Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Studieliv

Da Simon blev sygemeldt med stress, lærte han at trække vejret

Vi vil være de bedste, men vi føler, at vi faker. Politikerne taler om en perfekthedskultur. Vi har talt med fem studerende, der lever med den. En af dem er Simon Victorson på 31 år, der læser musikvidenskab på Københavns Universitet. Han er også kirkesanger og musiklærer.

Jeg er meget bagud. Jeg læser Musikvidenskab, og jeg mangler kun et fag og specialet, men jeg er også på mit fjerde år af kandidaten, hvis man tæller min sygeorlov med. Så jeg har brugt dobbelt op på tid.

Når jeg stillede spørgsmål i undervisningen, og det gjorde jeg tit, følte jeg ofte en akavet stilhed

Simon Victorson, studerende

Før jeg blev sygemeldt, når jeg læste, kunne jeg sidde og tænke: Det forstår jeg, det der; det forstår jeg ikke; nu kan jeg ikke komme videre; nu sidder jeg fast; nu går jeg i stykker indeni. Jeg kunne bruge to timer på fem sider, fordi jeg gik fra det og kom tilbage og væk igen. Og så endte jeg med at sidde den sidste dag, helt panisk.

Når jeg stillede spørgsmål i undervisningen, og det gjorde jeg tit, følte jeg ofte en akavet stilhed. Jeg kan ikke sige, hvad folks holdninger var, men jeg tænkte, at de ikke syntes, jeg var god nok – for det tænkte jeg selv.

Det kan da godt være, at de bare sad og tjekkede Facebook. Men jeg byggede et narrativ op, hvor jeg følte, der hele tiden var noget, jeg skulle rette op på. Motivationen og lysten røg, det hele virkede meningsløst. Så dumpede jeg mine eksamener.

LÆS OGSÅ: Studievejledere: Vi må ikke individualisere perfekthedskulturen

Da jeg havde brugt alle tre eksamensforsøg, talte jeg med en studievejleder, som meget sødt sagde, at det virkede, som om jeg var passager i min egen bus i stedet for selv at styre den – og mon ikke, jeg skulle have en pause?

Jeg talte med en læge, som konstaterede, at jeg havde stress og angst, så jeg fik sygeorlov i to semestre.

Dybe vejrtrækningsøvelser

Jeg startede på en sangeruddannelse på Anne Rosing Instituttet, der kombinerer sangundervisning med meditation og terapi. Her lærte jeg at trække vejret, og jeg fik ligesom renset ud i nogle af de ting, som var angstprovokerende for mig. Jeg blev også klogere på mig selv.

I bakspejlet kan jeg godt se, at jeg aldrig har været særligt akademisk. Jeg vil bare gerne være sanger, og måske havde konservatoriet været mere mig, men jeg har ikke turdet søge ind.

Jeg har nærmest haft overspringshandlinger fra mine overspringshandlinger. Det kunne jeg ikke se, før jeg fik hjælp
Simon Victorson, studerende

Jeg udskød alt, fordi jeg var lost. Jeg har nærmest haft overspringshandlinger fra mine overspringshandlinger. Det kunne jeg ikke se, før jeg fik hjælp. Jeg fandt ud af, hvordan jeg havde blokeret mig selv, og så kunne jeg lige så stille begynde at pille mursten ned en ad gangen. Det tager tid, og jeg har ikke væltet muren endnu.

Jeg fortsatte direkte fra bacheloren på kandidaten, for ellers var min plads ikke garanteret. Den usikkerhed var nok til, at jeg fortsatte. Man kan godt have behov for en pause for at forstå, hvor man skal hen, men systemet er sådan, at man skal have lægens bevis på, at den er helt gal, før man kan få den pause.

Jeg stiller stadig tusind spørgsmål til forelæserne, men nu tænker jeg ikke længere: åh nej. Jeg konkluderer ikke længere, at der er noget galt med mig

Simon Victorson, studerende

Mens jeg havde orlov, fandt jeg ud af, at jeg har et talent for at røre folk med min sang. Nogle gange kan jeg høre, at folk får lyst til at klappe, men det gør man ikke i kirken. Nu skal jeg lære at bruge mit sangtalent, og den bevidsthed gør også mine studier mere spændende.

Min sanglærer syntes, at jeg skulle synge opera, og det synes jeg er fedt, så nu synger jeg italiensk opera. Det er sjovt, og måske er der et potentiale. Nu får jeg så et musikvidenskabeligt papir på, at jeg kan noget akademisk, for det har jeg fået at vide er godt at have – og jeg ved ikke helt, hvad betyder, men jeg har tillid til, at det må være sådan.

Jeg stiller stadig tusind spørgsmål til forelæserne, men nu tænker jeg ikke længere: åh nej. Jeg konkluderer ikke længere, at der er noget galt med mig.

Fortalt til Lene Munk.

LÆS OGSÅ: Zainab har blanket flere eksamener for at få tid til fritidsinteresser

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste