Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Campus
For et år siden besluttede postdoc Ana Filipa Correia da Silva sig for at satse på en forskningskarriere i Danmark. Det har været let for familien at falde til, men det har taget tid at lære at læse kollegaernes kropssprog.
Første gang jeg var i København, var for tre år siden til en konference. Jeg kunne virkelig godt lide byens afslappede stemning. Jeg observerede danskerne og noterede mig, hvor familievenlig byen er. Jeg så en masse mødre gå rundt med deres små børn, og jeg syntes, alle så lykkelige og glade ud. Deres ansigter var fulde af smil, og børnene løb rundt og havde det godt.
Her er en langt mere positiv stemning end i Portugal, hvor alle er ekstremt stressede. En arbejdsuge i Portugal er på 40 timer, og fordi vi har en obligatorisk frokostpause på to timer (som vi selv betaler), arbejder vi 10 timer om dagen. Derfor har de fleste først fri klokken 19, hvor alle skal skynde sig hjem og hente børn. Jeg var heldig at arbejde tæt på vores bolig. Men for andre med lang transporttid er det næsten umuligt at få arbejde og familieliv til at hænge sammen.
Nyt perspektiv
På Københavns Universitet besætter udlændinge mere end hver tredje forsker- og underviserjob.
I denne serie kan du møde nogle af dem og læse, hvad de tænker om at arbejde på Københavns Universitet.
Hvordan er arbejdskulturen her i forhold til i de lande, de kommer fra? Hvad har overrasket dem mest? Og hvordan vil de beskrive deres danske kollegaer?
Jeg vidste, at kvaliteten af den forskning, I laver i Danmark, er høj, fordi jeg allerede havde et samarbejde med Aalborg Universitet, mens jeg forskede i Lissabon. Jeg var derfor ikke i tvivl om, at det ville gavne min karriere at arbejde her. Og med udsigt til et liv med mere tid til familien, tænkte jeg, at det ville være godt for alle, hvis familien rykkede til Danmark.
Som forsker har man uanede muligheder på Københavns Universitet. Her er en kæmpe variation af kurser og fag, og det faglige niveau er højt. Det er langt bedre, end jeg havde turdet håbe.
Den danske arbejdskultur er meget anderledes end i Portugal. Jeg er vant til, at der bliver snakket meget på kontoret. Måske også for meget. Vi er ikke lige så effektive i Portugal, som I er. Danskere er meget fokuserede på deres arbejdsopgaver. I Portugal går den første time om morgenen med at hilse og snakke med kollegaerne. Man er venner med sine kollegaer, så arbejdet og det sociale liv glider ligesom sammen. Måske også fordi vi bruger de fleste af vores vågne timer på arbejdspladsen.
Hvis en dansk kollega ser alvorlig ud og virker stille, er det som regel ikke, fordi der er noget galt.
Jeg savner den varme følelse, jeg havde, når jeg mødte på arbejde i Portugal, og alle råbte ’godmorgen’. Danskere er meget private og ikke så åbne som portugisere. Men samtidig er mine danske kollegaer utrolig søde og omsorgsfulde. Når danskere lukker op, er de meget dybe og åbenhjertede. I Portugal er det anderledes. Vi er meget udadvendte, men måske lidt mere overfladiske. Som udlænding kan det være svært at aflæse danskeres kropssprog. Men efter et år er jeg ved at lære det. Hvis en dansk kollega ser alvorlig ud og virker stille, er det som regel ikke fordi, der er noget galt. Ofte er vedkommende blot koncentreret om sit arbejde.
LÆS OGSÅ: »Jeg kan godt lide, at danskere investerer tid i det sociale«
Har man en dårlig dag eller er syg, kan man være sikker på at få omsorg af sine kollegaer. Fra at være fuldstændig optaget af deres arbejde, er danskerne der hundrede procent for én, hvis man har brug for deres hjælp. Det er noget af det, jeg har lært i det år, jeg har været på Københavns Universitet: Danskere gør altid deres bedste, uanset om de arbejder, drager omsorg for en kollega eller fester.
Jeg er imponeret over de danske studerende. De er meget selvstændige og engagerede. De møder velforberedt og giver ikke op, selv om der er noget, der er svært. Samtidig har de et fantastisk gåpåmod. Jeg tror, det kommer af det danske skolesystem. Folkeskolen lærer børnene at tage initiativ og tænke selv. På den måde er de godt rustet, når de skal ud i verden.
Ana Filipa Correia da Silva
/ Alder: 39 år
/ Kommer fra Portugal
/ Postdoc (inden for mikrobiologi)
/ Bor på Østerbro med mand og to børn på 4 og 6 år
/ Var indtil for et år siden ansat på universitetet i Lisabon
/ Har boet i Danmark siden 2018, hvor hun er ansat i en postdoc-stilling på Biologisk Institut på Købehavns Universitet
Manglen på naturligt lys om vinteren er det sværeste ved at bo i Danmark. Man bliver så træt, når det er mørkt allerede klokken 15.00. Kulden om vinteren kan jeg til gengæld sagtens klare. Fordelen ved København er, at man kan cykle og gå til alting, så man bevæger sig hele tiden og føler sig ikke kold.
I ser fredfyldte og tilfredse ud.
Det bedste ved at arbejde og bo i Danmark er al den tid, man har. Her er virkelig en god balance mellem arbejde og familieliv. Det er ikke bare noget, man siger. Og så er det rart at være en del af et trygt samfund, og som passer på én.
Det har været en kæmpe gave for børnene at flytte hertil. I Portugal var de først hjemme klokken 20.00 hver dag. Nu har vi masser af tid sammen i hverdagen som familie. Børnene får meget mere nærvær og opmærksomhed og er faldet godt til i deres børnehave. De har fået gode venner og har det rigtig godt her.
Her er en anden tryghed om fremtiden. Det er tydeligt at aflæse i ansigterne, når man sidder i metroen. Danskernes ansigter er ikke så bekymrede. I ser fredfyldte og tilfredse ud. I Portugal er ansigterne langt mere stressede. Både fordi hverdagen er mere hård, og fordi der er konstant økonomisk usikkerhed.
LÆS OGSÅ: Set udefra: Danskerne siger tingene direkte og uden omsvøb
Mit første år i København har lært mig, at leve livet på en mere simpel måde. Danskerne er mestre i at få det bedste ud af hverdagen. I ser en høj kvalitet i bare at sidde i en park med jeres børn efter arbejde eller cykle en tur. Det er en stor gave.