Sommerfugle skal fra nål til net på KU-museum

Sommerfugle er meget følsomme over for selv små ændringer i deres livsforhold. På den måde virker de som fintfølende barometre, der afslører naturens sande tilstand.

Derfor er videnskaben så interesseret i sommerfugle, og Statens Naturhistoriske Museum (SNM) ved Københavns Universitet (KU) har en samling på to millioner af dem fra de sidste 250 år.

I al den tid har sommerfuglesamlere skrevet en lille etikette til hver enkelt indfanget sommerfugl, og selvom det måske fungerede godt i begyndelsen, hvor samlingen ikke var så stor, håber forskerne på SNM, at en digitalisering af samlingen kan fortælle os mere om forandringerne i vores klima og omgivelser.

Guldgrube af informationer – hvis den digitaliseres

Etiketterne skal som minimum oplyse om tid og sted, hvor sommerfuglen er blevet fanget, men sommerfuglene i samlingen kan afsløre så meget mere – hvis man kan analysere og overskue de mange informationer samtidig.

»Har forskellige arter ændret kropsform over tid? Er de blevet større eller mindre? Ændrer deres farvemønstre sig? Er den forskel, der er mellem hanner og hunner, blevet større eller mindre over tid? Har de ændret farve, for generelt når klimaet ændrer sig og bliver varmere, er der en tendens til, at sommerfugle bliver lysere. Der er virkelig potentiale i det her, hvis vi får lagt information fra etiketterne ind i en database,« siger Thomas Pape, insektforsker samt kurator på SNM.

Statens Naturhistoriske Museum råder altså over en guldgrube af informationer, der kan fortælle os mere om vores natur og klima gennem 250 år, men som museet ikke kan udnytte fuldt ud, før samlingen er blevet digitaliseret. For at kunne løse den opgave har Thomas Pape – sammen med sin kollega Anders Drud Jordan, der er leder af digital produktion ved SNM – lavet projektet Danish butterflies and Moths 2020 Challenge og lagt det ud på en offentlig hjemmeside.

Citizen science og crowdsourcing på sommerfugle

Her er det meningen, at mennesker, der ikke selv er forskere, kan sidde hjemme i deres stue og aflæse affotograferede etiketter fra sommerfuglesamlingen og skrive deres informationer ind i en database til formålet. Det kalder man crowdsourcing – at dele arbejdsopgaven via nettet til interesserede – og det er nødvendigt, fordi forskerne er alt for få til at kunne gennemføre registreringen alene.

Thomas Pape fortæller, at crowdsourcing er en metode, der vinder frem på mange fronter, og den er meget ofte en del af det, man kalder citizen science – borgervidenskab. Den inddrager alle interesserede, men der kan være brug for at kontrollere informationerne, for alle kan komme til at skrive forkert – også forskerne selvom de har meget mere erfaring i at tolke gamle etiketter.

»Hjemmesiden indeholder derfor en kvalitetskontrol, som indebærer, at flere brugere skal skrive etiketterne fra sommerfuglene ind, inden de forsvinder fra hjemmesiden. Desuden har vi spurgt kollegaer rundt om i verden, hvad deres erfaringer er med hensyn til at kræve to, tre eller fire gange match for en indskrivning af et enkelt individ, inden databasen accepterer den som korrekt,« siger han.

Umuligt i praksis at få alle to mio. ind i databasen

Indtil videre har SNM sat i gang i et pilotprojekt, hvor de har lagt fotos af 4.000 sommerfugle og deres etiketter ind i en portal for crowdsourcing-projekter. Der er altså meget lang vej til de to millioner, som findes i samlingen, men det er heller ikke nødvendigt at få dem alle lagt ind i databasen, erkender Thomas Pape.

»Vi har været lidt frække, når vi ved tidligere lejligheder har skrevet, at vi gerne vil have alle to millioner sommerfugle skrevet ind. Selvfølgelig vil vi gerne det, men det er for tidskrævende,« siger han og uddyber:

»Husk på, at hvert eneste eksemplar i samlingen skal håndteres på en sådan måde, at først skal etiketten tages af til affotografering, og hvis projektet skal give mening, skal vi også sætte en ny etikette med en QR-kode på sommerfuglen. Så kan man spørge: Hvor mange sekunder tager det for en sommerfugl? Når man så ganger det antal sekunder med to millioner, finder man ud af, hvor gigantisk en opgave det er,« siger Thomas Pape.

Projektet har fået hjælp af Datalogisk Institut, som skal udvikle nye og hurtigere metoder til at kunne digitalisere de mange sommerfugle på – for at spare tid.

Thomas Pape forestiller sig, at SNM på et tidspunkt søger om penge til i første omgang at kunne få digitaliseret de danske sommerfugle, der udgør cirka halvdelen af samlingen

»Det er lidt mere håndterbart, og som et nationalt, naturhistorisk museum giver det god mening at prioritere de danske individer først,« siger Thomas Pape.