Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Psykologistuderende bebrejder deres institutleder: Vores kritik er blevet lukket ned, før den er blevet lyttet til

Først kritiserede en gruppe psykologistuderende i en undersøgelse deres pensum. Så kaldte institutlederen udviklingen i pensum »helt naturlig« og kritiserede undersøgelsen. Hun sagde, at hun håbede, at de studerende var betryggede efter møder med institutledelsen. Men det er de langtfra.

For nylig kunne Uniavisen fortælle om en gruppe psykologistuderende på Københavns Universitet, der havde kortlagt en bemærkelsesværdig udvikling i deres pensum. Ved at gennemtrawle pensumlister i en række fag fra 2015 og 2020 kunne Astrid Hellemann og Christian Kensmark sammen med en gruppe medstuderende dokumentere, at mængden af teoretiske og kvalitative tekster var svundet markant til fordel for empiriske og kvantitative tekster.

En udvikling, der gav de studerende »en frygt for, at de her fag i højere grad ensrettes en bestemt videnskabelig tradition«, som Christian Kensmark udtrykte det.

En sådan udvikling behøvede de studerende dog ikke at frygte, lød det fra institutleder Vibeke Koushede, da Uniavisen interviewede hende:

»Det er der ingen, der er interesserede i, og det kommer ikke til at ske. Psykologien spænder over både naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab, og det skal den blive ved med.«

Tværtimod har udviklingen – der ifølge institutlederen er »helt naturlig« – været med til at sikre den bredde, som de studerende gerne vil værne om, sagde hun: »Der har været for brug at sikre mere plads til noget af det mere naturvidenskabelige.«

Ubrugelig undersøgelse – eller hvad?

Men dermed slutter debatten mellem de studerende fra pensumgruppen og ledelsen ikke.

»Vibeke Koushede siger, at hun håber, at vi er betryggede. Det er vi bestemt ikke efter det interview. Der er fortsat uenighed mellem os og institutledelsen om, hvorvidt denne her udvikling er negativ eller positiv,« siger Christian Kensmark.

Han har sammen med Astrid Hellemann og pensumgruppen kontaktet Uniavisen efter at have læst interviewet med sin institutleder.

Hun udtaler sig lidt selvmodsigende

Christian Kensmark, studerende, Psykologi

Vibeke Koushede kritiserede pensumgruppens undersøgelses metodiske kvaliteter. Hun sagde, at undersøgelsen var skruet sådan sammen, at man kan bruge den som udtryk for » en bekymring fra de studerende, som de har brugt tid på, og som de dermed viser er noget, der betyder noget for dem«, som Koushede formulerede det. Men så heller ikke meget mere end det.

De studerende siger, at kritikken undrer dem.

»Hun udtaler sig lidt selvmodsigende. Et sted siger hun, at undersøgelsen ikke kan bruges til andet end et udtryk for vore bekymring. Men derudover siger hun også, at den udvikling, vi peger på, er naturlig. Hun både bekræfter og affejer altså vores undersøgelse på samme tid. Det har vakt stor undren hos os,« siger Christian Kensmark.

»Nu er Vibeke [Koushede] forsker, og jeg går ud fra, at hun har læst rigtig mange forskningsartikler. Så selvfølgelig er det ikke ’den stærkeste undersøgelse, hun har set’. Vi er jo en gruppe studerende, der bruger vores fritid på det her. Så der er også en frustration over at blive affejet med, at undersøgelsen er metodisk svag uden, at der konkret bliver peget på, hvorfor og på hvilke punkter,« fortsætter Astrid Hellemann.

Institutleder Vibeke Koushede har ikke ønsket at give et opfølgende interview om de studerendes kritik.

Vibeke Koushede peger blandt andet på jeres kategoriseringer i henholdsvis empiriske og teoretiske tekster. Hun siger, at empiriske tekster ikke nødvendigvis vil være ateoretiske.

»Det har vi heller aldrig sagt. I det første interview understregede vi, at det ikke handler om, at empiri er ateoretisk, men derimod om, hvorvidt de studerende får redskaberne til at kunne tolke empiri og gennemskue de teoretiske implikationer, der ligger bag empirien,« siger Astrid Hellemann.

Christian Kensmark supplerer: »Man er nødt til også at kende sin teori for at begå sig i et empirisk landskab. Ellers vil empirien netop fremstå ateoretisk.«

»Når vi inddeler tekster i grupperne teoretisk og empirisk, er det ikke fordi, det nødvendigvis er rent teoretiske eller rent empiriske tekster. Det er med øje for, hvad teksten er fokuseret på. Det er klart, at hvis du har en forskningsartikel, vil der oftest – forhåbentlig – være et kapitel om, hvilket teoretisk udgangspunkt, forfatterne har. Men det gør ikke den empiriske artikel teoretisk. Det betyder ikke, at den er ateoretisk, men den har et empirisk formål. Derfor klassificerer vi sådan en artikel som empirisk.«

»Hvis du derimod har en artikel af Bourdieu, der forklarer sit habitusbegreb, har vi kategoriseret den som teoretisk. Man kan jo sagtens udføre empiri med Bourdieu, men i en tekst, hvor han udfolder sine teoretiske tanker, vil den være kategoriseret som teoretisk i vores undersøgelse.«

Er I enige i, at jeres undersøgelse er så metodisk svag, at den ikke kan bruges til at dokumentere den udvikling, I kritiserer?

»Nej. Jeg mener godt, at man kan se noget ud fra den undersøgelse, og jeg mener også, at hun tager vores resultat for gode varer, i og med, at hun forholder sig til resultatet på trods af sin kritik,« siger Astrid Hellemann.

Ifølge Christian Kensmark kommer undersøgelsen ikke ud af det blå:

»Vores undersøgelse kommer på baggrund af flere år, hvor der mellem studerende er blevet snakket om: ’Hov, sker der ikke noget på vores studie? Ser vi ikke en ændring?’ Det er jo den nysgerrighed, der har været grundlaget for, at vi er gået systematisk til værks.«

En snæver kritik

Vibeke Koushede satte også spørgsmålstegn ved, om pensumgruppen var repræsentativ for de studerende på Institut for Psykologi.

»Denne gruppe er ikke nødvendigvis repræsentativ for alle de studerende. De har kigget på én pensumliste op mod en tidligere pensumliste, men da jeg spurgte de studerende bag undersøgelsen, hvor mange, der faktisk har været til undervisningen i socialpsykologi, var det kun en. Der er man jo nødt til også at se en pensumliste i kontekst af selve undervisningen«, sagde Koushede.

Det er en kritik, Astrid Hellemann har bidt mærke i.

»Der er seks mennesker fra pensumgruppen (der oprindelig talte 13 personer, red.), der har haft socialpsykologi med den nuværende fagkoordinator. Det er en meget faktuel ting, men det er alligevel vigtigt for os at få understreget,« siger hun.

»Den her pensumgruppe er også opstået ved at forskellige mennesker fra forskellige årgange har fundet hinanden. Vi er ikke en fasttømret vennegruppe, der sidder og klapper hinanden på skuldrende og er blevet enige om, at alting er galt. Vi har uafhængigt af hinanden opsøgt det her arbejde, fordi vi savner noget på vores uddannelse,« siger hun.

Astrid Hellemann siger, at der desuden er opbakning til de studerendes kritik uden for gruppen.

Vi er ikke en fasttømret vennegruppe, der sidder og klapper hinanden på skuldrende og er blevet enige om, at alting er galt

Astrid Hellemann, studerende, Psykologi

»Det kan vi se på de reaktioner, artiklerne om det her emne har fået på sociale medier, de mange henvendelser vi har fået fra både vores medstuderende og studerende på andre universiteter. Vi er også blevet kontaktet af undervisere på Aalborg Universitet (der tidligere har studeret psykologi på KU, red.). Og så er der også flere, der har meldt sig ind i pensumgruppen oven på denne her diskussion. Det arbejde vi har lavet, vækker genklang hos mange.«

»Pensumgruppen er en del af fagrådet på Psykologi, som repræsenterer de studerende på deres uddannelse. Der er opbakning i PsykRådet til det her arbejde,« siger Christian Kenmark.

En god evaluering – og en dårlig

I interviewet med Uniavisen gjorde Vibeke Koushede opmærksom på, at der er meget positive evalueringer fra studerende af det ene af de to fag, hvis pensumlister Astrid Hellemann og Christian Kennsmark med deres medstuderende har rettet kritik mod.

»Når jeg kigger på evalueringerne af socialpsykologi, er de enormt positive. Der er ikke det store udtryk for, at nogen synes, at de savner noget«, sagde Koushede.

Socialpsykologis fagkoordinator er endda blevet valgt som hovedredaktør på The European Journal of Social Psychology. Det er hovedtidsskriftet for det europæiske selskab for socialpsykologi, og udnævnelsen må derfor ses som en stor anerkendelse, af den person, der står i spidsen for netop et af de kritiserede fag.

Men det er for billigt sluppet at undvige kritikken ved at pege på ét fags positive evalueringer, siger Astrid Hellemann:

»Vibeke tager selv fat i kursusevalueringerne. Det er ærgerligt, at hun ikke kigger på begge kursusevalueringer, når hun vælger at fremhæve kursusevalueringerne for Socialpsykologi.«

Pædagogisk psykologi har modsat socialpsykologi fået dårlige evalueringer, siger hun.

Christian Kensmark siger, at de studerende i evalueringerne netop efterspørger flere sociokulturelle teorier. For eksempel udtrykkes en undren over, at Lev Vygotsky, der anses som en af udviklingspsykologiens fædre, ikke længere er at finde på pensum.

Det kan være svært som ny studerende på første semester at vide, hvad der ikke bliver præsenteret for en

Astrid Hellemann, studerende, Psykologi

Men selv om det ifølge Astrid Hellemann er »ærgerligt,« at institutlederen »kun har kigget på det kursus, der har fået gode evalueringer,« kan man ikke konkludere meget om de studerendes syn på pensumudviklingen på baggrund af enkelte kursusevalueringer.

»Der bliver oftest spurgt ind til undervisningselementer – didaktiske elementer. Der er sjældent fokus på tilfredsheden med pensum. Der er kun et enkelt spørgsmål, der ikke giver meget mulighed for uddybning,« siger Christian Kensmark.

Og der er også en pointe i at overveje, om kursusevalueringerne bærer præg af, hvor i deres uddannelsesforløb, de studerende befinder sig. Netop det kan ifølge Astrid Hellemann måske forklare noget af forskellen på de positive evalueringer af Socialpsykologi på første semester og de negative ditto af Pædagogisk psykologi på tredje semester.

»Det kan være svært som ny studerende på første semester at vide, hvad der ikke bliver præsenteret for en. Jeg siger ikke, at der ikke er en realitet i den forskel, der er mellem kursusevalueringerne i de to fag. Men der er en forskel i, hvilke forudsætninger, man som studerende for til at tage stilling til sine fag, når man går på henholdsvis første og tredje semester.«

Den gode dialog

Således er der noget tale om, når de studerende og ledelsen skal fortsætte den dialog, der ifølge institutleder Vibeke Koushede har været rigtig god.

Men ligesom, at de studerende ikke er helt på linje med deres institutleder, når kommer til, hvorvidt udviklingen i deres pensum er god eller dårlig, om deres undersøgelse er brugbar eller ej, samt hvorvidt de taler på vegne af lille mindretal eller en større gruppe studerende, er også oplevelsen af selve dialogen forskellig, alt efter hvilken side af bordet, man har siddet ved.

»Vi synes ikke, at det har været en optimal dialog. Vi føler, at vores kritik er blevet lukket ned, før den er blevet lyttet til eller taget alvorligt. Det er nok det, vi kan sige om det,« siger Astrid Hellemann.

Kan I se en mening i at fortsætte dialogen?

»Selvfølgelig skal vi fortsætte dialogen med vores institut. Vi vil jo gerne have, at der sker nogle forandringer på instituttet, og det kræver helt klart en dialog. Vi har jo ikke nogen interesse i, at det skal være en slåskamp. Lige nu synes vi bare ikke, at den dialog er optimal eller konstruktiv. En ting er, at man er uenige – det havde vi nok også forventet. Men debatten, bør kunne være konstruktiv alligevel,« siger Astrid Hellemann.

Er I betryggede oven på den dialog i har haft med institutledelsen?

»Nej,« svarer Astrid og Christian i kor. Astrid Hellemann uddyber:

»Jeg er stadig bekymret for den udvikling vi har peget på. Især fordi det ikke virker til, at der er en vilje til at lave om på de her ting. Men uanset, hvordan dialogen har været, er det blevet helt tydeligt, at vi står i forskellige lejre. Og det betyder jo bare, at vi stadig har et projekt.«

Seneste