Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
FINANSLOV - Hverken universiteter, studerende eller erhvervsliv støtter nedskæringer på forskning og uddannelse. Dansk Folkeparti er også imod og forventer vanskelige forhandlinger om finansloven med regeringen.
Opdateret 29. september kl 17:00
»En tikkende bombe,« kalder Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) regeringens netop fremlagte forslag til næste års finanslov, som vil skære 1,4 milliarder kroner årligt af bevillingen til forskning (den såkaldte forskningsreserve).
DOKUMENTATION: Læs om regeringens finanslovsforslag på Finansministeriets hjemmeside.
Dertil kommer, at regeringen vil have alle uddannelsesinstitutioner til at spare to procent årligt i de næste fire år, hvilket ifølge Danske Universiteter koster over en halv milliard kroner i 2016 i forhold til 2015’s bevilling.
Regeringen begrunder nedskæringerne med, at der er ‘stramme rammer’ for statens økonomi, og at man hellere vil bruge penge på især sundhed (især udgiften til medicin) samt støtte til landbrug og erhvervsliv. Regeringen vil også sætte penge af til at fjerne en afgift på giftstoffet NOx.
I forvejen investerer staten mindre i hver enkelt studerende end tidligere. Tilskuddet per studerende er faldet med cirka 11 procent siden 2010, fra i snit 78.000 til 69.200 kroner i 2015.
»At regeringen vil skære så markant på viden – både på uddannelse og forskning – er meget overraskende. Ikke mindst med tanke på regeringsgrundlaget, hvor ambitiøs forskning står centralt. Vi ved, at viden er grundlaget for fremtidens vækst. Man risikerer simpelthen at spare fremtiden væk,« siger Danske Universiteters formand Anders Bjarklev, der er rektor på DTU, i en pressemeddelelse.
Interesseorganisationen Dansk Erhverv er heller ikke begejstret for regeringens prioriteringer:
»Det er den helt forkerte vej at gå. Vi lever af vores hoveder i Danmark, og forskning er en investering i fremtiden med et sikkert afkast. Virksomhederne har brug for forskning for at udvikle morgendagens forretningsmodeller. Uddannelsesområdet kan slankes på anden vis,« siger Dansk Erhvervs administrerende direktør Jens Klarskov ifølge en pressemeddelelse.
På Københavns Universitet har ledelsen regnet på, hvad regeringens foreslåede besparelser vil koste. Alene de 1,4 milliarder kroner, der bortfalder fra forskningsreserven vil koste KU i omegnen af 250 millioner kroner om året, vurderer KU-ledelsen, som kalder det et lavt estimat. (Da de store fondsbevillinger til forskning udbetales i rater over flere år, vil besparelsen først slå maksimalt igennem i 2018 for KU og de øvrige universiteter).
Oveni kommer den årlige to procent-besparelse, som uddannelsesministeren havde meldt ud inden finansloven. Den vil koste KU 40 millioner i 2016. I 2018 er beløbet steget til 160 millioner kroner.
Regeringen efterlader også KU med en uventet høj huslejeregning for det nye KUA3. Her vurderer KU at komme til at mangle 70 millioner kroner i 2018.
»Der er lagt op til store besparelser. Og vi er meget overrasket over, at regeringen vil løbe fra en regning til huslejen på universitetsbygningen på Amager. Vi vil i videst muligt omfang forsøge at friholde kerneaktiviteter som f.eks. forskning og studiemiljøet, men omfanget af de udmeldte besparelser betyder, at vi ikke kan undgå at skulle spare over hele linjen,« siger Ralf Hemmingsen i en pressemeddelelse.
Det store spørgsmål er, om regeringens besparelser bliver virkelighed. Det afhænger af, om der er flertal for dem i Folketinget. Her er regeringens store støtteparti Dansk Folkeparti afgørende.
DF’s uddannelses- og forskningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl er ikke begejstret for regeringens linje:
»Jeg er overrasket over, at regeringen har meldt så voldsom en besparelse ud,« siger han til Uniavisen.
Ifølge Jens Henrik Thulesen Dahl er det ikke Dansk Folkepartis politik at skære ned på forskningen. Regeringen har tidligere bebudet, at alle uddannelsesinstitutioner skal spare to procent om året i de kommende fire år, og det var Jens Kristian Thulesen Dahls opfattelse, at denne besparelse ikke skulle ramme forskningen.
Han konstaterer nu, at regeringen alligevel agter at skære ned på dansk forskning. »Det gør ikke de forestående forhandlinger om finansloven nemmere,« siger Jens Henrik Thulesen Dahl.
Jens Henrik Thulesen Dahl er særligt ærgerlig over, at regeringen vil hente penge fra Innovationsfonden (hvis grundbevilling i regeringens forslag falder ret voldsomt fra 1,6 milliarder kroner i 2015 til 1 milliard i 2016), fordi det efter hans opfattelse strider imod hensigten om at bygge en stærk fond til at støtte vækst og beskæftigelse i Danmark med investeringer i forskning og ny teknologi.
De studerende og elevorganisationer i den såkaldte Uddannelsesalliance har ikke tænkt sig at afvente resultatet af de kommende finanslovsforhandlinger.
De har allerede indkaldt til en demonstration 29. oktober i protest mod regeringens planer om at skære ned på forskning og uddannelse.
På Københavns Universitet har prorektor Lykke Friis i kommenteret finanslovsforslaget på sin Instagram-profil:
I Uddannelsesministeriet sælges spareplanen som en ny stor investering:
»Regeringen vil investere 20,6 milliarder kroner i forskning og udvikling,« skriver ministeriets pressetjeneste.
Læser man ministeriets pressemeddelelse, fremgår det dog, at beløbet i 2015 er 22 milliarder kroner, og at der altså er tale om en nedskæring på over seks procent, foruden de bebudede besparelser på to procent årligt i de næste fire år på uddannelse.
chz@adm.ku.dk