Universitetet må tage kampen op mod medicinal-giganterne

Alle underskrivere med titler ses i bunden af indlægget

Ti millioner mennesker dør hvert år, fordi de ikke har adgang til livsvigtig medicin. Derudover rammes mennesker i de fattigste lande af sygdomme, der slet ikke findes behandling for. WHO estimerer, at omtrent en milliard mennesker lider af en eller flere af disse såkaldte Neglected Tropical Diseases, i daglig tale ’NTD’s’.

LÆS OGSÅ: Vi må ikke overse klimakrisens sundhedsrisici

Skævvridning mod nord

NTD’s rammer primært patienter i mellem- og lavindkomstlande med lav købekraft. Og det resulterer i en eklatant mangel på forskning og udvikling af behandling. 90 procent af verdens forskningsressourcer bliver brugt på bare ti procent af den globale sygdomsbyrde – med voldsom skævvridning mod det globale nord, herunder Danmark.

Problemet med manglende adgang til medicin er komplekst. Men der kan ikke herske tvivl om, at økonomiske interesser ofte skygger for sundhedsperspektivet i udviklingen af ny medicin. Medicinalindustriens beskedne nysgerrighed efter at bedrive forskning, der understøtter det globale sundhedsbehov, er ikke ny viden.

LÆS OGSÅ: Den globale sundhedssektor er afhængig af kvinder, men favoriserer mænd

Af samme grund er der for eksempel intet optræk til udvikling af ny antibiotika på trods af stigende resistens verden over. I Danmark oplever vi også konsekvenserne af de høje medicinpriser, der økonomisk er med til at udhule vores sundhedsvæsen.

Går også ud over danskerne

Udviklingen af nye lægemidler beror i høj grad på grundforskning foretaget på offentlige universiteter, betalt af offentlige midler. Resultaterne af offentligt finansierede projekter sælges videre til medicinalvirksomheder, som færdigudvikler og producerer det endelige produkt. Og undervejs i denne proces får firmaerne patent på lægemidlerne.

Herefter kan de prissætte produkterne stort set, som de vil. Som systemet er nu, ender det danske samfund med at betale to gange for medicinen: først gennem offentligt finansieret forskning og senere gennem køb af de endelige lægemidler til en høj pris af den private industri.

Der er flere problemer i den model. For det første overføres offentligt finansieret forskning fra universiteterne til industrien uden at sikre, at patienter i sidste ende vil have adgang til medicinen. For det andet betyder private virksomheders støtte til universitetsforskning, at industrien får indflydelse på, hvad der forskes i på danske universiteter. Det er nærliggende at tænke, at dette også har konsekvenser for, hvilke sygdomme der forskes i.

Universiteter, tag ansvar

Derfor må danske universiteter tage ansvar. De skal bekæmpe den udtalte skævvridning i, hvilke sygdomme der forskningsmæssigt bliver prioriteret.

En model kunne være, at universitetet modtog én samlet pose penge

En model kunne være, at universitetet modtog en samlet pose penge, som derefter blev fordelt mellem de forskellige forskningsinstitutter afhængig af den globale sygdomsbyrde. Dette vil også aflaste den enkelte forsker, som i dag bruger uhensigtsmæssigt meget tid på at søge fonde.

LÆS OGSÅ: 6 forskere: Så meget tid bruger vi på at søge eksterne midler

Et andet forslag kunne være, at universiteterne implementerede retningslinjer for, hvordan offentligt finansieret universitetsforskning håndteres i transferprocessen fra universitet til industri. I UAEM har vi udarbejdet et brugbart framework og flere gange forsøgt at have en dialog med KU om dette, men her oplever vi at møde stor modstand.

Universitetet mener ikke, at de kan implementere retningslinjer for, hvordan universitetsforskning skal håndteres. Men dette er sket på en række andre europæiske og amerikanske universiteter, for eksempel Universitetet i Bergen, University of Edinburgh og University of California. Så vi har svært ved at se argumenterne for, hvorfor det ikke også skulle kunne ske på KU.

Lige adgang til livsvigtig viden

Vi mener, at den danske stat og offentligt finansierede forskningsinstitutioner har et moralsk og etisk ansvar. Et ansvar for, at produkter udviklet med befolkningens penge også kommer befolkningen til gode.

Universiteter og andre offentligt finansierede forskningsinstitutioner kan bidrage til at løse nogle af de problemer, vi har skitseret. Disse institutioners opgave er at generere ny viden til gavn for samfundet. Derfor mener vi også, at de har et ansvar for at gøre denne viden tilgængelig frem for at gemme den væk bag patenter.

Et land som Danmark bør kæmpe for at sikre alle mennesker – uanset social og økonomisk status – lige adgang til livsvigtig medicin. Og den kamp begynder på universitetet.

Underskrivere

Albert Rischel, sundhed og IT-studerende
Lærke Nilausen, farmaceutstuderende
Marjan Rahimi, folkesundhedsvidenskabsstuderende
Nynne Nørgaard, læge
Parisa Wahedi, folkesundhedsvidenskabsstuderende
Siham Hashi, Global Health-studerende