Her ryger de på KU's nyeste campus

Juraprofessor Kirsten Ketscher, som opfordrer KU til at forbyde rygning inde og ude, har udpeget indgangen til Søndre Campus’ bygninger mod Islands Brygge som et særlig røgplaget område. Så Uniavisen tog forbi campus en kold onsdag i september for at gøre nogle observationer med næse og lunger.

I første omgang er det let at se, hvorfor en ryger skulle vælge at stille sig i nærheden af indgangspartiet. I den forblæste stenørken, som er universitetets areal ud mod Njalsgade og metrostationen Islands Brygge, er tagoverhænget ved hovedindgangen et naturligt helle.

Langs husmuren måske 10 meter fra svingdørene står en stribe specialbyggede skraldespande til cigaretskodder, men hvis en ryger vil undgå at blive våd i regnvejr, står valget mellem paraplyen eller hovedindgangen.

Til en start møder vi dog kun en enkelt rygende KU-ansat, som har sat sig på nogle træpaller nogle meter fra indgangen på et sted, hvor man ifølge et skilt på muren ikke må ryge.

Føler nogen sig generet af rygningen på stedet, vil Uniavisen vide, og kvinden ler og siger, at det gør hun sådan set selv:

»Nu er der pænt i dag, fordi gartnerne vist har været forbi og rydde op, men ellers ser det ofte forfærdeligt ud, især når det har regnet.«

Fliserne er ganske rigtigt nogenlunde fri for cigaretskodder, men et tykt bunddække af filtre under de galvaniserede riste, som man træder henover på vej ind eller ud, vidner om, at en del mennesker skodder her.

Usynlig skiltning

Nogle af dem, der skodder, dukker op i en pause mellem dagens lektioner. Det er studerende af begge køn. (Ifølge Sundhedsstyrelsen ryger 17 procent af danske voksne kvinder dagligt, mod 15 procent mænd. Det samlede antal rygere er dalende.)

De fleste af rygerne organiserer sig i hyggelige grupper af to-tre stykker, og det foretrukne sted at tænde op er, som forudsagt i Kirsten Ketschers debatindlæg, pladsen lige ved indgangsdøren. Luften bliver tilrøget.

Ingen har lyst til at blive fotograferet med en smøg og få deres navn i avisen, og når Uniavisen præsenterer sig og opfordrer til en snak om rygning, reagerer flere med et lille ‘åh nej’. Men de vil nu gerne sludre uanset.

En gruppe på tre studerende fra Det Informationsvidenskabelige Akademi, siger, at der ikke er nogen, der har fortalt dem det, hvis de har følt sig generet af røgen, når de skal forbi flokken af rygere. Det ville gøre indtryk, hvis folk gjorde det, siger de.

De studerende siger også, at de ikke har været opmærksomme på rygeforbuddet, der hvor vi befinder os, og det skal vise sig at være generelt på campus: Få rygere får tilsyneladende øje på de rygning forbudt-skilte, der ellers, når man ser efter dem, viser sig at hænge mange steder.

De studerende indrømmer, at de ikke altid får skoddet deres cigaretter i askebægeret, som står en syv-ni meter væk.

»Se, der er gået ild i skraldespanden,« lyder det bag os. Og ganske rigtigt.

Den store skraldespand til højre for hovedindgangen udsender grå skyer af røg, eller muligvis en form for inddampet ironi? Nogen har i hvert fald kastet et glødende cigaretskod i spanden, selv om den selvfølgelig er forsynet med et kæmpestort rygning forbudt-klistermærke, og nu er det øvrige affald begyndt at brænde.

En ung mand fra Det Informationsvidenskabelige Akademi tilbyder at være rygningens anonyme forsvarer.

»Man burde omfavne rygerne,« siger han. »Det er her, folk falder i snak og lærer hinanden at kende på tværs af fag. Jeg kommer selv fra et lille fag, og det er vigtigt at møde de andre.«

Et socialt rygermiljø har efter alt at dømme etableret sig uden for denne del af Søndre Campus.

Rygning koster mandetimer på KU

Indenfor i varmen siger fire kvindelige jurastuderende med opslåede laptops, at de ikke finder rygningen rundt om deres bygning generende. Folk kan ryge udenfor, hvis de vil.

Men det er ikke det samme, som at KU ligefrem bør facilitere rygning med skure, halvtag eller lignende, tilføjer en enkelt af de fire studerende; altså bruge penge på folks rygevane.

En der må vide noget om rygningens økonomiske omkostning for Søndre Campus er nok den stedlige driftschef, Stig Freddie Andersen. Ham har Uniavisen haft i røret.

Stig Freddie Andersen siger, at man målt i arbejdstimer kan mærke »rigtig meget,« at der bliver røget på campus.

Af samme årsag gør hans afdeling også en indsats for at regulere rygernes adfærd, siger han.

»Vi har lavet nogle afskærmninger for at fortælle folk, hvor man må ryge. Vi har prøvet med nudging også, altså prøve at ændre folks adfærdsmønstre. Vi kan ikke rigtig forhindre folk i at ryge ude i det fri, men vi kan forsøge at omdirigere dem og pege dem derhen, hvor de må.«

Stig Freddie Andersen virker ikke lallende optimistisk, når det gælder resultaterne.

»Det er som i resten af samfundet. Størsteparten, måske 75 procent, respekterer de regler, der er. Resten er jo ligeglade,« siger han.

Driftschefen siger også, at det er sjældent, at studerende eller ansatte klager over andres røg på campus.

Læs også: KU kan forbyde al røg, hvis man vil.

Respekten for rygning forbudt-skiltene er tilsyneladende til at overse på campus. Fx vidner efterladte skodder om, at nogen ryger på Juras tagterrasse, et ret hyggeligt uderum mellem to bygninger, hvor der vokser rosmarin i kasser, og de ansatte kan sidde ved borde.

Og her kan man næsten ikke slå sig frem for rygning forbudt-skilte, der tillige indskærper, at rygning mellem bygningerne kan udgøre en brandrisiko.

Mixed messages fra uni?

Mønsteret gentager sig, hvis man besøger nabobyggeriet, hvor en del af de humanistiske uddannelser er lokaliseret.

»Det er jo bare her, alle ryger,« siger en ung mandlig studerende fra endnu en lille gruppe på tre rygere. Han har netop tændt en hjemmerullet cigaret i en atriumgård, hvis eneste vægdekoration er et lille rygning forbudt-skilt. Han har nok ret i sin karakteristik af stedet. Fliserne er fyldt med skodder.

Et stykke væk står en skraldespand med en indbygget og halvt fyldt rist til skodder i mundingen.

»Det er også lidt mixed messages,« siger fyren med den hjemmerullede og peger på spanden, »når man har sat sådan en spand op til at skodde i.«

Hvad ville han mene om et generelt rygeforbud på campus?

»Så ville vi vel gå væk. Man vil jo ikke genere nogen,« siger han.

Hvad med et totalforbud, hvor man slet ikke må ryge i studietiden?

»For autoritært,« siger fyren.

Uniavisens udsendtes jakke er på dette tidspunkt begyndt at lugte lidt af røg, men vi skal lige have et sidste hiv.

For ved hovedindgangen til 2. fase-byggeriet gløder smøgerne også, selv om den tristeste efterårsregn er begyndt at falde. Her har universitetet med en stiplet linje angivet, hvor der må ryges, og hvor rygning er haram. Og de fleste rygere ser ud til at respektere stregerne.

Til gengæld er det lidt svært at se, at linjeføringen på asfalten har den store røginddæmmende virkning. Her er pænt tilrøget.

Forskel på folkeskole- og uni-røg

Lucas, der studerer religionsvidenskab og siger, at han begyndte at ryge, mens han stadig gik i folkeskolen, vil gerne argumentere imod et generelt rygeforbud på campus:

»Vi går jo på en uddannelse for voksne mennesker, så det er vores eget valg og ansvar. Vi er ikke børn, der skal opdrages,« siger han. Desuden ville det blive op ad bakke at indføre et forbud, hvis man ellers ville:

»Jeg vil tro, det ville tage meget lang tid at implementere et totalt rygeforbud – det virker jo heller ikke effektivt på folkeskolerne, der hvor det findes. Hvis man indførte det i dag, ville der nok gå et til to år, før det faktisk havde en effekt.«

Lucas siger, at han og hans med-rygere røg på folkeskolens område, selv om de ikke måtte.

Men et er folkeskolen, som man ikke uden videre kan smide eleverne ud af, så længe der er undervisningspligt i Danmark. Universitetet har friere hænder til at bortvise studerende, der ikke følger reglerne.

»Det kan simpelthen ikke betale sig for universitetet at smide nogen ud, fordi de ryger i undervisningstiden. Det er for dyrt at have os til at gå her, til at de bare kan smide os ud for så lidt,« siger Lucas.

Hans medstuderende fra Religionsvidenskab, Astrid, siger, at det også er op til universitetet at indrette sig, så folk ryger, der hvor man vil have det.

»Hvis man ikke vil have, at folk ryger et bestemt sted, så skal man ikke stille et askebæger der. Så stiller jeg mig selvfølgelig ved askebægeret, for jeg gider ikke smide mit skod på jorden, det er noget svineri,« siger hun.

»Hvis universitetet vil have, at folk ryger andre steder, burde universitetet bygge nogle halvtage i områder væk fra indgangene og steder, hvor ikkerygere opholder sig. For rygere søger mod halvtage – det er derfor vi står her,« siger Lucas og peger op på et smalt udhæng, der delvis beskytter rygerne mod regnen.

»Man gør hvad man kan for ikke at være til gene,« siger Astrid.