Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Politikere: »Vi skal hjælpe dem, der er ved at gå fra hus og hjem«

Prishop — Den høje inflation rammer danskere med små budgetter hårdest, alligevel prioriteres studerende ikke i nye hastelove.

»Jeg mener sagtens, støtten kunne være givet til flere.«

Sådan lyder det fra uddannelsesordfører i SF Astrid Carøe.

I torsdags vedtog Folketinget flere hastelove, som modsvar til den massive stigning i el- og energipriser og inflationen generelt. Elafgiften sænkes med fire øre pr. kilowatt-time, det maksimale beskæftigelsesfradrag øges og fribeløbsloftet for, hvor meget studerende må tjene ved siden af studiet hæves med 4.000 kroner. Det er desuden aftalt, at funktionsnedsatte studerende og enlige forsørgere på SU vil modtage et skattefrit engangsbeløb på 2.000 kroner.

Men flere burde være hjulpet, mener Astrid Carøe, der klager over, at der ikke var bred politisk opbakning til at hjælpe studerende i den nuværende aftale.

»Vi har haft fokus på studerende i forhandlingerne, men vi har bare ikke 90 mandater. Derfor er vi også glade for støtten til SU-modtagere, der får handicaptillæg eller er enlige forsørgere.«

Med inflation og elpriser på himmelflugt oplever mange studerende, at en i forvejen presset økonomi forværres yderligere. I juli steg forbrugerprisindekset med 8,7 procent sammenlignet med året før, mens SU’en blot steg med 1,2 procent i 2022. Derudover er elprisen steget med 64 procent siden april 2021.

Aftale om kompensation

Forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag i til 43.500 kroner i 2022 og 45.600 kroner i 2023 (1 mia. kr.)
Lempelse af elafgiften
i 2022 og 2023 (475 mio. kr.)
Ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrechecken (1.120 mio. kr.)
Engangsbeløb til visse overførselsmodtagere (480 mio. kr.)
Engangsbeløb til SU-handicaptillægsmodtagere og enlige forsørgere på SU (23 mio. kr.)
Forhøjet SU-fribeløb (11 mio. kr.)

Politisk ordfører i Radikale Venstre, Andreas Steenberg, forstår bekymringen. Men selv om han anerkender, at studerende er en udsat gruppe, når det gælder pludselige inflationsstigninger, er han dog mere tilbageholden med at love skattefrie engangsbeløb.

»Vi ønsker ikke at love checks, og vi synes dybest set, at det er letkøbt. Vi vil have langsigtede og klimavenlige løsninger,« siger han.

»Når vi skal ud at give noget støtte, så skal det være målrettet dem, der har det allersværest. Vi skal hjælpe dem, der er ved at gå fra hus og hjem, uanset om det er studerende eller pensionister.«

En stigende bekymring

I sidste uge offentliggjorde Aldi en forbrugerundersøgelse af unge i alderen 18-30 foretaget af YouGov. Af undersøgelsen fremgår det, at de stigende fødevarepriser i særdeleshed og inflationen generelt påvirker danske unges liv ekstremt negativt. Eksempelvis har hver tiende droppet et måltid i løbet af dagen for at spare penge, mens 65 procent er bekymrede for deres privatøkonomi. Også tandlægebesøg bliver udskudt eller helt droppet for at kunne opretholde en vis livskvalitet.

LÆS OGSÅ: Hver tiende unge har sprunget et måltid over for at spare penge

Finansordfører for Venstre, Troels Lund Poulsen, skriver i et mailsvar til Uniavisen, at han forstår de studerendes stigende bekymring.

»Vi skal gøre mere politisk for at sikre en økonomisk håndsrækning til de studerende,« skriver han.

Han foreslår at sænke elafgiften til EU’s minimumsniveau på 0,8 øre pr. kilowatttime det næste halve år. Det vil, ifølge beregninger fra Danske Bank, spare en gennemsnitsfamilie 3.600 kroner om året, hvilket også vil komme studerende til gode.

Det er, fordi det ikke koster nogen penge. Det er meget simpelt.

Andreas Steenberg, Radikale Venstre

»Vi ser løbende på, hvad vi kan gøre for at sikre, at de studerende kan komme trygt igennem den høje inflation, vi for tiden oplever. Der er gjort noget. Men jeg tror, vi skal gøre mere,« skriver han.

Andreas Steenberg fra Radikale Venstre peger på en politisk aftale fra august, hvor regeringen og en række støttepartier blev enige om et prisstigningsloft på fire procent for private udlejere de næste to år. Det er ifølge ham en mere langsigtet løsning, der kan give studerende økonomisk ro.

»Huslejen er de fleste studerendes allerstørste post i budgettet, især når man bor i store universitetsbyer, hvor det er dyrt,« siger han.

Men hvad partiet fremover vil gøre for at hjælpe økonomisk pressede studerende, har de, ifølge Steenberg, ikke formuleret endnu.

Arbejd arbejd

Udover engangschecken til enlige forsørgere og studerende, der modtager handicaptillæg, vedtog et bredt flertal torsdag, at fribeløbet studerende må tjene ved siden af studiet skulle hæves med 4.000 kroner. Studerende må nu tjene 17.876 kroner hver måned ved siden af studiet uden at blive trukket i SU.

Der er ingen på mit studie, der har tid til at arbejde så meget

Studerende Siri Stenstrup

Studerende har over for Uniavisen kritiseret den del af aftalen, fordi de færreste studerende nærmer sig den tidligere fribeløbsgrænse på omkring 13.000 kroner. Med en timeløn på 140 kroner i timen, skal man arbejde mere end 90 timer i måneden ved siden af studiet for at ramme det gamle fribeløbsloft.

»Der er ingen på mit studie, der har tid til at arbejde så meget, at de kunne tjene 17.000 ved siden af studiet. Jeg er vildt glad, når jeg har tid til at tjene 2.000,« sagde fysikstuderende Siri Stenstrup.

Hverken Astrid Carøe fra SF eller Andreas Steenberg fra Radikale Venstre ser det øgede fribeløb som en løsning på de studerendes økonomiske situation.

»Det vil ikke ændre noget for den almene studerende, og det har aldrig været vigtigt for os. Når man i forvejen tjener så meget ved siden af studiet, så har man råd til at betale sin elregning,« siger Astrid Carøe.

Til spørgsmålet om, hvorfor man har prioriteret forslaget i en aftale om stigende energipriser, svarer Andreas Steenberg meget ligefrem:

»Det er, fordi det ikke koster nogle penge. Det er meget simpelt.«

Uniavisen har den sidste uge forsøgt at få en kommentar fra Socialdemokratiets uddannelsesordfører Kasper Roug uden held.

Annonce

Seneste