hvad vi demokratisk beslutter i fremtiden.«

Et sidste spørgsmål: Hvilke overvejelser gør jer i forhold til de jødiske studerende, der går på CSS?

»Vi har nultolerance over for diskrimination af enhver art – også antisemitisme. Og vi synes jo ikke, at de jødiske studerende har noget at gøre med den israelske stats handlinger. Det her handler om KU’s standpunkt og investeringer, det har ikke noget at gøre med jødiske studerende – de står selvfølgelig ikke til indtægt for Israels krigsforbrydelser.«

Uniavisen har bedt om et interview med ledelsen med mulighed for at stille spørgsmål til både KU’s investeringspolitik og Studerende mod Besættelsens krav. Ledelsen ønsker ikke at stille op og henviser i stedet til de officielle udmeldinger på mediet X.