Reformer har rystet universiteterne: »Systemet er i konstant bevægelse, men uden retning«

»En reform-tsunami«.

Sådan beskrev forhenværende rektor på Københavns Universitet, Henrik C. Wegener, den byge af reformer, der har ramt de danske universiteter, da Kandidatudvalget var inviteret til høring om universitetsreformen på Christiansborg 28. november 2024.

For universitetsreformen – også kendt som kandidatreformen – er blot den seneste i en lang række af politiske indgreb, som universiteterne i de senere år har skullet omstille sig til. Ved høringen talte Henrik C. Wegener selv til 29 reformer på 20 år, og hans fromme ønske var, at politikerne ville skrue gevaldigt ned fremover.

»Måske kunne det være en bøn at sige nul reformer de næste 29 år,« prøvede han indtrængende.

Det er absurd, at man i et politisk udvalg har siddet og diskuteret tilrettelæggelsen af 15 ECTS-point. Det ved politikerne ikke noget om, og det skal de holde sig fra

Frans Gregersen, professor emeritus på KU og formand for udvalget bag rapporten

Reform-tsunamien fra Christiansborg er nu blevet sat under lup af et underudvalg under Uddannelseskomitéen fra Videnskabernes Selskab. Udvalget har blandt andet undersøgt, hvordan udflytning, dimensionering, SU-ændringer og senest kandidatreformen har forandret universiteterne og resten af uddannelsessektoren.

Og netop spørgsmålet om, hvad reformpresset gør ved universiteterne, står centralt i komitéens rapport Et reformeret uddannelses-Danmark.

Professor emeritus ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på KU, Frans Gregersen, har stået i spidsen for arbejdet, og han mener ikke, at reformernes antal i sig selv er et problem. Det handler mere om måden, de bliver gennemført på.

»Hvis reformerne skal blive til noget, skal de mennesker, der skal gennemføre dem i den daglige undervisning, have ejerskab. Det har været et problem med reformer lige fra folkeskolen til universiteterne,« siger han til Uniavisen.

Ifølge Frans Gregersen har den politiske detailstyring af uddannelsessektoren været omsiggribende, men ikke helhedsorienteret. Resultatet er »et system i konstant bevægelse, men uden retning«.

Rapporten opfordrer derfor til langsigtet planlægning, følgeforskning og forpligtende samarbejde i stedet for endnu en omgang »hurtige lappeløsninger«, som han formulerer det.

Nye samarbejder, tak

Kandidatreformen er ifølge den nye rapport et af de mest tydelige eksempler på de seneste års omfattende pres på sektoren.

Reformen skal gøre flere af kandidatuddannelserne mere erhvervsrettede og kortere – og på den måde også billigere. Men ifølge Frans Gregersen kan det samtidig ændre selve universitetets rolle.

»Intentionen er at få folk hurtigere i arbejde og flytte ressourcer fra universiteterne til professionshøjskolerne. Det betyder, at universiteterne i højere grad skal uddanne til private job og udvikle mere praksisnær forskning,« siger han.

LÆS OGSÅ: Politiske reformer bremser de studerendes lyst til udveksling

I sig selv er det ikke nødvendigvis en dårlig idé, understreger han. Men måden reformen er blevet til på og tempoet i dens implementering giver problemer.

Alle er sådan set enige om det her, men det sker ikke uden, at der kommer en bevidst satsning på det – og at der følger penge med

Frans Gregersen, professor emeritus på KU og formand for udvalget bag rapporten

Samtidig har de faglige miljøer, som skal udføre reformen og gøre den til virkelighed, stort set ikke haft indflydelse på dens udformning.

»Det er absurd, at man i et politisk udvalg har siddet og diskuteret tilrettelæggelsen af 15 ECTS-point. Det ved politikerne ikke noget om, og det skal de holde sig fra,« siger Frans Gregersen.

Han advarer mod, at universiteterne bliver trukket i retning af kortsigtede beskæftigelsesmål på bekostning af faglig dybde og sammenhæng. Reformerne er blevet et styringsværktøj snarere end et udviklingsredskab, mener han:

»Der er brugt utrolig meget energi på at nedbringe ledighed og flytte ressourcer rundt, men ingen har haft blik for, hvordan reformerne påvirker hinanden. Man har ikke tænkt dem sammen og man har ikke tænkt dem bedre.«

I stedet bør universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier forpligtes på samarbejde om både uddannelser og forskning, siger han:

»Den demografiske udvikling, som vi allerede kender den, gør, at der bliver færre unge. Så i stedet for at kæmpe om de samme studerende, burde institutionerne koordinere og dele viden.«

Mere fleksible uddannelser

Frans Gregersen ser altså et uddannelsessystem for sig, hvor grænserne mellem institutionerne bliver mindre faste. Ikke for at udviske forskellene, men for at bruge hinandens styrker bedre.

»Det vi lægger op til med et samarbejde mellem professionshøjskoler, erhvervsakademier og universiteter, ville ikke bare gøre uddannelserne klarere for de unge, men det ville også potentielt kunne gøre rigtig meget for den sociale mobilitet, hvis man i højere grad end i dag kunne bevæge sig imellem systemerne efter de ønsker, man havde,« siger han.

LÆS OGSÅ: Tre rektorer genfortæller 20 år med mere end 30 reformer

I rapporten har komitéen netop set på, hvordan de mange reformer påvirker den sociale mobilitet i uddannelsessystemet.

»Hvis vi kunne lave særtog til dem, der har brug for det, og andre løsninger for dem, der ikke har, så tror jeg, man ville opnå langt mere i retning af social mobilitet,« siger han.

Det kræver dog, at institutionerne åbner sig mod hinanden, både fagligt og praktisk.

»Professionsuddannelserne bør kunne trække på de forskere på universitetet, som ved mest om det område, de underviser i. Og omvendt bør vi på universiteterne inddrage folk fra professionshøjskolerne og erhvervsakademierne, der hvor deres viden om praksis kan gøre os bedre« siger Frans Gregersen og tilføjer:

»Det betyder ikke nødvendigvis, at de studerende skal flytte sig. Det kan også være, at underviserne skal flytte sig, så vi får bedre uddannelser hele vejen igennem.«

LÆS OGSÅ: Partier justerer på udskældt universitetsreform

Men ifølge Frans Gregersen sker det ikke af sig selv.

»Alle er sådan set enige om det her, men det sker ikke uden, at der kommer en bevidst satsning på det – og at der følger penge med,« siger han.

Uddannelseskomitéen under Videnskabernes Selskab præsenterer i den kommende tid rapportens konklusioner for interesseorganisationerne og ministeriet og håber til sidst at få foretræde for Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg, så de kan præsentere rapportens analyser for politikerne.