Sandøe: Jeg er et rodehoved, men ikke uærlig

Peter Sandøe burde som filosof og professor i bioetik have gode forudsætninger for at kende forskel på rigtigt og forkert, men alligevel er det netop anklager om dårlig videnskabelig moral, der nu truer med at ødelægge hans ellers gode ry og rygte som forsker.

Ifølge Dagbladet Politiken har Sandøe således spillet en dobbeltrolle i sit arbejde med at forbedre grisenes vilkår i dansk landbrug.

Baggrunden er, at 25.000 pattegrise dør dagligt, fordi landbruget har fremavlet søer, der får så mange pattegrise, at mange af dem dør af kulde, sult eller klemmes ihjel.

Problemet er, at Sandøe var formand for en arbejdsgruppe nedsat af Justitsministeriet, der skulle komme med anbefalinger til, hvordan svineavlen i Danmark kan foregå etisk forsvarligt for dyrevelfærden, og at han samtidig deltog i et forskningsprojekt finansieret af svineindustriens Videncenter for Svineproduktion, der ønskede at påvirke arbejdsgruppens konklusioner.

Læs beskrivelse af sagens forløb her.

Har dummet mig

Peter Sandøe erkender, at han skulle have oplyst Justitsministeriet i utvetydige vendinger om den mulige interessekonflikt.

Godt nok skrev han til de øvrige medlemmer af arbejdsgruppen, at han var »involveret i et fagligt udredningsarbejde om velfærdsmæssige og etiske problemstillinger i relation til avl af store kuldstørrelser hos grise, der udføres af en gruppe forskere fra Scottish Agricultural College, KU LIFE og Videncenter for Svineproduktion.«

Han mener også, at han på et møde i en underarbejdsgruppe, hvor der var repræsentanter for Justitsministeriet til stede, har fortalt om projektet, og hvem der betalte for det.

»Bagefter kan jeg godt se, at det var dumt, at jeg ikke skriftligt fortalte ministeriet, at projektet var betalt af Videncenter for Svineproduktion. Spørger du mig, om jeg er et rodehoved, er svaret ja, men spørger du, om jeg er uærlig og købt af industrien, er svaret nej. Jeg burde helt sikkert have haft mere orden på sagerne, end jeg har haft, men jeg er ikke blevet betalt af svineindustrien til at levere et bestemt forskningsresultat,« siger Peter Sandøe, der tilbyder at fremlægge sine skatteoplysninger for de seneste tre år for at dokumentere sin påstand.

Ikke andet end honorarer på nogle få tusinde kroner er at finde på listen.

Nej til aflønning

Han forklarer, at han netop af habilitetshensyn takkede nej til at lade sig lønne af projektmidler for sin del af arbejdet i projektet.

»Min vigtigste opgave har været at kommentere de forskellige skriftlige bidrag, som kom ind, og arbejde med strukturen i rapporten. Jeg har også været mødeleder på alle de videokonferencer, vi holdt, så jeg har vel egentlig været en slags projektleder,« siger Sandøe.

Center for Bioetik og Risikovurdering (CeBRA) på Københavns Universitet, som Sandøe er daglig leder af, fik derimod 64.107 kroner til aflønning af en lektor ved Fødevareøkonomisk Institut, mens samarbejdspartneren Scottish Agricultural College (SAC) fik knap 550.000 kroner af Videncenter for Svineproduktion for rapporten.

»Penge interesserer mig virkelig ikke et klap, og jeg har altid konsekvent sagt nej til at modtage legater og lignende fra landbruget. Derfor har jeg heller ikke rigtig nogen privatøkonomiske interessekonflikter at deklarere,« tilføjer han.

Ingen indblanding

Sandøe sikrede sig også med en kontrakt mellem Center for Bioetik og Risikovurdering og Videncenter for Svineproduktion (VSP), at landbrugsfolkene ikke kunne bestemme over resultaterne fra forskningsprojektet – eller det mente han i hvert fald.

»VSPs ledelse har ret til at se og kommentere udkastet til projektrapport og andre publikationer, som kommer ud af projektet, men har ikke nogen ret til at blande sig i den endelige beslutning om, hvad der skal publiceres,« står der i kontrakten, som Sandøe har udleveret til Universitetsavisen som dokumentation (se kontrakten nederst.)

Men Scottish Agricultural College indgik samtidig sin egen separate kontrakt med VSP.

Heri står der, at formålet med projektet er at »fremskaffe resultater og oplysninger, der gavner den danske svineindustri, og som har mulighed for at påvirke politikere og beslutningstagere på nationalt og internationalt niveau.«

Uprofessionel kontrakt

Peter Sandøe kalder formuleringen uprofessionel, men han bed ikke mærke i ordlyden, da han havde lejlighed til at skimme skotternes kontrakt igennem.

»Tingene er åbenlyst gået for stærkt, men jeg må fastholde, at det ikke er min kontrakt, og at jeg derfor heller ikke har underskrevet den. Jeg troede, at jeg havde sikret mig med min egen aftale, og da Scottish Agricultural College er et elitemiljø inden for landbrugsforskningen, kan jeg umuligt forestille mig, at de vil gå ind i et forskningsprojekt for at tækkes svineindustrien eller for at tjene 500.000 kroner,« siger han.

Sandøe tilføjer, at det er normal praksis i forbindelse med forskningsprojekter, der er betalt af industrien, at bevillingsgiveren får mulighed for at kommentere resultaterne undervejs, men at det er forskerne, der i sidste ende skriver konklusionerne.

Rapport er kritisk

Tænkte du ikke, at det var uheldigt at indgå et samarbejde med svineindustrien samtidig med at du var formand for en arbejdsgruppe, der skulle komme med anbefalinger til de politikere, der besluttede om reglerne for svineproduktion skulle strammes?

»Nej, industrisamarbejde er den eneste måde, vi som forskerne kan skaffe de data, som er nødvendige for vores arbejde, og det står direkte i universitets strategi, at vi skal øge samarbejdet, og dekanerne minder konstant os forskere om, at vi skal samarbejde og skaffe flere eksterne midler, så hvad er det præcis, jeg har gjort galt?« svarer Peter Sandøe.

Han opfordrer sine kritikere til at læse rapporten, der er kommet ud af forskningsprojektet, grundigt igennem.

»Den er en kritisk gennemgang af svineavlen i Danmark, og i løbet af den næste måned får vi indsendt to artikler til et internationalt tidsskrift. Om det lykkes os at få optaget fagfællebedømte artikler på baggrund af resultaterne, må for mig at se være kriteriet for, om vores arbejde har været lødigt. Så længe samarbejdet med industrien ikke foregår på en usaglig måde, men derimod handler om at skaffe ny viden og dermed sikre et fagligt grundlag at træffe beslutningerne på, ser jeg ikke problemet,« siger han.

Tab af troværdighed

Peter Sandøe tager det ikke så tungt, at han måtte trække sig som formand for Det Dyreetiske Råd som konsekvens af Politikens artikler, men han er skuffet over, hvad han opfatter som manglende opbakning fra universitetets side.

»Min institutleder har været fantastisk, men højere oppe i systemet er det mit indtryk, at der har været kø ved håndvasken. Der er ingen tvivl om, at mit renomme har lidt et knæk, og at jeg i dag fremstår som en mindre troværdig person i almindelige menneskers øjne, og det er jeg selvfølgelig rigtig ked af,« siger han.

clba@adm.ku.dk