Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
Strategi — De studerende føler sig hverken »hørt eller taget seriøst.« Men KU’s ledelse og VIP-repræsentanterne lover, at både bæredygtighed og trivsel får fokus i det strategiske arbejde frem mod 2030 – også selv om ingen af de to dagsordener fik deres egen ’søjle’ i den endelige ordlyd.
Torsdag 14. december landede Københavns Universitets 2030-strategi.
Strategien har fået titlen Til gavn for flere og består af tre bærende strategiske ambitioner, nemlig: 1) KU skal være det bedste sted for de bedste ideer, 2) KU skal være et innovativt og løsningsorienteret universitet, og 3) KU skal være en livslang læringspartner.
»Vi er meget glade og stolte af den strategi, vi har fået. Det er et sindssygt meningsfuldt tidspunkt at vende vrangen ud på Københavns Universitet og sige, at vi skal være Til gavn for flere i bredeste forstand,« siger Kristian Cedervall Lauta, som er prorektor for uddannelse, KU, til Uniavisen.
Der er behov i samfundet, som universitetet gerne vil møde
Kristian C. Lauta, prorektor for uddannelse
LÆS OGSÅ: Her er KU’s 2030-strategi
Strategien, som kan læses på KUnet i sin fulde længde, præsenteres i videobidder af rektor, Henrik C. Wegener, prorektor for uddannelse, Kristian Cedervall Lauta samt prorektor for forskning, David Dreyer Nielsen. I alle videoer ledsages de tre KU-ledere af erhvervsfolk.
Hvorfor præsenterer I strategien sammen med repræsentanter fra erhvervslivet? Hvilket signal sender det?
»Det er et ønske, at vi har en strategi, der i højere grad imødekommer samfundets behov. Det er ikke så vigtigt, at det lige er erhvervsfolk, vi præsenterer strategien med. De er eksempler. Vi prøver blot at signalere, at der er behov i samfundet, som universitetet gerne vil møde.«
Undervejs i processen har de foreløbige strategiudkast mødt stor modstand. Særligt fra Den Grønne Ungdomsbevægelse, der fra begyndelsen har været utilfreds med, at bæredygtighed og trivsel ikke optræder som selvstændige strategiske ambitioner.
Der er ingen tvivl om, at det her har tændt en vrede og en ild i de studerende. Kampen er på ingen måde slut
Caroline Bessermann, aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse
»Vi er helt utroligt skuffede. Strategien er jo landet nærmest fuldstændig, som den så ud i oktober, til trods for, at der er kommet hele 80 høringssvar, der samlet indikerer, at universitetets befolkning ønskede langt mere bæredygtighed og trivsel i den nye strategi,« lyder det fra Caroline Bessermann, studerende og aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse.
LÆS OGSÅ: »Det gør mig faktisk rigtig bange, at ikke engang Københavns Universitet tager det her alvorligt«
»Universitetet skal forestille sig at være demokratisk. Det er uforståeligt, at strategien er landet som den er, efter al den kritik og modstand, bestyrelsen har modtaget undervejs,« siger hun.
Den Grønne Ungdomsbevægelse har demonstreret mod KU’s bestyrelse tre gange siden i sommer. Ifølge Caroline Bessermann er den endelige strategi »et slag i maven« på alle dem, hvis universitetstid skal være defineret af den endelige strategi.
»Som studerende føler vi os hverken hørt eller taget seriøst. Det eneste, vi glæder os over, er, at bæredygtighed trods alt bliver nævnt i selve strategiteksten. Man kan jo håbe, at det også vil blive løftet på en seriøs måde. Men jeg er i tvivl, efter jeg har set, hvordan processen har været indtil videre, og hvor lidt vi i sidste ende er blevet hørt,« siger Caroline Bessermann. Hun tilføjer:
LÆS OGSÅ: KU’s ledelse udfordrer bæredygtigheden
»Jeg tror, det er godt, at der er juleferie nu, så vi lige kan sunde os oven på denne omgang. Der er ingen tvivl om, at det her har tændt en vrede og en ild i de studerende. Kampen er på ingen måde slut. Vi vender stærkt tilbage i det nye år.«
Fra prorektor Kristian C. Lauta lyder det, at han glæder sig til at tale videre om, hvordan strategien skal realiseres på KU – ikke mindst med de kritiske studerende.
Den Grønne Ungdomsbevægelse har demonstreret flittigt foran bestyrelsesmøderne hele efteråret. De føler sig hverken »hørt eller taget seriøst«. Har I ikke lyttet til de studerende?
»Jo, det synes jeg bestemt, vi har. Vi har i flere forskellige udgaver af strategien skrevet både bæredygtighed og trivsel tydeligere frem. I den endelige strategi er bæredygtighed blevet et bærende element i de tre overordnede ambitioner, ligesom det er understreget, at vores uddannelser og forskning skal stilles til rådighed i den store omstilling, samfundet står over for,« siger Kristian C. Lauta og fortsætter:
»Hvad angår trivsel, har det været en gennemgående diskussion, hvordan den skulle stå i strategien. Trivsel er nu skrevet ind under anden ambition, Det bedste sted for de bedste ideer, og som en forudsætning for realiseringen af strategien i det hele taget. Vi har efter bedste evne forsøgt at skrive de to dagsordner frem i strategien.«
Forpligter I jer som ledelse på at arbejde målrettet og strategisk med både bæredygtighed og trivsel frem mod 2030 – også selv om de ikke har fået deres egne, selvstændige søjler?
»Det gør vi bestemt. Og når jeg læser strategien, mener jeg også, de to ting står som helt centrale elementer.«
Jesper Grodal er matematikprofessor og VIP-repræsentant i KU’s bestyrelse. Han har siddet i bestyrelsen de sidste fire år for listen Inddrag Forskerne! og blev genvalgt ved årets univalg.
»Overordnet synes jeg, vi er landet med en god strategi, der dækker mange aspekter. Strategien er kort, og det er netop fordi, den anviser en retning, men ikke går i detaljer med, præcis hvordan vi skal arbejde med de forskellige aspekter i praksis.«
Vi er helt enige med Den Grønne Ungdomsbevægelse i, at bæredygtighed skal spille en central rolle på universitetet
Jesper Grodal, VIP-repræsentant, KU’s bestyrelse
Jesper Grodal er især glad for den af de tre ambitioner, der knytter sig tættest til forskningsområdet, nemlig at ’KU skal være det bedste sted for de bedste ideer’.
»Her er en klar beskrivelse af, hvilken betydning forskning og undervisning skal have på universitetet. Det er vores vigtigste kerneopgaver, som er afgørende for, at vi udvikler os i retning af at være et internationalt førende universitet.«
Fra Den Grønne Ungdomsbevægelse hører vi, at de ikke føler hørt, fordi bæredygtighed og trivsel ikke er skrevet ind som selvstændige søjler. Hvad tænker du om det?
»Bæredygtighed fylder faktisk en hel del i den endelige strategi. Det er nævnt ret prominent i forteksten, og det er tydeligt, at det skal fylde i alle de selvstændige ambitioner. Vi er helt enige med Den Grønne Ungdomsbevægelse i, at bæredygtighed skal spille en central rolle på universitetet,« siger Jesper Grodal. Han tilføjer:
»Som universitet har vi desuden sat nogle mål for, hvor meget vi skal have reduceret vores CO2-udslip i 2030. Det ligger uden for denne strategi. Jeg har lovet Den Grønne Ungdomsbevægelse, at vi følger op på den dagsorden, og det løfte vil jeg selvfølgelig holde,« siger Jesper Grodal med henvisning til, at KU har lovet at reducere sit CO2-udslip med 50 procent per årsværk i forhold til en 2018 baseline.
Han mener også, at trivselsdelen er blevet prioriteret højt i den endelige strategi.
»I løbet af strategiarbejdet har Pia (Quist, red.) og jeg har også haft meget fokus på trivsel. Det er heldigvis også blevet tydeliggjort i revisionen, både under forudsætninger og ambitioner. Nu bliver det afgørende, hvordan strategien implementeres, og her skal vi også nok følge op.«
Endelig er Jesper Grodal ikke enig i Den Grønne Ungdomsbevægelses udlægning af de af mange høringssvar.
»En del høringssvar handlede om bæredygtighed og trivsel, blandt andet efterspurgte mange en definition af bæredygtighed. Men faktisk var der kun få, der skrev, at de ønskede nye separate søjler. Der var også mange høringssvar om den kommende administrationsreform – som i øvrigt har vores største opmærksomhed. Så overordnet synes jeg, vi har landet en strategi, der nogenlunde afspejler de mange forskellige ønsker.«
Til Univalget stillede Jens Friis Lund op som spidskandidat for VIP-listen ’Et Bæredygtigt Universitet’.
Listen havde blandt andet bæredygtighed og trivsel som mærkesager og har over for Uniavisen betonet, at de bakker op om de studerendes ønske om at inkorporere bæredygtighed som selvstændig strategisk ambition i 2030-strategien.
»Jeg synes, strategien er landet rigtig fint. Bæredygtighed er skrevet ind både i indledningen, under selve ambitionerne og i forudsætningerne. Vi gik til valg på bæredygtighed, trivsel og akademisk frihed. Det er alt sammen skrevet ind under strategiens forudsætninger, så jeg synes vi kan være tilfredse,« siger han.
Jens Friis Lund påpeger desuden, at han glæder sig over, strategiteksten ikke indeholder noget om »økonomisk vækst.«
»Det er vigtigt, at vi fra universitetets side kommer væk fra et fokus på økonomisk vækst og stedet orienterer os mod en bredere forståelse for samfundets behov.«