Rapport: KU er 34 milliarder værd om året

Kan det betale sig at bruge penge på at drive universiteter, uddanne studerende og finansiere grundforskning?

Om det kan! Siger universiteterne.

Alene de 23 forskningsuniversiteter, der er medlem af foreningen LERU , skabte en værdi – rettelig bruttoværditilvækst – på 99,8 milliarder euro i 2016.

Tallet stammer fra en rapport, som konsulentfirmaet BiGGAR Economics har produceret på bestilling fra netop LERU. Det fremgår også, at Københavns Universitet, som er medlem af LERU, alene i 2016 bidrog med 28,4 milliarder kroner til den danske økonomi og (i alt) 34,4 milliarder på europæisk niveau. KU’s eget budget er på omkring otte milliarder kroner.

Rapporten er velkommen læsning hos Københavns Universitets ledelse.

»Det er en superfed forretningsmodel at koble unge mennesker sammen med viden,« siger prorektor for forskning på KU Thomas Bjørnholm.

»Sådan en rapport flugter med det budskab, vi har, nemlig at universiteter er en samfundsinvestering i modsætning til en udgift. Hvis man investerer i ny viden og i unge mennesker med talent, der bruger deres viden i samfundet, fx ved at tage job i  virksomheder eller grundlægge nye virksomheder, så får man et stort økonomisk afkast.«

Ifølge LERU-rapporten bliver en krone investeret i universiteterne til fem kroners værditilvækst, ligesom den konkluderer, at universiteterne er store jobskabere: De 228.000 job, som findes på de undersøgte universiteter, affødte i alt 1,3 millioner job i samfundet generelt.

Bud på, hvad viden er værd på kort sigt

En del af værditilvæksten fra universiteterne skyldes, at de slet og ret er store arbejdspladser, hvis studerende og ansatte køber varer og ydelser i det omgivende samfund. Men dertil kommer den værdiskabelse, som skyldes universiteternes egentlige job, at de producerer viden.

Noget af den giver universiteterne væk, noget af den bliver solgt eller danner afsæt for nye virksomheder.

I 2016 beløb vidensoverførsler af forskellig art fra de 23 universiteter i LERU sig til 33 milliarder euro, fordelt på poster som fx licensaftaler, forskningssamarbejder og kontraktudført forskning.

»Vi har øje for, hvad virksomheder får ud af at samarbejde med forskere,« siger Thomas Bjørnholm. »Nature Index – der måler på verdens mest prestigefyldte tidsskrifter – er netop udkommet med en rangering af verdens universiteter efter deres publikationer med industrisamarbejdspartnere, og her ligger KU nummer 13 i verden.«

Universiteterne skal være open source

Ifølge LERU-rapporten om universiteternes økonomiske betydning er den endelige økonomiske værdi af viden for samfundet svær at gøre op, men forfatterne skriver, at værdien under alle omstændigheder er større end den direkte salgspris for forskningen, fordi forskere også nu og da opfinder noget, der har omvæltende betydning og enorm langsigtet værdi, fx internettet.

Prorektor Thomas Bjørnhom nævner professor Jens Juul Holsts opdagelse i 1986 af hormonet GLP1, der i dag er en væsentlig motor i Novo Nordiske forretning, og har bidraget til at gøre virksomheden til en af verdens mest værdifulde – og via sin fond KU’s største private sponsor af grundforskning.

»Og i dag forsøger vi i samarbejde med industrien at udvikle en kvantecomputer, der en dag kan være mange milliarder værd for dem, der arbejder med kvantecomputere,« siger Thomas Bjørnholm.

Spørgsmålet er, om universiteterne kunne slå en klo i flere af disse potentielle milliarder.

»Det kan man sagtens diskutere,« siger Thomas Bjørnholm. »Mit svar er nej. Universitetet skal kaste glans på omgivelserne, som så kaster glans tilbage, man skal ikke være for nitty-gritty. Tag for eksempel Mikkel Thorup, professor på Datalogi, som skrev en artikel om en ny algoritme, der markant mindskede behovet for data hos nettjenesten Vimeo og dermed også strømforbruget. For free. Den forskning har jo en kæmpe betydning for klimaregnskabet, og hvem ved, om Vimeo en dag finansierer et forskningscenter her.«

Mulig snebold-effekt på de finere universiteter

LERU-alliancen omfatter 23 gode universiteter, heriblandt flere af verdens førende. Spørgsmålet er, om mindre fornemme eller godt brandede universiteter bidrager lige så meget til samfundsøkonomien, eller om de måske er en udgift.

Thomas Bjørnholm er ikke i tvivl om, at værditilvæksten fra verdens universiteter er ulige fordelt:

»Jeg tror, man skal over et vist niveau, før snebolden begynder at rulle. Når man ser ud i verden, er der universiteter, som har en sneboldeffekt i økonomien. Det kan man se ved, at der omkring de allerbedste universiteter er vokset en urskov af afledt værdi. Vi kender det fra Silicon valley, fra Boston-området, fra Oxford-Cambridge, og i virkeligheden ikke så mange andre steder i verden. LERU-undersøgelsen viser så, at vi i København også er meget værdiskabende. Men et halvt så godt universitet skaber nok ikke halvt så meget værdi, det skaber måske en tiendedel så meget værdi,« siger han.

»Men hvis præmissen holder, og der er en eksponentiel kurve. hvor højere kvalitet giver eksponentielt højere værdiafkast, og KU måske kunne fordoble sin kvalitet, så ville vi meget mere end fordoble vores værdi for samfundet.«

Hvad er så midlet til det?

»At rekruttere de bedste forskere, adjunkter primært, og udvikle vores stab, så vi bliver et sted, hvor de allerbedste talenter gerne vil arbejde.«

Andre undersøgelser af uni-værdi

Rapporten indeholder også et bud, hvad folk med en eksamen kan forvente at tjene ekstra i sammenligning med folk uden samme uddannelse, nemlig 23 milliarder euro.

Her er der ikke regnet på, hvor meget ekstra virksomheder måtte tjene ved at have højtuddannede ansat frem for ikke-uddannede.

Men det findes der blandt andet en dansk undersøgelse fra Djøf om. Novo Nordisk Fonden har også fået lavet beregninger af effekten af danske forskningsinvesteringer (i life sciences), og også her konkluderer økonomerne, at der er grund til at spendere penge på forskning.