Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
VALDEBAT - Universiteterne optræder stort set kun i valgkampen som en rekvisit i diskussionerne om, hvordan man bedst skaber vækst. Uniavisen tog til valgdebat og spurgte, om politikerne helt har glemt, hvad der foregår på universitetet.
Det virker næsten taktløst at stille et spørgsmål om universitetet til en valgdebat. I hvert fald, hvis spørgsmålet ikke handler om penge.
Universitetet er et politisk udkantsområde, og hvis det endelig finder vej til valgkampen, er det for at diskutere, hvordan det bedst fungerer som vækstmotor for samfundet.
Jovist, partiernes relevante ordførere kan altid lire et standardsvar af: »Jo, der skal også være plads til fri forskning,« »mere kvalitet i undervisningen,« »afskaf bureaukratiet i en ruf,« og – vækst.
LÆS: Hvorfor er flere penge altid bedre?
Men på universitetet er der mange, der ikke ser sig selv som vækstmotorer. Her vil man studere for at studere, forske for at fordybe sig.
Man vil have lov til at lave seksten fejlslagne forsøg, der ikke giver skyggen af profit, før man rammer plet og ens forskning – måske – begynder at give en form for økonomisk afkast.
Det virker generelt ikke som om, folketingspolitikerne nærer de store visioner for universiteterne. Taler politikerne kun om universitetet som en økonomisk drivkraft, fordi de ikke ved – eller har glemt – hvad der egentlig foregår på universitetet?
Det spørgsmål tager Universitetsavisen med til valgdebat, da ni folketingskandidater (se boks til højre) rykker valgkampen inden for i Festsalen på Københavns Universitet.
Ret skal være ret. Stig Grenov, der er partikammerat med Folketingets kristendemokratiske lone rider, Per Ørum Jørgensen, hiver faktisk uopfordret universiteterne ind i debatten:
»Der bruges nu mere tid på at lave bureaukrati end på at forske og undervise. Vi skal tjene penge på, at de studerende kan tænke selv,« siger Grenov. Det får han et bifald for.
Inden debatten drejes ind på udenrigspolitik, flygtningepolitik og værdipolitik, får Uniavisen ordet og spørger, hvor de universitære visioner er parkeret henne.
Nick Hækkerup (S) skærer for:
»Jeg mener nu nok at vide, hvad der foregår på et universitet, jeg har trods alt skrevet min ph.d. her på stedet. Det handler om, at vi skal få den offentlige og den private sektor til at spille bedre sammen. Nogle af de ting, der kan effektivisere samfundet og skabe vækst, kommer jo fra universitetet.«
Johanne Schmidt-Nielsen (Enh.) tager over:
»Hvis jeg forstår dit spørgsmål korrekt, så drejer det sig selvfølgelig ikke kun om, at universitetet skal skabe vækst. Når det er sagt, så har jeg ikke lyst til at gå meget konkret ind i, hvad der skal foregå på universiteterne. Det synes jeg sådan set, politikerne har blandet sig nok i.«
»Men det er vigtigt at skabe de rette fysiske og demokratiske rammer. For eksempel tror jeg, at Penkowa-sagen kunne have været undgået, hvis ledelsen havde været nødt til at stå til ansvar overfor de studerende. Det er demokratiet, der skal få universitetet til at sprudle,« siger dagens ene kvindelige paneldeltager.
LÆS: Opsummering af seks sager mod Milena Penkowa
Anders Samuelsen (LA) er enig i, at bureaukratiet skal mindskes, det står i det partiprogram, hans søster, Mette Bock, tidligere prorektor for Aarhus Universitet, har udarbejdet. Og Lars Barfoed (K) erkender, at universiteterne er andet end en pengegenerator:
»For eksempel skal humaniora også bruges til at fastholde vores kultur,« siger han.
LÆS: Det vil partierne med universitetet.
Det bliver Manu Sareen (R), der runder af. Han taler også kort om penge, og om, at det er vigtigt, at de kommer hele vejen fra statskassen ud til universiteterne.
ser@adm.ku.dk