Sådan påvirker corona studerende i resten af verden

Artiklen er med forbehold for den konstante udvikling, der pågår.

I Europa befinder tusindvis af universitetsstuderende sig i samme pandemiske båd som danske studerende. Lande, som har lukket ned for undervisning på universiteterne, tæller i hvert fald Norge, Tyskland, Polen, Slovakiet, Østrig, Schweiz, Italien, Holland, Belgien, Frankrig, Spanien og Irland.

I Europa er det dog ikke i alle lande, at de studerendes hverdag står på fjernundervisning eller desinficerede hjemmestudier. Som det ser ud mandag den 16. marts er det i Storbritannien de enkelte universiteter, som beslutter, om de holder coronalukket. Det betyder, at nogle universiteter har omlagt resten af semesteret til onlineundervisning, hvilket rækker hele tre måneder ud i fremtiden. Andre britiske universiteter fortsætter undervisningen, som de plejer, og opfordrer blot studerende til at blive hjemme, hvis de føler symptomer.

Corona i Skandinavien

Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at håndteringen af coronavirus har været forskellig på de to sider af Øresund. Det gælder også på universitetsniveau. På flere af Sveriges universiteter fortsætter undervisningen indtil videre, men Malmø Universitet har udmeldt, at den (med enkelte undtagelser) gøres digital fra onsdag 18. marts. Om dette tiltag spreder sig til alle svenske universiteter, er endnu uvist.

I Finland forventer man, at der tirsdag den 17. marts vil blive vedtaget hastelovgivning, som vil betyde, at alle universiteter lukker fra og med onsdag 18. marts.

I USA sendes studerende hjem

I USA har alvoren også gjort sit indtog på universiteterne. Mindst hundredvis af universiteter har aflyst undervisning eller gjort den virtuel – og Berea University i Kentucky har endda aflyst hele forårssemesteret.

Grinnell College i Iowa har til en række eksamener gjort det valgfrit, om de studerende vil karakterbedømmes eller blot vurderes som bestået/ikke-bestået. Det gøres for at reducere stressniveauet hos de studerende i den ekstraordinære situation.

I et land som USA, hvor mange studerende bor på campus, er virusinddæmningen ikke kun et spørgsmål om fulde eller tomme auditorier. På flere amerikanske universiteter er studerende blevet enten bedt om eller ligefrem påkrævet at forlade campus og tage hjem til deres familier. Denne beslutning har mødt kritik for ikke tage hensyn til de studerende, som ikke har en familie eller andet at tage hen til, eller som ikke har råd til rejsen derhen.

Når uddannelsen koster penge

I Storbritannien og USA er coronakrisen også et spørgsmål om, hvem der skal holde for økonomisk: de studerende eller universiteterne. Når undervisningen aflyses eller gøres virtuel, får de studerende ikke det, de har betalt for med deres tuition fees. Når de skal forlade deres bopæl på campus, rejser der sig et spørgsmål om huslejerefusion.

Nogle universiteter har meldt ud, at de vil dække dele af disse udgifter, men det er ikke tilfældet på alle universiteter. Hvis universiteterne betaler de studerende tilbage, står institutionerne selv tilbage med blødende huller i budgettet, så slagsmålet om pengene er formentlig kun lige begyndt.

Uden for osteklokken

Coronavirussen påvirker selvfølgelig også studielivet uden for den boble, vi kalder ’Vesten’. Indtil videre er landene i Afrika og Latinamerika ikke lige så hårdt ramt som fx Italien, men her findes alligevel eksempler på universiteter, som lukker ned. Både Sydafrika, Kenya, Venezuela og Colombia har lukket ned for al aktivitet på landets universiteter og flere lande i disse regioner er formentlig på vej med lignende tiltag.

I Rusland anbefaler man sine universiteter at holde lukket. I Moskva, hvor de fleste russiske coronatilfælde er, er man gået skridtet længere. Borgmesteren har påbudt byens universiteter at lukke frem til 12. april. Dette træder dog først i kraft fra lørdag den 21. marts.