Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Radikale vil genindføre greencard-ordning

Rekruttering — Det lille midteparti kræver, at det bliver lettere for højtuddannede udlændinge fra lande uden for EU at søge job i Danmark.

Det skal være lettere for at rekruttere højtuddannet arbejdskraft, hvis det står til Radikale Venstre.

Partiet vil blandt genindføre den såkaldte greencard-ordning og sætte beløbsgrænsen ned fra 408.800 kr. til 325.000 kr. årligt som udlændinge skal tjene for at få en opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.

Kravet er et af punkterne, som De Radikale vil have opfyldt for at støtte en ny socialdemokratisk regering, lød det på partiets sommergruppemøde.

»Efter næste valg støtter Radikale Venstre kun en ny regering, der gør sig uafhængig af Dansk Folkepartis politik,« sagde den radikale partiformand Morten Østergaard.

DF fik ordning sløjfet

Greencard-ordningen blev oprindeligt indført i 2008, men Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og SF nedlagde den i 2016.

Jobordninger for ikke-EU-borgere

Beløbsordningen
Hvis du er blevet tilbudt et job i Danmark med høj løn på mindst 417.793,60 kr. om året.

Positivlisten
Liste over erhverv, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft i Danmark.

Fast-track-ordningen
Gør det hurtigere og lettere for certificerede virksomheder som Københavns Universitet at hente højtkvalificerede, udenlandske medarbejdere med særlige kvalifikationer til Danmark.

Blandt andet fordi tal fra Beskæftigelsesministeriet viste, at 70 procent af de højtuddannede udlændinge, som havde fået et greencard var i ufaglært arbejde i 2013.

»De virksomheder, der sagde, at de manglede arbejdskraften, de har ganske simpelt ikke benyttet sig af den. Derfor er vi nået frem til den konklusion, at det var en fejl,« sagde Dansk Folkepartis integrationsordfører Martin Henriksen dengang til Ritzau.

Nyt pointsystem?

De Radikale har ikke løftet sløret for, hvordan en ny greencard-ordning skal udformes.

Men i den nu nedlagte ordning skulle ansøgeren opnå 100 point for at få et greencard.

Vedkommende skulle mindst have en uddannelse svarende til en dansk bachelorgrad, som gav 30 point, mens en ph.d.-grad gav 80 point.

Der blev også lagt vægt på joberfaring, sprogkundskaber, tilpasningsevne og alder i vurderingen af ansøgningen.

Universiteter ramt af udlændingeregler

Københavns Universitet har tidligere beklaget sig over de stramme danske udlændingeregler, der gør det vanskeligt at rekruttere forskere fra ikke-EU-lande. Der er cirka 700 forskere fra lande uden for EU ansat på universitetet.

»Problemet er, at det overordnet set er blevet et sådan byzantinsk system. Det er simpelthen unødvendigt kompliceret at få en arbejds- og opholdstilladelse. Man skal sende mange ansøgninger ind, og hvis man kommer til at lave en fejl, så skal man starte helt forfra,« udtalte KU’s direktør Jesper Olesen til DR i 2017.

Han henviste til, at KU var blevet politianmeldt af Styrelsen for International Rekruttering og Integration to gange på et år, fordi forskere fra lande uden for EU ansat ved andre uddannelsesinstitutioner havde været censorer eller bedømmere, uden at de havde tilladelse til at arbejde på KU.

I en anden sag stod den amerikanske professor Brooke Harrington fra CBS til at få en bøde på 13.500 kr. for at bijobbe, da hun havde holdt et oplæg for Folketingets Skatteudvalg om skattely.

I alt 13 udenlandske forskere var blevet politianmeldt for at bijobbe, men reglerne blev ændret i juni i år, så forskere nu kan bijobbe, uden at det kræver en særskilt arbejdstilladelse.

Det gælder dog ikke på forskere ansat via beløbsordningen.

Udlændingepolitik skiller

Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen har meddelt, at partiet går til valg på at danne en mindretalsregering uden De Radikale, da uenigheden mellem de to partier om udlændingepolitikken er for stor.

Indførelsen af en ny greencard-ordning må dermed formodes at få trange kår, da Socialdemokraterne var med til at afskaffe ordningen i 2016.

Der skal senest afholdes Folketingsvalg den 17. juni 2019.

Seneste