Professor med passion og præstationsangst

Da Peter Kurrild-Klitgaard for et par uger fik at vide at han havde fået prisen som årets underviser, kom det helt bag på ham. Han har kun været ansat som professor på Institut for Statskundskab i godt et år, og derfor betyder det særlig meget for ham at få en pris for sin undervisning. »Den værst tænkelige start for en nyansat er hvis de studerende ikke kan lide én. Får man først ry for at være en dårlig underviser, kommer man måske aldrig over det fordi de studerende år efter år bringer rygtet videre og advarer andre om at tage ens fag. De gør det i den bedste mening, men det har den konsekvens, at kommer man bare en lille smule galt af sted som underviser, vil det måske hænge over en i 20-30 år fordi de studerende så søger væk fra ens fag,« fortæller Kurrild-Klitgaard.

Men det skræmmebillede har han selv langt fra oplevet siden han sidste år vendte tilbage til Københavns Universitet hvor han blev uddannet cand.phil i samfundsfag tilbage i 1991. Tværtimod har han haft lidt af en drømmestart på Institut for Statskundskab. I marts måned blev han kåret som instituttets bedste underviser blandt 14 nominerede. Og både den titel og Årets Harald betyder utroligt meget for ham ikke kun som nyansat, men også som en professor der primært er i sit hverv på grund af forskningen. »Jeg har aldrig fokuseret specielt meget på mig selv som underviser. Jeg prøver selvfølgelig at spørge mig selv hvad jeg kan gøre bedre, eller hvad jeg gør forkert, men det har aldrig været undervisningen som sådan der drev mig. Men netop derfor er jeg så meget desto gladere og mere beæret over at der åbenbart er nogen der synes det går godt,« siger han.

Ikke underholdning

I indstillingerne til Årets Harald skorter det ikke på store, rosende ord om Peter Kurrild-Klitgaards undervisning. Men selv har han en mere ydmyg og overraskende forklaring på hvorfor eleverne oplever hans undervisning som særligt kvalificeret. »Når jeg skal undervise, har jeg det lidt som da jeg engang fik fjernet fire visdomstænder på to dage. Jeg ser frem til det med omtrent samme begejstring. Og det kan måske lyde mærkeligt i den her sammenhæng, men jeg er faktisk ret nervøs. Jeg har en lille smule præstationsangst hver eneste gang uanset om det er et lille seminar eller et stort forelæsningshold. Men jeg tror faktisk at det kan være en del af årsagen hvis nogen godt kan lide min undervisning. Jeg føler jeg er den dårligste underviser når jeg er rigtig godt hjemme i stoffet. Når jeg skal undervise i noget jeg ikke er helt hjemme i, er jeg nødt til først at læse alt og sætte mig nok ind i det til at kunne svare på alle spørgsmål. Jeg bliver nødt til at være oppe på dupperne,« forklarer han.

At være velforberedt er netop noget af det Kurrild-Klitgaard bliver rost for af sine studerende, ligesom hans smittende engagement i fagene også er en del af forklaringen på at han har fået Årets Harald. I en af indstillingerne hedder det at han »både fagligt, pædagogisk og menneskeligt er en dygtig underviser.« Spørger man hvad der er vigtigst for ham, falder svaret prompte. Det er fagligheden. Men det betyder ikke at det pædagogiske aspekt ikke er en del af hans undervisning. Blandt andet er han kendt for at fortælle humoristiske anekdoter i sine forelæsninger. »Det er oftest ikke noget jeg har planlagt, men historierne kommer afhængigt af hvad de studerende spørger ind til, eller også falder det mig bare pludseligt ind. Jeg tror de studerende godt kan lide det fordi det giver undervisningen et personligt islæt og samtidig kan en god lille historie bringe noget meget teoretisk og abstrakt lidt ned på jorden,« forklarer professoren.

Men samtidig betegner Kurrild-Klitgaard det at bruge humor i tung faglig undervisning som at balancere på to knivsægge hvor resultatet let kan blive for meget af det ene eller det andet. Han ser meget kritisk på tendensen til at gøre undervisning til underholdning – også kaldet edutainment. En kritik han ved også kan falde tilbage på ham selv. »Der er en tendens til at undervisere kommer til at fokusere for meget på at nu skal de have gode evalueringer og mange kunder i butikken, og så gør de det letteste, og det er at være rigtigt underholdende med power points med små dyr der hopper rundt. Men det er ikke nødvendigvis fremmende. Tværtimod kan det være ødelæggende. Nogle af de bedste lærere jeg har haft, har været ekstremt kedelige, men til gengæld fagligt virkelig, virkelig stærke. Jeg prøver selv at tilstræbe at jeg er fagligt meget seriøs, men ikke nødvendigvis på en ophøjet og professorialsk måde,« forklarer han.

Flere kasketter

Peter Kurrild-Klitgaard er en mand med mange geschæfter ved siden af jobbet på Københavns Universitet. Og han er en mand med stærke holdninger. Det kommer til udtryk blandt andet i hans faste indlæg og politiske kommentarer i Berlingske Tidende og gennem hans engagement i den liberale tænketank CEPOS som han er medstifter af, og hvor han i en periode var bestyrelsesmedlem. De mange forskellige kasketter i det offentlige rum betyder at han er ekstra påpasselig med ikke at lade sin egen mening skinne igennem i undervisningen.

»Jeg har ret stærke holdninger om en masse ting, men jeg hadede selv som studerende når der var undervisere der brugte katederet til at prædike for deres synspunkter. Især når det er obligatoriske fag, prøver jeg virkelig at slå knude på mig selv og sørge for der ikke er nogen der kan sige at jeg blander professorrollen med debattørrollen,« forsikrer han. Hvis en studerende spørger specifikt til Peter Kurrild-Klitgaards egen holdning om et emne, vil svaret ofte være at »den tager vi bagefter«. Døren til hans kontor står åben, og selvom kalenderen er fuldt booket, er de studerende velkomne: »Jeg prøver generelt at være tilgængelig for de studerende. Og det kan jo ikke undgås at det griber forstyrrende ind i andre ting – specielt hvis man har mange studerende. Men hvis folk er fagligt tændte og begejstrede, skal jeg nok finde tid til at snakke med dem,« garanterer de studerendes nykårede yndlingsunderviser.

Tania Maria Johannesen er freelance-journalist