»Unge bliver reduceret til nogle, der bare vil drikke øl og feste«

Da debatten mellem landets partiledere var rullet over skærmen på DR1 og TV 2 den 14. maj, farede Johan Hedegaard Jørgensen, formand for Danske Studerendes Fællesråd, DSF, til tasterne.

Han følte sig reduceret til en ølhungrende festivalgænger, skrev han på Twitter.

»Det første DR og TV 2 nævner om unge er aflysningen af festivaler. Ikke ét eneste spørgsmål om udsigten til ungdomsarbejdsløshed og eksploderende SU-gæld.«

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Det var ikke en tanke, der pludselig strejfede ham midt under partilederdebatten. Han siger, at debatten om de unges udfordringer under coronakrisen længe har været »enormt unuanceret«, faktisk helt fra begyndelsen af nedlukningen i midten af marts.

»Først handlede det om unge, som ikke overholdt retningslinjerne, og som drak øl og smittede hinanden. Pegefingrene blev virkelig løftet og uha, hvordan kunne vi dog være det bekendt. Så skiftede det til, at nu var det synd for os, fordi vi ikke kunne komme på festivaler,« siger han.

»Bevares, det er da ærgerligt, at man mister fede sommeraktiviteter, men det er, som om unge bliver reduceret til sådan nogle, der bare sanseløst vil drikke øl og feste.«

LÆS OGSÅ: Boligløse studerende skal kunne flytte på hotel under coronakrisen

Det er helt andre ting, der optager de studerende, han snakker med til daglig som formand i DSF, siger han. Her er det særligt de økonomiske konsekvenser af krisen og bekymringerne for fremtiden, der fylder.

Mange studerende er nervøse for, om de kan bestå eksamen efter et semester med fjernundervisning, mens dem, der er i færd med at optjene de sidste ECTS-point, gruer for at træde ind på et jobmarked præget af truende konkurser og stigende ledighed. Det er et billede, som Studenterrådgivningen også oplever, bekræfter direktør Thomas Braun.

Vi skal bare være taknemmelige, og det var også hårdere at være studerende, dengang far var dreng.

Johan Hedegaard Jørgensen, formand, DSF

Samtidig har mange studerende mistet deres studiejob som følge af coronaudbruddet, og i marts og april søgte omkring 24.000 ifølge DR det forhøjede SU-lån på op til 9.582 kroner om måneden, som et enigt folketing har givet mulighed for. Det betyder, at en anseelig del af landets studerende er i færd med at opbygge en studiegæld, der er større, end de havde planlagt.

»De perspektiver synes jeg, der er meget, meget lidt fokus på. Der er et mismatch mellem, hvordan vi bliver portrætteret af medier og myndigheder, og hvordan jeg oplever, virkeligheden er,« siger Johan Hedegaard Jørgensen.

»Det er fint at snakke om Roskilde Festival, men man bør også fokusere på, at vi kan se frem til en bragende ungdomsarbejdsløshed, øget studiegæld og dimittender, der får sværere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er kæmpe problemer, der vil ramme unge disproportionalt hårdt.«

Hvorfor fylder de ikke mere?

»Der er en fortælling om, at studerende er helt enormt privilegerede. Her kan ’samfundssind’ blive et farligt begreb, for der bliver hurtigt en forståelse af, at man må holde for, når nu man er så privilegeret. Nu må I ikke bede om for meget, for I skal vise samfundssind! Det er i hvert fald farligt, hvis det bare lukker debatten, og gør, at vi ikke kan tale om strukturelle forhold som økonomi og jobsikkerhed.«

Bokser med vrede hvide mænd

Johan Hedegaard Jørgensen nævner, at DSF har haft svært ved at finde studerende, der har haft lyst til at stå frem i medierne og fortælle om deres forhøjede studiegæld.

Måske fordi dem, der er stået frem, blandt andet i Danmarks Radio, er blevet mødt af en del indignerede kommentarer.

Ifølge formanden skyldes det en fortælling om, at studerende på de videregående uddannelser er en del af eliten, og han siger, at mange derfor ikke tager det alvorligt, når de stiller sig frem og siger: »Hør her, jeg er faktisk på røven«.

Regeringen har ikke gjort vanvittigt meget for at afbøde coronakrisens konsekvenser for studerende.

Johan Hedegaard Jørgensen, formand, DSF

Det virker også på mig, som om mange oplever, at studerende måske har klaget lovlig meget i de seneste år. Kunne der ikke være noget om, at I bør fremhæve flere positive eksempler?

»Hvis vi stopper med at tale om økonomiske problemer og mistrivsel, så svigter vi jo dem, vi repræsenterer. Vi ville være en dårlig interesseorganisation, hvis vi ikke forsøgte at kæmpe de kampe. Det betyder så bare, at man en gang imellem må bokse med vrede hvide mænd på de sociale medier. Det følger med jobbet.«

Alarmklokkerne ringer

Johan Hedegaard Jørgensen siger, at problemerne er reelle. For eksempel er boligpriserne skudt i vejret i de store studiebyer – særligt i København, hvor huslejen for en etværelses lejlighed er steget med 57 procent fra 2011 til 2019 – mens reguleringen af SU-satsen har været afdæmpet siden reformen i 2013.

Siden spredningen af coronavirus har hugget en luns af udbuddet af studiejob, og mange studerende har taget forhøjede SU-lån, har Danske Studerendes Fællesråd foreslået et løft af SU’en på 50 procent i resten af 2020. Også det forslag er blevet mødt af en del skepsis:

»Det kan virkelig få noget vrede frem i folk, for hvordan vover vi at gøre det? Vi skal bare være taknemmelige, og det var også hårdere at være studerende, dengang far var dreng. Der er rigtig mange, der romantiserer det hårde studieliv, og ikke anerkender, at man kan være meget økonomisk presset – på et niveau mange ville betegne som fattig – når man er på SU, for det er jo bare midlertidigt,« siger Johan Hedegaard Jørgensen.

I kunne jo også bare have sagt tak til politikerne, da de gav studerende mulighed for at tage et forhøjet lån – i stedet bad I om 50 procent mere i SU i resten af 2020.

»Det er ikke, fordi vi har noget imod SU-lån som sådan, det er bare enormt vigtigt, at det bliver et frivilligt supplement, og når 24.000 tager det, så er der nok en del, der ikke har et reelt valg. Når så mange over så lang tid systematisk skovler gæld ind, så ringer alarmklokkerne.«

LÆS OGSÅ: 5 millioner til sårbare studerende er for lidt, siger Studenterrådet

»Skulle man så bare sige tak noget mere? Det gør vi også rigtig tit, når der er noget at takke for. Men der er ikke andre, der foreslår at hæve SU’en af sig selv. Nogle gange bliver man nødt til at tale om det, man synes er vigtigt, indtil der sker noget. Det kan godt være, at SU’en ikke bliver hævet i morgen, men nu har vi da debatten, og den skylder vi vores medstuderende at tage.«

Man er ikke nødvendigvis privilegeret, bare fordi man går på en videregående uddannelse.

Johan Hedegaard Jørgensen, formand, DSF

Nogle vil mene, at studerende faktisk er privilegerede, fordi de får en relativt høj SU, og fordi mange får gode job efter uddannelsen, så de hurtigt kan komme af med gælden. Er det i det lys ikke rimeligt, at politikerne prioriterer dem, der lige nu risikerer at miste deres job og ikke kan se mod en lysere fremtid?

»Vi har enormt mange studerende i Danmark med forskellige baggrunde. Man er ikke nødvendigvis privilegeret, bare fordi man går på en videregående uddannelse. Der er fx mange, der kommer ud til et prekært arbejdsmarked og skal leve med kronisk jobusikkerhed.«

»Samtidig er det farligt, hvis det bliver et nulsumsspil, hvor man spiller forskellige grupper i samfundet ud mod hinanden. Der er ikke nogen iboende modsætning mellem at være studerende og at være på arbejdsmarkedet.«

Men det er jo en kamp om opmærksomhed, i den forstand at medierne prioriterer, hvad man skal tale om i debatterne, og politikerne udvælger de områder, der har brug for hjælpepakker?

»Det er klart nok. Og der virker det ikke, som om studerende har været ret meget på regeringens radar de sidste måneder. Det kan skyldes alle mulige ting. Ministeren siger nogle fine ting om trivsel, men regeringen har ikke gjort vanvittigt meget for at afbøde coronakrisens konsekvenser for studerende. Det ville være klædeligt, hvis de trak i arbejdstøjet, for de kan jo godt nå at afbøde en del af krisens konsekvenser endnu, hvis de vil det.«

Over for Danmarks Radio har uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) tidligere svaret på kritikken af, at de studerende kun tilbydes lån under coronakrisen:

»Det er en ekstraordinær situation, som kræver meget af alle, for at vi også som samfund kommer økonomisk godt ud på den anden side. Det er rigtigt, at SU-lån skal tilbagebetales, men alvoren i det, vi befinder os i, sætter de par måneders lån i perspektiv. Det er også værd at huske, at det jo er en mulighed for den enkelte – ikke en pligt,« skrev hun i et mailsvar.