Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Studerende hjælper flygtninge til at læse videre

Flygtninge — Student Refugees er et nyt netværk, hvor danske studerende hjælper flygtninge med at søge ind på en videregående uddannelse. For det danske uddannelsessystem kan være svært at finde rundt i – især når man ikke taler sproget.

At skrive den rigtige motiverede ansøgning, når man søger ind via Kvote 2 kan godt give de fleste sved på panden. Forestil dig så, at du er flygtning med midlertidig opholdstilladelse, der vil læse videre på universitetet i et land, hvor uddannelsessystemet er helt anderledes end i dit hjemland, og du hverken taler eller læser sproget.

Om Student Refugees

  • Et projekt startet af Studenterhuset og Danske Studerendes Fællesråd.
  • Støttet af Tuborgfondet og Københavns Universitet.
  • Læs mere her

Det er en af de udfordringer, som en gruppe syriske flygtninge står over for. I 2016 fik 207 syrere godkendt deres uddannelse som svarende til 1-4 år af en dansk universitetsuddannelse. Af dem søgte 41 ind på universitetet, men kun 21 blev optaget.

Men nu har flygtninge der gerne vil søge ind på en videregående uddannelse i Danmark, fået nemmere ved at få hjælp. I efteråret startede det studenterdrevne netværk Student Refugees, der hjælper mennesker med flygtningebagrund med at søge ind på de videregående uddannelser. Projektet hjælper både med rådgivning og Kvote 2-ansøgninger i deres såkaldte ‘Application Café’, der afholdes en til to gange om måneden.

»Der er sindssygt mange regler«

En af dem, der har været frivillig i Student Refugees siden august, er Sara Schartau, der læser Medicin og skal skrive speciale til sommer.

De fleste flygtninge hun har været i kontakt med, kommer fra Syrien og har et eller flere års videregående uddannelse med i bagagen.

Der er sindssygt mange regler at holde styr på. Jeg kan godt forstå, at man kan blive forvirret, når man er helt ny i Danmark

Sara Schartau, frivillig i Student Refugees

Nogle har brug for rådgivning om, hvordan de opfylder sprogkravene, mens andre skal have hjælp til at få en officiel vurdering af deres uddannelse hos Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse.

»Der er sindssygt mange regler at holde styr på. Jeg kan godt forstå, at man kan blive forvirret, når man er helt ny i Danmark. Mange ting bliver komplicerede af, at man ikke har en dansk studentereksamen, for det er det, universiteterne går ud fra. Hvis man ikke har det, så er det en helt anden proces at ansøge om optagelse,« siger Sara Schartau, der også har hjulpet flere med at skrive en Kvote 2-ansøgning på dansk:

»Mange ved slet ikke, hvor de skal starte. De ved ikke, hvad de skal lægge vægt på i en motiveret ansøgning – at fx frivillighed tæller ret meget. Jeg talte med en, der sagde, at han ikke havde noget relevant erhvervserfaring, men så fandt jeg ud af, at han både havde været frivillig for Røde Kors og kørt ambulance – og det kan godt tælle i en motiveret ansøgning.«

Læs historien om syriske Ousama Alnemer, der har fået hjælp af netværket til at skrive en Kvote 2-ansøgning til Datalogi.

Vil gerne læse videre

Trine Lundgaard Hoffmann er seniorkonsulent i Foreningen Nydansker, som arbejder for at få nydanskere ind på arbejdsmarkedet og er i kontakt med flygtninge, der får midlertidig opholdstilladelse i Danmark.

Hun bekræfter, at det kan være kompliceret at finde rundt i det danske uddannelsessystem, når man er ny i landet. For eksempel tager en bachelor fem år i Syrien, men kun tre i Danmark.

Mange af de syriske flygtninge har en længere videregående uddannelse i forvejen, så for dem står valget mellem at søge ind på universitetet for at læse videre eller tage ufaglært arbejde

Trine Lundgaard Hoffmann, seniorkonsulent i Foreningen Nydansker

»Når ressourcerne er små, så forstår man ikke altid komplicerede processer som endda foregår på et fremmed sprog. De fleste har jo alle mulige bekymringer, fx hvordan de skal forsørge deres børn, eller hvordan deres familie i Syrien har det,« siger Trine Lundgaard Hoffmann, der dog oplever en stor vilje til videre uddannelse.

Tættere på arbejdsmarkedet

»Mange af de syriske flygtninge har en længere videregående uddannelse i forvejen, så for dem står valget mellem at søge ind på universitetet for at læse videre eller tage ufaglært arbejde som taxachauffør eller i restaurationsbranchen. En del ender med at skifte branche for at kunne forsørge deres familie, selv om de har arbejdet i mange år inden for et fag,« siger Trine Lundgaard Hoffmann.

Hun er imponeret over den indsats, som Student Refugees har ydet i de fire måneder projektet har kørt.

»I Foreningen Nydansker kører vi mentorprogrammer for flygtninge med fokus på erhvervslivet, men det er så vigtigt at de får noget rådgivning i, hvordan uddannelsessystemet fungerer. For så er de et skridt tættere på arbejdsmarkedet – og det er jo målet. Og vi ved fra undersøgelser, at jo bedre forældrene klarer sig, jo bedre klarer deres børn sig også.«

 

Annonce

Seneste