Tænk, hvis det var sket til et folketingsvalg

Sidste mandag modtog jeg en mail: »Nu kan du stemme til KU-valget 2024«.

Uh, tænkte jeg, det kan jeg lige så godt gøre med det samme. Jeg forsøgte, men fik beskeden:

»Du har ikke adgang til dette valg. […] Tag venligst kontakt til din valgadministrator hvis du mener at dette er en fejl.«

LÆS OGSÅ: Studerende i problemer med at stemme til univalget: Ikke et demokratisk problem, mener valgsekretariatet

Først fik jeg ikke gjort mere, og her kunne historien lige så godt have været sluttet.

Men da jeg et par dage senere fik en ’husk at stemme’-mail, tog jeg mig sammen: Jeg svarede på mailen, at jeg oplevede problemer, og afventede at høre nærmere.

Dagen efter kom der en tredje mail: »Sidste chance for at stemme til KU-valget 2024«. Det var næsten lidt provokerende; jeg har forsøgt, men jeg kan ikke få lov!

Lavpraktiske ting har indflydelse

Fredag morgen, sidste stemmedag, havde jeg stadig ikke fået svar på min mail.

Jeg kom ud fra min forelæsning og mødte tilfældigvis en kandidat til valget, som jeg kender i forvejen. Jeg fortalte om situationen og fik at vide, at den mail, jeg havde svaret på, slet ikke var at ’kontakte min valgadministrator’, som jeg troede, jeg havde gjort.

Jeg fik den rigtige mailadresse og – ret skal være ret – modtog herefter hurtigt svar. I bedste julekalenderstil blev det hele reddet på dagen, og jeg nåede at afgive min stemme inden klokken slog 15.

Det var imidlertid et heldigt sammentræf, at jeg 1) som udgangspunkt går tilpas meget op i universitetspolitik til at sende en ekstra mail, 2) var til stede på campus lige den fredag og 3) mødte én, jeg kendte. Det vil sige: Jeg fik stemt til Univalget grundet en blanding af engagement, tilfældigheder og ressourcer.

Og det er faktisk meget uheldigt. Forskning viser nemlig, at også helt lavpraktiske faktorer og selve valgprocessen – som for eksempel at skulle sende en ekstra mail – kan medvirke til, at folk afstår fra at stemme. Det gælder særligt mennesker i marginaliserede positioner eller unge, som ikke har fået etableret en vane med at stemme endnu.

Tænk, hvis det skete til Folketingsvalget

Fordi man netop godt kan stemme, hvis bare man får taget sig sammen og sendt en mail til den rette mailadresse, mener KU’s valgsekretariat ikke, at der er tale om et demokratisk problem. Er det hele så bare en storm i et glas vand? Det mener jeg ikke. For selvom KU-valget måske virker lille i den store verden, er Københavns Universitet også en magtfuld institution, som afspejler og udvikler samfundet.

Hvilket signal sender det, at KU ikke selv lader til at tage problemet særlig alvorligt?

På den ene side er der tale om en gemen it-fejl. På den anden side noget, som bør få os til at stille større, demokratiske spørgsmål: Hvem får ikke sendt den ekstra mail, selvom de måske egentlig gerne ville have stemt? Hvilke konsekvenser har det for oplevelsen og forståelsen af studenterdemokratiet? Og hvilket signal sender det, at KU ikke selv lader til at tage problemet særlig alvorligt?

Én ting er, at systemet ikke fungerer. Men for mig er det mindst lige så problematisk, at valgsekretariat ikke selv kan se den demokratiske slagside. Det er en underminering af valgets betydning, som desværre sender kedelige signaler om, hvor høje – eller lave – tanker, KU selv gør sig om valget. Og hvilken betydning, de tillægger et velfungerende studenterdemokrati.

På den helt store klinge: Tænk, hvis det var sket til et folketingsvalg. Ville man mon også da så nonchalant melde ud, at det ikke var et demokratisk problem, at en del af befolkningen selv skulle bede om at få lov til at stemme?

De studerendes stemme er ikke vigtig for ledelsen

I betragtning af, hvad vi ved om vælgeradfærd, hvor lavt engagement, der i forvejen er til KU-valget, og det signal, det sender om vigtigheden af studenterdemokrati, mener jeg, at det er et demokratisk problem, når flere studerende ikke som udgangspunkt har adgang til at stemme. Særligt, når KU’s ledelse ikke lader til at lytte til andre demokratiske ytringer fra de studerende, for eksempel i form af fredelige aktioner fra konstruktive, studenterdrevne organisationer.

Det er på tide, at KU begynder at tage studenterdemokratiet seriøst – også i dets mere aktivistiske og kritiske former. Det er desværre godt i tråd med ledelsens grove afvisning af de verserende studenterdemonstrationer, at man også negligerer vigtigheden af de studerendes mulighed for at stemme til Univalget.

LÆS OGSÅ: Retsfilosof: Det er »meget problematisk,« hvis KU forskelsbehandler studenteraktivister

I stedet burde man betragte både demoer og Univalg som udtryk for det, det er: demokratisk medborgerskab. Hvis der opstår it-problemer som det her, havde det i det mindste været rart med større anerkendelse af problemet og dermed også af studenterdemokratiets betydning.

Og altså: Hvis problemet med, at nogle studerende ikke automatisk kan stemme, virkelig er helt umuligt at løse – kunne man så måske begynde med at skrive den mailadresse, man skal kontakte, ind på fejlmeldingssiden?

Det ville klæde Københavns Universitet at gøre mere for at vise, at det også i praksis ønsker et stærkt studenterdemokrati med reel indflydelse.