Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Campus
Melodi Grand Prix — Bliv klogere på hitmageriet i den største musikkonkurrence på Københavns Universitet, MiGP.
Lørdag den 23. februar kan du tænde for dit fjernsyn og se Dansk Melodi Grand Prix 2019. Men har du stadig grand prix-feber, når vinderen, der skal repræsentere Danmark ved Eurovision i Tel Aviv, er fundet, så fortvivl ej! For lørdag den 2. marts løber Musikvidenskabs årlige melodi grand prix af stablen i festsalen på KUA2. Her vil otte håbefulde bands fra Musikvidenskab med næb og kløer, pailletter og modulationer dyste om trofæet og titlen som vinder af
Siden 1993 har studerende på Musikvidenskab givet deres eget bud på den popdyst, vi kender fra fjernsynet. De studerende indsender demoer, bliver udvalgt af en produktionsgruppe og optræder iført temabestemte kostumer foran hundredevis af medstuderende fra hele universitetet. Sammen med et dommerpanel bestående af tre lektorer på Musikvidenskab, typisk med forskellige fagprofiler, bestemmer publikum, hvem der skal løbe med sejren. Det er et show af professionel standard, hvor publikum og MiGP-stjerner er adskilt af et gorillahegn, og, akkurat som i det Eurovisionens grand prix, er der greenroom til VIP’s og musikalsk pauseunderholdning, mens stemmerne tikker ind og gøres op.
Men hvad skal der egentlig til for at vinde MiGP? Hvordan skal et catchy vinderomkvæd strikkes sammen, og hvad skal sangen handle om? Som musikvidenskabsstuderende, tidligere vinder og vært for MiGP (MiGP-ekspert om man vil) vil jeg se nærmere på nogle af de elementer, der går igen hos de bands, der har vundet konkurrencen de sidste fem år. Med disse iagttagelser in mente kan du med andre ord skabe det ultimative MiGP-vinderhit.
Til forskel fra Dansk Melodi Grand Prix bærer sangene i MiGP typisk præg af et humoristisk afsæt. Og skal du skrive et vinderhit, skal det ikke blot være sjovt, men også relaterbart for dine medstuderende. Bandet Alphatweet, der vandt i 2015 med sangen #KUALIV trækker fx med sangens titel på let genkendelige referencer til studielivet på Søndre Campus. Titlen henviser til det hashtag, ledelsen opfordrede studerende til at benytte på de sociale medier omkring studiestart i 2014.
Alphatweet gentager faktisk den samme melodiske linje hele 32 gange i løbet af deres optræden
Temaet skal desuden være aktuelt. I 2018 hed vindersangen BA i Beyoncé og blev fremført af bandet Beyonsus (forsangeren hedder Sus, så kan du selv regne resten ud). Sangen tog udgangspunkt i det omdiskuterede kursus på musikvidenskab Beyoncé, køn og race og den globale mediehype oven på Uniavisens artikel Bliv bachelor i Beyoncé.
Aktualitet gør sig ligeledes gældende hos vinderbandet i 2017, Pussyhat Dolls, der i kølvandet på Donald Trumps præsidentindsættelse vandt med sangen Please Lad Vær, som henvendte sig til den nye præsident. Også musikalsk indeholder denne sang et element, som var særligt oppe i tiden på det pågældende tidspunkt; en rytme som trommerne spiller i omkvædet, kaldt calypso. Du kender den måske fra omkvædet i MØ’s hit Final Song, Justin Biebers Sorry eller Sia og Sean Pauls Cheap Thrills, som alle er udgivet i 2016 og derfor også har været hits i Danmark omkring MiGP i marts 2017.
Sange, der opfordrer til druk og hor, går tydeligvis rent hjem hos KUA-publikummet.
Alphatweet deler begejstringen for øl: ‘Ingen tid til at spise, så det bliver øl i stedet for’, og de er tydeligvis vilde med at gå til fredagsbar. Sidst men ikke mindst, formåede vinderne fra 2014, ska-bandet Das Skapital, at skabe en stemning af at tyre øl til afterski i Østrig med bangeren Ein, Zwei, Drei.
Sørg for at stille med en kvindelig frontfigur, hvis du vil lave et hit. I fire ud af fem bands (Das Skapital er undtagelsen) har kvinder nemlig stået i
Hos Beyonsus ligger det feministiske bl.a. i referencen til Beyoncé, der ses som et feministisk ikon, og i forsangerens fremtræden som en stærk kvinde, der ― iført pink tøj og en guldkrone på hovedet ― selv vælger, om hun vil tage en ekstra bachelor for at blive BA i Beyoncé (selvom hun er kandidatstuderende og uddannelsesloftet eksisterer). Sangen begynder ligeledes med en opfordring til alle kvinderne i salen: ‘Come on ladies now let’s get in formation’, som Queen B selv har formuleret det.
Det ultimative vinderhit følger en form, som vi tit ser i popsange, og som sangene til Dansk Melodi Grand Prix på lørdag næsten med garanti også følger i større eller mindre grad. Den kaldes udvidet popform, og du kender den sikkert. En variation kunne være: vers-omkvæd-vers-omkvæd-c-stykke-omkvæd.
Denne form følger de fem vindersange mere eller mindre, nogle med tilføjelsen af en ‘bro’, som leder fra vers til omkvæd. Formen er måske ekstra anvendelig i netop en konkurrence som denne, da den bygger på gentagelse og derfor giver publikum mulighed for selv at mestre og istemme sangen.
Og så er der omkvædet. Det klimatiske omkvæd, som der bygges op til, og som vi længes efter at høre på ny, når det første gang ender. Det ultimative vinderomkvæd skal baseres på en relativ kort og enkel melodilinje, som gentages igen og igen, og som er nem at synge med på. Alphatweet, Das Skapital og Bodegabanden gør tydeligt brug af dette snedige trick, som højst sandsynligt resulterer i, at lytteren aldrig vil glemme dette ene, vanedannede hook.
Alphatweet gentager faktisk den samme melodiske linje (som bl.a. synges med omkvædsteksten ‘det’ mit #KUALIV’ hele 32 gange i løbet af deres optræden. Hos Das Skapital gentages hooket hele 29 gange, og BodegaBanden gentager deres 20 gange.
Hvis du har set Dansk Melodi Grand Prix har du helt sikkert også lagt mærke til det, når sangene modulerer, for jeg vil vove at påstå, at det hører melodi grand prix-genren (eller virkelig corny popsange fra 90’erne) til. Og hvis du ikke kender det fra melodi grand prix, har du helt sikkert hørt det i Beyoncés Love On Top, hvor omkvædet modulerer, hvad der minder om en milliard gange til sidst, så Beyoncé for alvor kan vise os sine vokale skills.
Når der sker en modulation, betyder det kort fortalt, at sangens toneart ændres i løbet af et nummer; i en MiGP-sammenhæng flyttes sangens toneart typisk en halv eller en hel tone op. Det sker tit i forbindelse med en gentagelse af omkvædet og efter et eventuelt c-stykke (jævnfør udvidet popform), sådan at det hele bliver lysere og derfor oftest mere klimatisk og episk.
Selvom Ein, Zwei, Drei faktisk ikke modulerer, er det ikke reglen, men undtagelsen. Det er nemlig meget sjældent, at en MiGP-sang ikke modulerer. Det musikvidenskabelige publikum forventer det nærmest, og når det sker, vil der i kor opstå den traditionelle modulationsskål.
Fire ud af de fem analyserede vinderbands har valgt at foretage en modulation, og i både Beyonsus’ og Alphatweets vindersange sker det ad flere omgange.
Modulationerne i #KUALIV er især interessante, for de snyder os en smule: Sangen starter i tonearten F-dur og slutter faktisk også i F-dur på trods af, at tonearten modulerer en halv tone op hele to gange. Det kan forklares med, at sangen inden da har moduleret en tone ned i slutningen af c-stykket nærmest helt uden, at lytteren bemærker det. Så kan vokalisterne helt ubesværet og overskudsagtigt modulere op igen ad flere omgange (vi kan jo ikke allesammen synge som Beyoncé).
To ud af de fem vinderbands har det atypiske instrument, en keytar, med på scenen (der af udseende bedst kan beskrives som en krydsning mellem et keyboard og en guitar). Coincidence? I think not.
Så er det ellers bare om at give dig i kast med hitmageriet.