Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Tarmen er det nye sort. Og helt unik. Er din lynhurtig eller grundigt gumlende?

Økosystem — De fleste har fattet, at kostfibre er guld for fordøjelsen. Nu viser ny forskning, at tarmmiljøer er så forskellige, at vi måske skal til at skræddersy kosten efter individuelle fordøjelsestider og pH-værdier.

Halvtreds forsøgspersoner begyndte dagen med et ganske almindeligt morgenmåltid – og en kapsel på størrelse med det øverste led af tommelfingeren.

På sin rejse gennem fordøjelsessystemet registrerede kapslen nye, vigtige informationer om pH-værdi, tryk og temperatur i forsøgspersonernes tarmmiljøer. Og resultatet overraskede forskerne.

Indtil nu har man antaget, at tarmmiljøer er temmelig ens, men den lille kapsels rejse har vist, at tarmmiljøet faktisk er helt unikt fra person til person, fortæller Henrik Munch Roager, der er lektor på Institut for Idræt og Ernæring, hvor kapslen spiller en hovedrolle i et nyt studie.

Kapsel til tiden

Fakta om studiet

I 2021 slugte 50 raske forsøgspersoner hver morgen en kapsel, som samlede informationer om pH, temperatur og tryk gennem mavesækken, tyndtarmen og tyktarmen.

Studiet er udgivet i Nature Microbiology og er drevet af Nicola Procházková, ph.d.-studerende og postdoc på Institut for Idræt og Ernæring ved KU i perioden 2020-2024. Finansieret af Novo Nordisk Fonden.

Det tog kapslerne alt fra 12 til 72 timer at komme hele vejen gennem forsøgspersonernes fordøjelsessystem. Passagen gennem tyndtarmen varierede mellem to og ti timer, mens turen gennem tyktarmen tog fra to til 63 timer, fortæller Henrik Much Roager.

De store forskelle i rejsetiden er med til at understrege, at tarmmiljøer er unikke, og det kan få afgørende betydning både for næringsoptaget og for tarmbakteriernes betingelser:

»Tyndtarmen er der, hvor vi fordøjer maden og optager meget af næringen. Så om maden har to eller ti timer til at blive fordøjet og optaget i blodet kunne godt have en betydning for, hvor meget næring man optager i tyndtarmen, og hvor meget næring, der ryger videre til tyktarmen,« siger Henrik Roager og fortsætter:

»Og så har den tid, maden opholder sig i tyktarmen, betydning for, hvilke tarmbakterier vi har, og for deres aktivitet.«

En tur i pH-rutsjebanen

Ud over den varierende rejsetid har studiet gjort endnu et afgørende fund: Tarmmiljøer har unikke pH-værdier. Det er ikke tidligere belyst hos mennesker, og derfor har det været særligt interessant at følge kapslen gennem fordøjelsens pH-rutsjebane, fortæller Henrik Roager:

»Det iøjnefaldende er, at når vi måler pH i de raske mennesker, kan vi se, at værdien i de forskellige dele af tarmen også varierer meget fra individ til individ. I tyndtarmen varierede pH-værdien mellem 6,5 og 8,5. Det kan lyde af en lille forskel på to, men man skal huske, at pH er en logaritmisk skala, så det er faktisk en ret stor forskel.«

Hvis man spiser en meget ensidig kost, som ikke indeholder nogle kostfibre, vil man grundlæggende udsulte tarmbakterierne

Henrik Roager, lektor på Institut for Idræt og Ernæring

Når maden føres igennem fordøjelsessystemet, lander den først i den sure mavesæk, hvor den nedbrydes af mavesyre og fordøjelsesenzymer. Herfra bevæger maden sig over i tyndtarmen, hvor den sure mad neutraliseres og nye fordøjelsesenzymer tager over, hvorefter næringsstofferne optages. Endelig lander den sidste ufordøjelige rest af maden i tyktarmen, hvor den fermenteres af tarmbakterier.

Relevansen af det nye fund er stor, da pH-værdier har indflydelse på adskillelige vigtige processer i kroppen:

»Fordøjelsesenzymernes aktivitet påvirkes af pH, absorption af næringsstoffer påvirkes af pH, og tarmbakteriers vækst og aktivitet påvirkes af pH.  Så vi har at gøre med en miljøfaktor, som sandsynligvis har betydning for, hvordan vi fordøjer maden, og også for hvilke bakterier, der kan leve i de pågældende miljøer og for deres aktivitet,« siger Henrik Roager.

Et økosystem i maven

Ifølge Henrik Roager kan man sammenligne menneskets unikke tarmmiljø med et økosystem:

»Det er lidt som et hvilket som helst økosystem, hvor miljøbetingelsen dikterer, hvilke arter der trives. Sådan et økosystem kan være modstandsdygtigt over for stress og udfordringer, og vi forestiller os, at også dette økosystem kan kollapse, hvis miljøbetingelserne for økosystemet i tarmen bliver udfordret eller ændret over tid.«

Gentagne antibiotikabehandlinger eller en meget ensidig kost med få kostfibre er ting, der udfordrer tarmens økosystem. Derfor er kostfibre det rene guld for fattige tarmmiljøer:

»Vi ved, at bakterierne foretrækker at nedbryde kostfibre, men når de løber tør for fibre, begynder de i stedet at nedbryde proteiner. Og så opstår nogle stoffer, som man antager er skadelige,« siger Henrik Roager og fortsætter:

»Hvis man spiser en meget ensidig kost, som ikke indeholder nogle kostfibre, vil man grundlæggende udsulte tarmbakterierne og dermed over tid selektere for færre bakterier, der kan leve i sit miljø.«

Lige nu er folk meget efterladt til at eksperimentere på sig selv og prøve forskellige fødevarer

Henrik Roager, lektor på Institut for Idræt og Ernæring

Det er vigtigt at have gode betingelser for tarmbakteriernes hjem, da bakterierne blandt andet bidrager til at trække ekstra energi ud af kosten, danne vitaminer, stimulere udskillelse af appetitregulerende hormoner og danne brændstof for tarmcellerne, som interagerer med både nervesystem og immunforsvar, forklarer Henrik Roager.

Og det er her, det nye studies fund om rejsetiden bliver interessant:

»I tilfælde af en meget lang rejsetid vil bakterierne gradvist løbe tør for de her kostfibre og derfor skifte deres fermenterende aktivitet ud med at nedbryde proteinerne i den nederste del af tyktarmen. Det kan eksempelvis være relevant at sikre bakterierne nok kostfibre for at undgå forstoppelse.«

Tilrettelagt kost til tarmproblemer

Studiets opsigtsvækkende fund leverer altså vigtig viden om, hvorfor mennesker reagerer forskelligt på den samme kost, og det kan måske være med til at forklare de fordøjelsesproblemer, mange oplever:

»Vi kunne rigtig godt tænke os at forstå, hvordan vi kan afhjælpe de fordøjelsesproblemer, mange danskere bøvler med. Om det så er problemer med forstoppelse, oppustethed eller ondt i maven,« siger Henrik Roager.

Værdien i de forskellige dele af tarmen varierer meget fra individ til individ

Henrik Roager, lektor på Institut for Idræt og Ernæring

Hvis man for eksempel er dårlig til at danne mavesyre, så er risikoen for infektioner højere, og man vil være dårligere til at nedbryde proteiner i kød, fortæller Henrik Roager. Man kunne også forestille sig, at mængden af kalorier, som vi henholdsvis optager i kroppen og udskiller med afføringen kan variere fra person til person afhængig af miljøet – et spørgsmål som Henrik Roager og hans kollegaer allerede er gået i gang med at undersøge.

En kost der i højere grad er tilrettelagt efter den enkeltes unikke tarmmiljø, vil i sidste ende kunne øge livskvaliteten:

»Lige nu er folk meget efterladt til selv at eksperimentere og afprøve forskellige fødevarer, men ved at forstå, hvordan miljøet i tarmen varierer fra person til person, kan vi forhåbentlig begynde at tilrettelægge kosten, så den enkelte får færre symptomer og grundlæggende øget velvære,« siger Henrik Roager.

Seneste