Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Prorektor: Lønnen er ikke afgørende for topforskere

LØN – KU kan sagtens tiltrække de bedste forskere. Lønnen er bedre andetsteds, men vi kan tilbyde en god samlet pakke, siger prorektor Thomas Bjørnholm.

En aktindsigt foretaget af Uniavisen viser, hvor meget topforskere på Københavns Universitet får i løn.

Forskere fra både ind- og udland modtager årslønninger i millionklassen, men på trods af de anseelige beløb er lønnen ikke blandt KU’s mest interessante attributter, når internationale navne skal hentes til København for at forske. Det siger Thomas Bjørnholm, der er prorektor på Københavns Universitet.

Ifølge Thomas Bjørnholm – der selv har fulgt med, når KU har ansat forskere til en løn, der sprænger den gængse lønramme – er det den samlede pakke, der gør KU attraktiv. En blanding af dygtige kolleger, fremragende studerende, god infrastruktur, tværfaglighed, høj livskvalitet og god løn gør Danmark og Københavns Universitet til en destination i Superligaen, siger han.

Løn er ikke alt, bare se på Saudi-Arabien

KU’s ti bedste betalte forskere tjener mellem 1.222.584 og 1.656.000 kroner om året, viser Uniavisens oplysninger.

»Vores mest attraktive del er ikke lønnen,« siger Thomas Bjørnholm og nævner, at anerkendte forskere sagtens kan hive endnu bedre lønninger i udlandet. Både schweiziske, tyske og amerikanske universiteter betaler bedre end KU, siger han.

Nogle af de allerbedste lønninger fås i det autoritære Saudi-Arabien, der prøver at opbygge et universitet af højeste kvalitet. I olielandet er penge ikke en knap ressource, men alligevel er tiltrækningskraften begrænset.

»Hvis du vil se hvad man kan købe af forskningstalent for penge alene, så se på dem,« siger Thomas Bjørnholm.

Kontanter over velfærdsydelser

Selv om løn ikke er den afgørende faktor for topforskere, viser tallene dog, at udenlandske navne dominerer listen over de bedst betalte professorer på KU.

Når udenlandske forskere skal have bedre løn end danske, skyldes det ifølge Thomas Bjørnholm en kombination af et højt skattetryk og manglende udbytte af de tilhørende velfærdsgoder.

»Der er et behov for at veksle velfærdsgoder til kontanter. Eksempelvis læser forskernes børn ofte i udlandet, og så skal forældrenes løn betale for deres uddannelse. Samtidig forlader de fleste jo landet efter en årrække, og derfor kan nogle ydelser virke overflødige,« siger Thomas Bjørnholm og henviser til eksempelvis offentlige pensioner:

»Der er et behov for at tillempe vores system, så det passer til folk, som ikke tilbringer hele deres liv i Danmark.«

Derfor roser prorektoren initiativer som den såkaldte forskerordning, der giver KU bedre forudsætninger for at tiltrække superb udenlandsk arbejdskraft.

Ordningen giver udenlandske forskere dispensation fra at betale fuld dansk skat i op til fem år efter ankomst. De kan nøjes med en trækprocent på 32 procent (inklusiv arbejdsmarkedsbidrag) mod en trækprocent på 55,8 procent blandt danskere med tilsvarende løn.

KU i Superligaen

På de internationale ranking-lister figurerer KU mellem top-30 og top-125 over de bedste universiteter i verden, alt afhænger af hvilken rangliste, der henvises til. Og på flere af listerne nævnes KU som et af de absolutte topuniversiteter i Europa. Det skal ses som et tegn på, at KU godt kan tiltrække topforskere fra forskellige dele af verden.

»KU er ved at bevæge sig op i Superligaen i verden,« siger Thomas Bjørnholm.

Derfor skal KU ikke længere kun forsøge at tiltrække udenlandsk talent, for øvelsen går i ligeså høj grad ud på at fastholde de dygtige folk, og universitetet må også vænne sig til en rolle som leverandør af talenter til andre institutioner.

»Vi skal vænne os til, at vores dygtige folk bliver headhuntet. Og så skal vi huske at være stolte, når en af vores forskere får job ude i verden,« siger Thomas Bjørnholm.

Topforskere: København er en attraktiv by at forske i

To af de ti bedst tjenende forskere på KU, Michael J. Davies og Guillermo Montoya, er enige i, at mange andre faktorer end løn er afgørende for valget om at flytte til København.

Store eksterne puljer og et levende forskningsmiljø har gjort, at de to har rykket teltpælene op fra henholdsvis Australien og Spanien for at forske i København.

»Det har været en meget positiv oplevelse at forske og bo her,« siger Michael J. Davies, professor på Biomedicinsk Institut.

»Støtten fra Novo Nordisk Fonden var helt sikkert afgørende for min beslutning om at komme til København. I Danmark er der rigtig gode muligheder for at søge støtte til sin forskning, både fra private virksomheder og fra offentlige danske puljer, såvel som EU-støttede fonde. Det har givet mig flere muligheder, end jeg havde i Australien, hvor eksterne midler er langt sværere at få fat i,« siger professoren på Biomedicinsk Institut.

Samtidig er miljøet på både universitetet og i byen venligt og imødekommende.

»Forskning virker meget værdsat i Danmark, og hele miljøet på universitetet lægger op til samarbejde og udveksling af viden. Som samfund er attituden til forskning enormt positiv, og det er vigtigt for udenlandske forskere,« siger Michael J. Davies.

Han bakkes op af Guillermo Montoya, hvis forskning også er støttet af Novo Nordisk Fonden.

»Lønnen er bedre i både Storbritannien og USA – og sikkert også på mange tyske universiteter,« siger Guillermo, der takkede nej til tilbud fra både tyske og franske universiteter for at flytte til København.

»Københavns Universitet er et rigtig godt universitet, og samtidig gav midlerne fra Novo Nordisk mig gode muligheder for at forske. Men fra et mere familiemæssigt perspektiv er København som by meget attraktiv. Min kone og to børn flyttede med, og vi er alle glade for byen: folk er åbne og taler engelsk, det er nemt at komme rundt, og der er gode skoler til børnene.

Listen over de bedst lønnede ledere og forskere på KU findes her.

arn@adm.ku.dk
clba@adm.ku.dk

Seneste