Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

To nye undersøgelser fortæller om seksuelle krænkelser af studerende i job

MeToo — I to aktuelle undersøgelser giver Djøf og DM's Magisterbladet bud på omfanget af seksuelle krænkelser og chikane over for personer i studiejob. På KU vil Studenterrådet sætte gang i en afdækning af problemet. Det burde have været undersøgt for længe siden, siger den nye forperson.

Der var sagen om underviseren Klaus Kjøller, der i 2007 udtalte, at »hvis man har en god røv, er der ingen grund til at skjule den til eksamen,« og fik sin egen på komedie. Og man kunne nævne skandalen om sexistiske introduktionsforløb for studerende på Institut for Statskundskab på KU, som kom frem i ’14, og senest har der været palaveren om de økonomistuderendes ironiske, men stadig diskussions-egnede ‘Mændenes fest’.

Men selv om samtalen om magt og sex fra tid til anden har optaget Københavns Universitets befolkning, kan man ikke påstå, at den aktuelle MeToo-bevægelse har præget diskussionen på landets største universitet i nogen videre grad. Måske er der bare ikke så meget at sige om seksuelle krænkelser i akademia?

Det har to akademikerforbund, Djøf og Dansk Magisterforening – dvs. forbundets redaktionelt uafhængige medie Magisterbladet – forsøgt at finde ud af ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser blandt forbundenes studentermedlemmer.

Djøf Studerende: Kun få sager i forbundet i forhold til problemets omfang

Undersøgelsen fra Djøf viser, at fem procent af de kvindelige studerende i studiejob oplyser, at de inden for de seneste 12 måneder har været udsat for seksuel chikane på jobbet. I alt har 51 ud af 1.131 kvindelige studerende svaret ‘ja, sjældent’ på spørgsmålet. Mens otte har svaret, at de har oplevet chikane månedligt, har en enkelt svaret ‘ja, ugentligt’.

10 ud af de 1.000 mænd, der har besvaret spørgsmålet, svarer ja til at have oplevet seksuel chikane i løbet af det seneste år (otte sjældent, to månedligt). Et overraskende tal ifølge formand for Djøf Studerende Christian Nør-Larsen.

Universiteterne må umiddelbart sætte ind og i det mindste sikre, at de studerende ved, hvor de skal gå hen, hvis de bliver udsat for et overgreb.

Redaktør Jakob Elkjær, Magisterbladet

»Det er en historie, der ikke får ret meget plads i spalterne i omtalen af MeToo-kampagnen,« siger han og bekræfter, at det er MeToo, der har inspireret Djøf Studerende til at undersøge, i hvilket omfang deres medlemmer i studiejob, uanset køn, bliver udsat for seksuelle krænkelser.

»Det er jo kommet frem med MeToo, at mange har været seksuelt krænket på deres arbejdsplads, men i mange tilfælde først kommer ud med historien mange år senere. Derfor synes vi, det er relevant at finde ud af, hvordan det står til for de studerende,« siger Christian Nør-Larsen.

»Vi behandler nogle sager om seksuelle krænkelser af medlemmer i Djøf, hvor vi sørger for at få erstatning til den enkelte og få dem videre fra en sådan oplevelse. Men vi har få sager i forhold til, at vi nu kan se, at 3,6 procent samlet set har været udsat for seksuelle krænkelser på deres arbejdsplads. Det er jo alt, alt for mange,« siger han.

»Alle ved, at en studiejobber er ved at danne sig en karriere og skal i gang med det rigtige arbejdsliv. Man er sårbar som studerende, fordi man er lavest i fødekæden. Alligevel bliver man tvunget til at træffe et svært valg om, hvor grænsen går for at føle sig krænket, og hvornår noget er virksomhedskultur. Derfor er det lederens vigtigste opgave at sørge for, at virksomhedskulturen tilgodeser, at vi kan være karrierefremmende for alle, og at studiejobbere ikke står med beslutningen om, hvorvidt noget var i orden. Det skal der ikke være tvivl om. Selvfølgelig er man topprofessionel på en arbejdsplads, man går ikke over stregen, og slet ikke seksuelt,« siger Djøf Studerendes formand.

Næsten hver fjerde oplever kønschikane

Magisterbladets undersøgelse af seksuelle krænkelser er også bygget op om spørgsmål om, hvilke oplevelser studerende har haft inden for de seneste 12 måneder.

Men resultaterne er, hvad enten det skyldes tilfældigheder, anderledes formulerede spørgsmål, eller forskelle i studentermålgrupper og svarprocenter, mere alarmerende end dem fra Djøf-undersøgelsen. Fx svarer 10 procent af de kvinder eller transkønnede, som har medvirket, at de har ‘oplevet krænkende tilnærmelser fra en, som havde en magtrelation til dem på studiejobbet’.

11 procent svarer, at de har oplevet uønskede berøringer, omfavnelser eller kys på jobbet, otte procent svarer, at de har oplevet den slags på studiet.

Endelig svarer næsten hver fjerde kvinde eller transkønnede, at de har oplevet kønschikane på studiet, fx ‘nedsættende kommenterer og vittigheder om deres køn’.

Endelig svarer 10 (otte kvinder og to mænd), at de er blevet voldtaget i løbet af det seneste år. Ifølge Magisterbladet lyder besvarelserne, at det er sket i ‘privatsfæren’.

I et blogindlæg lægger Magisterbladets redaktør Jakob Elkjær en del af ansvaret for de rapporterede krænkelser på universiteterne:

»Når omtrent 10 procent af de studerende oplever uønskede tilnærmelser fra en, som har en magtrelation til dem på jobbet eller på studiet, så er der for mange, der opfører sig så uprofessionelt i arbejdslivet og på universiteterne,« skriver han. Og:

»Universiteterne må umiddelbart sætte ind og i det mindste sikre, at de studerende ved, hvor de skal gå hen, hvis de bliver udsat for et overgreb.«

Ingen data om KU-studerendes oplevelser

Københavns Universitet eller de studerendes repræsentanter i Studenterrådet fører ikke statistik over studerendes oplevelser af seksuelle krænkelser eller anden chikane.

Men temaet er for nylig kommet på dagsordenen i KU’s Studenterråd, siger forperson Amanda Büchert, der kun været forperson for Studenterrådet i kort tid.

Hun siger, at seksuelle krænkelser er et vigtigt emne for hende at tage op.

»I virkeligheden ved vi ikke meget om omfanget af seksuelle krænkelser af studerende, fordi det ikke er noget, vi tidligere er gået særlig meget ind i. Det er gået op for os, for man bliver jo klogere, at det burde vi have undersøgt for lang tid siden,« siger Amanda Büchert.

Planen er foreløbig, at Studenterrådet på KU vil tage temaet op i samarbejde med Danske Studerendes Fællesråd (DSF).

»DSF’s forkvinde Sana Mahin Doost har taget initiativ til at undersøge det her, og DSF har samtidig opfordret Danske Universiteter til at lave undersøgelser af studiemiljøet, og den proces har vi tænkt os at gå ind i, så vi kan kortlægge, hvordan det står til, og finde ud af, hvordan vi skal håndtere det,« siger Amanda Büchert.

»De her undersøgelser fra Djøf og Magisterbladet har også vist, at folk ikke ved, hvor de skal gå hen med deres problemer, så vi skal også have et forum, som folk føler sig trygge i. Vi skal finde ud af, hvad det indebærer.«

Et er, når krænkerne er lærere eller andre magtpersoner, noget andet er de tilfælde, hvor studerende bevidst eller ubevidst krænker andre studerende. Den slags sager har Uniavisen også fra tid til anden dækket, og her har Studenterrådet ikke været så fremme i skoene med en stillingtagen.

Vi har oplevet det lidt, som om studentermiljøet har lukket sig om sig selv.

»Det er min opfattelse, at det er sådan for de fleste sexkrænkelser, at det er meget svært for folk at tale om, når krænkeren er en, de kender. Måske er folk mere tilbøjelige til at overse handlinger begået af nogen, de kender,« siger Amanda Büchert.

Studenterrådet vil også se nærmere på universitetets rusture.

»Jeg har hørt ret mange historier fra forskellige steder, om hvordan det ikke rigtig bliver håndteret, når der er problemer. Rusvejledere skal opkvalificeres og trænes i, at der ikke sker ting, der ikke må ske.«

Synlighed er nyttig

Mens de studerendes forhold på KU er underbelyste, når det gælder krænkelser, har universitetet en del data om de ansattes tilstand fra sine lovpligtige APV-undersøgelser.

»Spørgsmål om seksuel chikane har indgået i de seneste med følgende spørgsmål: Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed på din arbejdsplads,« skriver vicedirektør for HR på KU Lisbeth Møller i en e-mail:

»Både i 2012 og i 2016 svarede én procent af respondenterne i et eller andet omfang ja til spørgsmålet. Langt de fleste svarede, at det skete af og til. Det drejede sig om henholdsvis 80 og 67 personer.«

Lisbeth Møller oplyser, at mindre end fire procent af arbejdsstyrken i Danmark ifølge en opgørelse fra 2016 har følt sig ramt af sexchikane i løbet af det seneste år, men at tallet er stigende fra 2,8 procent i 2012 til 3,7 i 2016.

Man er sårbar som studerende, fordi man er lavest i fødekæden

Formand for Djøf Studerende Christian Nør-Larsen

Formand for Djøf Studerende Christian Nør-Larsen siger, at forbundets undersøgelse er vigtig, fordi den skaber opmærksom på problemet med krænkelser, så det står klart for den enkelte studerende i studiejob, at det er noget, man kan tale med sin tillidsrepræsentant eller faglige organisation om.

»Bare det at få sat ord på, at krænkelser ikke er i orden, og at, nej, det er ikke dig, der er problemet, hvis du bliver udsat for noget krænkende, er vigtigt,« siger han. »Det er også vigtigt, at de ledere, der arbejder med studiejobbere, bliver gjort opmærksomme på, at de skal tage deres ansatte i hånden. Og ikke på bagdelen.«

Annonce

Seneste