KUA3-studerende er splittede om deres nye hjem

For nylig filosoferede en teologistuderende over det nye Søndre Campus. De mange og alenlange glasfacader og automatiske lyskontakter bekymrede ham. Nu er Uniavisen taget ud på KUA3 for at høre nogle af de medstuderende på teologi og jura, hvad de synes om deres nye hjem, tre måneder efter den store indflytning.

»Må jeg sige én ting on the record? Toiletterne er SÅ klamme!« siger den teologistuderende Maria.

»Hvorfor er det, at juras kantine er bedre end vores?«, siger Leili, som også er fra teologi.

»Jeg synes, det er til grin, at folk klager«, siger Kawa fra jura.

Det er en håndfuld vildt uenige studerende som Uniavisen møder på, hvad der virker som en helt almindelig hverdag på det nye Søndre Campus. Fælles for dem er dog, at de har stærke holdninger til deres nye studieomgivelser.

Fik de sjælen med?

Da det nye Søndre Campus stod klar i starten af 2017, var det store spørgsmål: Hvordan får man sjælen med?

Det nye kuld af amagerkanere har nu haft mere end tre måneder til at læse, lære, spise, drikke, feste og fede den i deres nye hjem. Nogle har måske nået at falde i søvn til en forelæsning i et spritnyt undervisningslokale, mens andre har haft travlt med at spilde halvlunken kaffe ud over deres noter.

Elisabet og Line, der læser på fjerde semester på jura har allerede fundet sig godt til rette:

»Det er rart at være her, fordi der er så mange gode pladser og hyggekroge, man kan sidde og læse i – både med sig selv og i grupperne«, siger Line.

Hør Elisabet og Line snakke om deres nye hjem:

Leili er teologistuderende og er en del mere skeptisk end de to andre piger. Hun beskriver, hvordan bygningens mange glasfacader og vinduer fra gangen ind til undervisningslokalerne er et problem – især til eksamen:

»Hvis der går folk forbi på gangen, kan jeg ikke koncentrere mig,« siger hun

Hun fortæller også, at der nogle gange er folk, der stopper op og kigger nysgerrigt ind gennem ruden.

»Vi er ikke et museum«, siger hun, lettere irriteret.

Leilis veninde Maria, der sidder ved siden af hende, nikker genkendende og supplerer:

»De læsepladser vi har fået dér (peger ud på gangen). Der ville jeg ikke kunne sidde selv og læse en tekst. Aldrig i livet. Jeg ville slet ikke kunne koncentrere mig. Men når vi laver vores læsegruppe-ting og oversætter, så er det okay, selvom det ikke er et særlig fedt sted«, siger Maria, der lige er startet på kandidaten i teologi.

Hør Maria og Leili snakke om irriterende persienner, savnet til det gamle teologihus og klamme toiletter på det nye campus:

Nyforelskede jurister savner ikke eksen

De studerende på teologi har i mere end 40 år hørt hjemme på Købmagergade og haft et nært forhold til deres lille fordybelseskrog midt i byen. For nogle kan det være svært at give slip på et så nært og langvarigt forhold:

»Jeg kan godt savne det sociale det gamle sted«, siger Leili fra teologi med længsel i blikket.

Maria kæmper også stadig med eks-campus-sorger:

»Jeg savner biblioteket på det gamle sted. Det synes jeg var så hyggeligt. Jeg elskede at sidde der«, siger hun.

De jurastuderende, Uniavisen snakker med, har slet ikke de samme problemer med at komme over deres eks – Jurahuset:

»Jeg ville faktisk decideret lyve for dig, hvis jeg sagde, at jeg savnede Jurahuset. Kom du ind i indgangen, så stank der. Du kunne bare mærke, at der havde været en eller anden fredagsbar eller torsdagcafé. Gangene stank. Kantinen stank«, siger Kawa, der er ved at skrive speciale i jura.

Line og Elisabet er også kommet hurtigt over bruddet med Jurahuset og omfavner deres nye hjem:

»Her er varmt. Sidste sted var der simpelthen så koldt. Vi har siddet med kæmpe trøjer og alt muligt andet«, siger Elisabet fra jura og fortsætter begejstret:

»Det er bare langt federe at være her kontra det andet sted. Der er også mange flere mennesker, som man ikke umiddelbart vidste læste her«, siger hun.

Jura og teologi i perfekt harmoni – eller?

Med en flytning kommer også nye naboer, og i København kan man som regel regne med at lære dem rigtig godt at kende – om man vil det eller ej. Naboer er den dér mærkelige størrelse, man enten griller med i gården eller råber af gennem væggen, når de for tredje weekend i træk holder morgenfest, og man har en vigtig eksamen.

Forud for flytningen til Søndre Campus blev der snakket om, at teologi og jura ville blive et umage par, men hvordan er det så egentlig gået for det nye par her, tre måneder inde i forholdet:

»Er der virkelig teologistuderende her? De sagde til intro-ugen, at den her bygning kun var til jurastuderende!«, siger Kim, der er udvekslingsstuderende fra Australien og læser på jura.

Okay, det starter ikke så godt. Men de udvekslingsstuderende har også rigeligt at se til med at finde rundt i deres egen bygning, viser det sig:

»Jeg ved ikke, hvor noget som helst er. Jeg tror det her er biblioteket«, siger Kim og griner.

De danske studerende må da have mere grund til at investere i et godt naboskab, da de skal dele bolig i længere tid – eller hvad?

»Altså, det er ikke fordi, vi taler sammen. Men det er måske bare os (på teologi red.), der er lidt for gode til at gå rundt i vores egen verden. Men jeg tror, det er fordi, at teologi altid har været vant til at være det her lille intime studie, hvor man har været hinanden rigtig nær. Så er det noget andet pludselig at komme ud blandt alle de andre«, siger Leili fra teologi.

Maria fra teologi kører sin helt egen inkognito-teknik, når hun skal bruge juras bibliotek:

»Jeg tænker, at der ikke er nogen, der aner om jeg læser jura eller teologi. Så hvis jeg bare lader som om, jeg hører til, er der nok ikke nogen, der siger noget«, siger hun.

Byt til nyt

Teologistuderende Kresten Buur Melchiorsen skrev i sin anmeldelse af Søndre Campus, at der ikke er noget sted på campus, »hvor man kan falde til ro i blufærdig, lønlig samtale med døden. Og uden døden er der intet liv«.

For Krestens to medstuderende på teologi, Leili og Maria, handler deres kritik af Søndre Campus ikke så meget om manglende samtaler med døden, men deres idé er i samme tråd – at vi i samfundet i dag har glemt, hvad det vil sige at fordybe os og være sårbare:

»Det irriterer mig, – i det hele taget i den moderne verden – at det handler om, at det skal være nyt og flot og bare skal gå hurtigt«, siger Leili.

Ovre på jura mener Kawa stadig, at det er for tidligt at kritisere noget som helst ved det nye campus. Han opfordrer i stedet sine medstuderende til at være taknemmelige:

»Vi har ikke nogen problemer her. Sammenlign de her bygninger med andre lande fx Zimbabwe eller et eller andet. Så bliver du motiveret til at studere ekstremt meget. Jeg mener bare, at det her med at være utaknemmelig og kritisk – det er dét, jeg går lidt imod, for der er ikke noget, vi kan klage over«, siger Kawa.

Den officielle indvielse af det nye Søndre Campus fandt sted d. 22 maj kl. 14-16 med taler fra dekanerne for jura, teologi og hum.