Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen
—
Videnskab
Forskningsbevillinger — 29 fremragende unge forskere kan realisere original forskning for i alt 165 millioner kroner. Af dem kommer halvdelen fra Københavns Universitet.
Danmarks Frie Forskningsfond fordeler 165 millioner kroner til 29 excellente yngre forskere med originale idéer og forskningslederambitioner onsdag den 22. november 2017.
15 af årets prismodtagere er fra Københavns Universitet og kan nu kalde sig DFF Forskningsledere med mulighed for at lede eget forskerteam og gennemføre forskning på højt internationalt niveau.
En bevilling ligger typisk på mellem 5,5 og 6 millioner kroner inklusiv
Ved årets uddeling er 388 ansøgninger reduceret til 29 på baggrund af international, faglig bedømmelse i fondens råd og interview. Det giver en succesrate på 7,5 %, hvilket ifølge DFF har udløst et ekstremt højt niveau i ansøgerfeltet i år.
Projektet handler om sociale mediers kommunikative funktioner i familien. Det belyses gennem etnografiske observationer og analyser af forskellige familiemedlemmers hverdagssprogbrug på og omkring sociale medier. Projektets data indsamles i ti familier, der er udvalgt på baggrund af tre måneders etnografi blandt unge i to gymnasieklasser i København. Gennem en analyse af, hvordan disse familier rent faktisk bruger og taler om sociale medier, undersøger projektet endvidere, hvordan sociale medier påvirker familiesocialisering – nærmere betegnet de sproglige og sociale aktiviteter og kulturer, der konstituerer en familie. Projektet biddrager således med ny viden om, hvordan sociale medier påvirker måden at være familie på i dag. Projektet tilbyder ikke kun ny viden til forskning, men vil ligeledes kunne frembringe en betydelig viden om sociale medier og familieliv generelt.
I dette projekt tilstræber jeg at forstå, hvordan sammensætningen af diæt påvirker immunresponset på tarmparasitter. Det er et multidisciplinært projekt, hvor vi vil anvende teknikker fra kemi, immunologi, parasitologi og husdyrvidenskab til at forstå, hvordan sammensætning og opbygning af bioaktive indholdsstoffer i kosten interagerer med celler fra immunsystemet. Projektet vil omfatte undersøgelser i cellekulturmodeller, mus og grise, hvor vi i sidste ende undersøger, om vi kan udvikle kosttilskud, som forbedrer dyrenes sundhed under en parasitinfektion.
Projektet handler om algoritmer og datastrukturer for netværk. En algoritme er en opskrift på, hvordan et givet problem løses, typisk af en computer, mens en datastruktur er en måde at strukturere data på, så det effektivt kan tilgås og opdateres. Et konkret eksempel på et netværksproblem er at finde den bedste rute fra A til B i et vejnet, noget som har anvendelser i f.eks. GPS-software. Et andet eksempel er at finde den billigste måde at forbinde brugere på i et kommunikationsnetværk, så de alle kan kommunikere med hinanden. Projektets mål er at udvikle nye algoritmer og datastrukturer for sådanne problemer, der bruger mindst mulig tid og plads (RAM og/eller diskplads), også i det tilfælde hvor netværket kan ændre sig over tid – vejarbejde kan f.eks. betyde, at den tidligere bedste rute fra A til B ikke længere er gyldig.
De fleste familier har eller har haft en hemmelighed. Om det uægte barn, der måtte bringes af vejen, oldemoren, hvis sindssygdom blev bortforklaret, eller onklen, der levede skjult som bøsse. Hemmeligheder kan binde familier sammen, men de kan også skabe splid og splittelse. Projektet undersøger, hvad hemmelighederne siger om familien som institution og om familiens forhold til det omgivende samfund. Fokus er på midten af 1900-tallet, da samfundet gennemgik dramatiske forandringer, og velfærdsstaten blev konsolideret. Hvornår har hemmeligholdelse ydet beskyttelse, og hvornår har det været en form for undertrykkelse? Hvordan har skiftende sociale normer, lovgivning og offentlige myndigheders praksisser påvirket familiers håndtering af viden om sociale tabuer – og omvendt? Og hvordan kan man undersøge intime aspekter af menneskers liv på etisk forsvarlig vis?
Mit projekt har til formål at identificere de klimatiske og økologiske faktorer, der bestemmer kvælstoffikseringens størrelse i mos. Mosser bidrager væsentligt til økosystemproduktivitet i naturlige økosystemer som arktisk tundra og tropiske tågeskove, og de fleste mosser koloniseres af bakterier, der fikserer atmosfærisk kvælstof og derved omdanner det til plantetilgængelig form. Sammen kan de bidrage med mere end halvdelen af den samlede tilførsel af kvælstof til naturlige økosystemer. Men vi ved ikke, hvordan kvælstoffiksering i mos og dermed næringsbudgetterne for økosystemerne vil blive påvirket af klimaændringer. For at udfylde disse huller i vores viden vil min gruppe bruge nye teknikker til at opnå en bedre forståelse af processerne og dermed bedre kunne forudsige, hvordan denne vigtige økosystemfunktion påvirkes i fremtiden.
Det øgede antal tungtopløselige lægemiddelstoffer i de farmaceutiske udviklingspipelines udgør en af de største udfordringer i den farmaceutiske videnskab, da kun et opløst lægemiddelstof har en effekt. For at øge opløseligheden kan man benytte den amorfe form af et lægemiddelstof, men den største bekymring er, at den amorfe form er termodynamisk ustabil, hvilket kan ophæve opløselighedsfordelen ved opbevaring over længere tid. For at overkomme dette problem sigter dette projekt mod at udvikle en ny type af orale lægemiddelformer, der bruger mikrobølgestråling til at ”amorfisere” lægemidlet inde i tabletformuleringen. Da lægemiddelstoffet blot amorfiseres umiddelbart før administrering, er det muligt at opnå en lægemiddelform, der er fysisk stabil under opbevaring og letopløselig efter ”aktivering”.
Broken Grammar and Beyond sammenligner grammatiske afvigelser i tekster, der er skrevet af personer med dansk som modersmål (primært gymnasieelever) og af personer med dansk som fremmedsprog (kursister på sprogskoler). En grammatisk afvigelse kan f.eks. være, når der er et ”r” for meget i ”vi skal kører”. Vi undersøger først, hvilke typer af grammatiske afvigelser der forekommer i skriftsproget hos de to grupper, og hvor hyppigt de forekommer. Dernæst undersøger vi, hvordan sprogbrugere reagerer på grammatiske afvigelser fra de to grupper, dvs. om de læser langsommere og forstår tekster dårligere. Endelig bruger vi hjerneskanninger til at undersøge hjernens arbejde med grammatiske afvigelser.
Forståelsen af de kemiske ændringer, der sker i proteiner, som fødevareprocessering forårsager, er mangelfuld på grund af den analytiske udfordring, der er ved karakterisering og kvantificering af proteinmodifikationer. Eksisterende metoder er baseret på nedbrydning af proteinerne og separation før detektion for at kunne karakterisere og kvantificere proteinmodifikationer. Det er meget tidskrævende og kan introducere artefakter og upræcise resultater. I projektet vil vi udvikle metoder til karakterisering og kvantificering af proteinmodifikationer direkte i fødevaren ved levetidsfluorescens-spektroskopi og avanceret multivariat data-analyse. Vi vil herved kunne bestemme effekten af processering på proteinerne hurtigere og mere præcist.
Te er den drik i verdenen, der drikkes mest af næstefter vand. Men hvad er bæredygtig te, og hvordan certificeres det? I vores dagligdag møder vi flere og flere varer der er certificerede, men ved vi egentlig, hvad MSC i køledisken, FSC på mælkekartonen, UTZ på chokoladen og FLO på kaffen betyder? SUSTEIN vil afdække hvad der faktisk foregår indenfor bæredygtigheds-certificering; Vi vil forstå, hvordan der konkurreres på bæredygtighed og hvordan bæredygtighed går hen og bliver en vare i sig selv. Vores ambition er at sætte en ny teoretisk dagsorden for at forstå bæredygtigheds-standarder i et globalt perspektiv.
Regnskovene i Eastern Arc bjergene i Kenya og Tanzania besidder en utrolig høj artsdiversitet, inklusiv en masse arter der udelukkende findes her. Ved at analysere den komplette arvemasse fra en række af disse endemiske Eastern Arc arter vil projektet forsøge at afdække, hvilke evolutionære mekanismer, der er ansvarlige for den tårnhøje biodiversitet. Kan den genetiske artsdannelse f.eks. kobles til forhistoriske klimatiske eller geologiske begivenheder, og hvornår skete det? Evolutionære processer sætter spor i DNA’et, og det er her, vi skal finde svarene!
Mobiltelefoner er en integreret del af vores hverdag, og nyere tal viser, at en stor andel af unge mennesker får deres søvn afbrudt af mobilaktivitet om natten. Søvnen er essentiel for vores fysiske og mentale funktion, og forskningsprogrammet har til formål at dokumentere de sundhedsmæssige konsekvenser af mobilbrug om natten. Projektet arbejder ud fra en hypotese om, at afbrudt søvn som følge af mobilbrug kan medføre en række helbredskonsekvenser såsom øget sårbarhed overfor infektion, øget risiko for fedme og diabetes samt dårligere mentalt helbred og nedsat fertilitet. Med henblik på at teste den hypotese etableres et stort datamateriale, som har til formål at følge 1000 unge menneskers mobilbrug ved hjælp af en ny metode til automatisk at opsamle mobilsignaler. Det kombineres med omfattende kliniske undersøgelser og gentagne spørgeskemaundersøgelser.
Projektet handler om kollaborativ uærlighed – koordineret uærlig opførsel af to eller flere personer, som derved søger at maksimere deres individuelle nytte – er et kendt fænomen med markant negative virkninger (f.eks. bestikkelse, sort arbejde, utroskab). Nylige eksperimenter har vist, at grupper varierer ganske kraftigt med hensyn til, hvordan kollaborativ uærlighed finder sted, og at nogle aktører skifter fra ærlighed til uærlighed på grund af signaler fra andre. Med projektet vil vi for første gang systematisk undersøge, hvilken rolle aktørers personlighedstræk spiller for kollaborativ uærlighed.
Helt overordnet set handler projektet om undersøgelsen af geometriske rum vha. ligningerne for optimale geometriske former. Et håndgribeligt eksempel på sådanne er de korteste veje mellem givne nære punkter på en overflade, f.eks. jordkloden – disse kaldes geodætiske kurver. De opfylder en differentialligning, som kan bruges til at studere deres egenskaber. Tilsvarende kan man tænke på sæbefilm, som lokalt har mindst muligt areal – mere generelt kaldes de minimalflader. I jagten på sådanne kan man bruge dynamiske processer som søger at finde dem. Imidlertid løber man ind i store problemer i form af singulariteter, hvor den matematiske beskrivelse bryder sammen. Projektet handler om at afgrænse mængden af singulariteter fra to sider: Dels at lave nye eksempler på singulariter, dels at bevise at bestemte andre singulariteter ikke kan opstå.
Projektet handler om at forstå, hvordan et bestemt protein i cellemembranen fungerer på et molekylært niveau. Dette protein tillader natrium, som bl.a. er en stor bestanddel af bordsalt, at passere ind i cellerne og dermed ændre cellefunktionalitet og signalering. Proteinet er livsnødvendigt for pattedyr, og dens dysfunktion kan medføre alvorlige sygdomme. På trods af denne viden har vi kun en rudimentær forståelse af, hvordan proteinet egentlig fungerer, og hvordan det er reguleret. Det er derfor af stor betydning for menneskets sundhed at opnå forståelse af, hvordan dette protein fungerer.
Mit projekt handler om at optimere produktionen af højværdistoffer fra planter i grønne mikroorganismer. Jeg vil fokusere på dannelsesvejen af Forskolin, hvilket er et diterpenoid som produceres i rødderne på planten Coleus forskohlii og kan bruges til behandling af grøn stær og hjerte-kar-sygdomme. Hypotesen er, at enzymerne, der er involveret i dannelsen af forskolin, organiseres i veldefinerede komplekser. Jeg vil isolere disse komplekser og karakterisere dem med Nativ Massespektrometri og Kryo Elektronmikroskopi. Jeg vil finde de komponenter, der er nødvendige for at stabilisere enzymkomplekserne. Denne viden vil jeg bruge til at producere forskolin i grønne mikroorganismer ved at dirigere metabolismen imod forskolin og mindske frigivelsen af uønskede mellemprodukter.
Målet om at blive forskningsleder øger mobiliteten blandt danske forskere og tiltrækker samtidig udenlandske forskertalenter til danske universiteter primært fra Europa, men også fra Kina og Chile.
Ud af 29 kommer ni fra andre lande end Danmark og får fast tilknytning til et dansk universitet, hvor de i de kommende år skal udfolde forskningsidéer med forankring i danske forskningsmiljøer. Tidligere på året meddelte Danmarks Frie Forskningsfond, at mange forskere med fondens bevillinger i ryggen har succes med at opnå bevillinger fra Det Europæiske Forskningsråd og bidrager til at styrke internationalt forskningssamarbejde.
Det er de forskningsfaglige råd for henholdsvis Teknologi og Produktion og Natur og Univers, der har oplevet størst søgning i 2017. Ved årets uddeling står forskningsområderne for flest bevillinger til henholdsvis syv og seks projekter.
Danmarks Frie Forskningsfond forventer at afsætte i omegnen af 205 millioner kroner i 2018 til sit excellenceinitiativ med henblik på at fremme de mest originale idéer og initiativer i dansk forskning.