Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Studerende i kamp mod perfektionismen

PRES - »Har du nosser nok til at være middel?« Spurgte en gruppe studerende, som ville slå et slag for et studieliv præget af mindre forventningspres. De ramte en nerve.

Workshops og debatarrangementer i den mentale sundheds navn er blevet mere og mere synlige på universitetets opslagstavler, Facebooksider og indersiden af toiletdørene. Nu skal det være slut med det tunge forventningspres og de pæne facader, vi viser hinanden.

Da en gruppe studerende tog initiativ til workshoppen ‘Har du nosser nok til at være middel?’, blev pladserne lynhurtigt besat.

Bag workshoppen stod hverken psykologer eller studievejledere, men en gruppe frivillige ildsjæle fra Studenterhusets Problemknusere, der havde fået mere end nok af høje krav, stress og uro i maven.

Arrangørerne, som alle er studerende, fortæller, at det store forventningspres har flere årsager. Noget skyldes den omdiskuterede fremdriftsreform, men der er også pres fra de studerende selv og fra universitetet, hvor karrierevejlederen lægger vejen forbi allerede i introugen og fortæller om den røde tråd i studie- og arbejdslivet, som gerne skal følges allerede fra begyndelsen.

»Man kan virkelig føle sig som en lillebitte brik, der er totalt magtesløs, og tænke, at vi ikke kan rykke ved fremdriftsreformen. Og det kan godt være, at vi ikke rykkede noget politisk. Men nu har vi faktisk gjort noget ved at skabe et rum for genkendelse og aftabuisering,« siger Mathilda Witt Brückner, der studerer uddannelsesvidenskab på Aarhus Universitet.

Det er ikke kun 12-talspigerne, der lider under et forventningspres

Mathilda og hendes medarrangører havde en forventning om, at det især var de heftigt debatterede 12-talspiger, der ville træde ind ad døren 7. april, da workshoppen fandt sted.

Det var det ikke. Det var både mænd og kvinder. Det var repræsentanter fra næsten alle landets universiteter. Og så var det en række gymnasieelever, der havde fundet vej i dagens anledning.

Viktor Dylander var ordstyrer ved et beslægtet debatarrangement med titlen ‘Perfektionisme – det nye normal’ på KUA i slutningen af april 2016. Han forventede også et publikum bestående af kvinder, men også han måtte sande, at perfektionismen i lige så høj grad rammer mænd.

»En overraskelse ved debatten var at høre fra de unge herrer blandt publikum, at sådanne tanker florerer hos dem – og så endda hos de mest talentfulde. Det var noget, jeg hæftede mig ved,« siger Viktor, der studerer teologi på Københavns Universitet.

Vi identificerer os med det, vi laver

Deltagerne på workshoppen blev bedt om at fortælle deres livshistorie på ét minut. Det var tænkt som en sjov ice-breaker – men der viste sig hurtigt en klar tendens til, at deltagerne namedroppede uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser i deres forsøg på kort at gengive livshistorien.

Det blev bemærket både blandt arrangører og deltagere.

»Vi identificerer os enormt meget med vores studie,« siger Mathilde Fjeldgaard Hansen, der selv læser religionsvidenskab på KU.

»Man finder sådan en remse, som man bare lirer af til familiefesterne, når nogen spørger, hvordan det går, og hvad man laver. Man reflekterer ikke engang over det.«

Det føles skamfuldt at fejle

Studenterpræst Inger Lundager, der var blandt panelisterne ved debatmødet på KUA, fortæller, at det særligt er de høje forventninger, samtalerne med studerende drejer sig om. Fællesnævneren for samtalerne er, at de studerende ikke føler sig gode nok:

»Man skal hele tiden score højest, og hvis der er noget, vi finder skamfuldt, så er det at fejle. Når man så har skammen oveni, holder man op med at tale sammen, og det er alvorligt.«

Inger Lundager mener, at fællesskabet er under pres i vores samfund, og hun siger, at hvis vi turde tale mere åbent med hinanden om vores udfordringer, så ville vi opdage, at vi ikke er alene om at have de følelser.

Inger Lundager efterlyser også mere plads til at tale om det svære. Hun peger på, at når nogen siger, at de ikke føler sig gode nok, så vil mange velmenende svare: ‘Det er du da!’ Men det dæmper ikke angsten. I stedet skal vi lade den anden blive hørt og lade frygten komme frem, så vi kan tale om, hvad vi skal gøre ved den, siger hun.

»Vi kan ikke ændre de ydre forhold, men vi kan finde et pusterum – og så skal der tålmodighed og overbærenhed til. Ting er ikke stationære. Og studerende er jo altid velkomne til at komme og tale med studenterpræsterne,« siger Inger Lundager.

Hvem bærer faklen videre?

Problemknusernes workshop blev et kæmpe hit, og flere efterspørger allerede en gentagelse. Men om den kommer, må tiden vise.

Læs mere:

Firtaller forude

»Vi har skabt nogle små ringe i vandet. Det skal ikke kun ligge på vores skuldre at føre det videre,« siger Mathilda og Mathilde.

Foreløbig er der materiale på vej til de kommende tutorer på KUA, hvor Mathilde arbejder som studievejleder. Materialet skal give tutorerne redskaber til at tale om forventningspresset og skabe en tiltrængt åbenhed fra start.

Derudover er gruppen blevet spurgt, om de vil overveje at turnere rundt på landets gymnasier med workshoppen, for også her skriger eleverne på en mere realistisk forventningsafstemning med sig selv.

uni-avis@adm.ku.dk

Annonce

Seneste